Skammens Vogn: Det folkelige er en form for sandhed

Skammens Vogn med forfatteren Nikolaj Zeuthen i front er et orkester funderet på det personlige. Men på det seneste album kredser bandet om det almenmenneskelige, om en lærkerede og salmerne i salmebogen. Lagt til rette i den evige rundgang, der findes i en blues

"Vi har været meget ambitiøse musikalsk og måske også været lidt for glade for synthesizere før i tiden. Men vi har haft en trang til at gøre noget helt basalt denne gang. Bord og stol,” siger Nikolaj Zeuthen (til højre), forsanger i bandet Skammens Vogn. Han og guitaristen Oliver Hoiness arbejder for tiden med at indspille en ny plade i kulturhuset Osramhuset på Nørrebro, mens det tredje medlem, trommeslager Jakob Millung, er ved at begynde en karriere som frugtavler i Colombia. – Foto: Leif Tuxen

To mænd omkring de 40 nusser rundt i et køkken på Nørrebro i København. En laver stempelkaffe, en anden leder efter brødristeren. Det er den tid på dagen, hvor der er faldet en formiddagsro over byen – børnene er afleveret og de voksne taget på arbejde. De ældre er gået i Brugsen for at handle i fred, eller har sat sig på en bænk for at nyde den sidste efterårssol. Alt imens fejemaskinerne tøffer rundt og hvirvler blade og cigaretskodder væk fra cykelstierne.

I køkkenet findes to tredjedele af bandet Skammens Vogn, som består af Nikolaj Zeuthen, Oliver Hoiness og Jakob Millung.

Sidstnævnte kunne ikke være med i dag, for han er ved at starte en karriere som frugtavler i Colombia og har i øvrigt også fået sig en kæreste der, fortæller Nikolaj Zeuthen. Han har selv slået rødder på Frederiksberg som forfatter, vicevært og far til tre. Oliver Hoiness, hvis køkken vi befinder os i, har også børn, to stykker. Han er under uddannelse til sexolog og arbejder til daglig som kirkemusiker i Bellahøj og guitarist for mange danske kunstnere, blandt andre sangerinden Kira Skov.

”Men det her er mit band,” smiler guitaristen under strikhuen.

Skammens Vogn har netop udgivet deres femte studiealbum, ”Musik og drøm”, en plade, der har fået femstjernede anmeldelser: Politikens anmelder kalder musikken for Kim Larsensk og ”den voksne velfærdsdanskers blues”, mens musikmagasinet Gaffa roser ”sangskrivningens unikke kvalitet”.

Ser man ned over sangtitlerne på pladen, er der fuldt af referencer til den danske sangskat: fra B.S. Ingemanns ”Lysets engel går med glans” til Harald Bergstedts børnesange ”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød, mor”. Musikalsk er det helt simpelt: Vers og omkvæd, den velkendte rundgang, akkorderne går i enblues.