Prøv avisen

Inger elsker at diskutere lyrik med andre: Det gælder om at forstå livet

For Inger Brønholt bliver det let til to eller flere foredrag og kulturelle og kirkelige arrangementer om ugen. Her er hun (på den bageste række til højre) i gang med at diskutere Simon Grotrians digtning til lyrikaften i Sejs-Svejbæk Kirke. – Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

”Hvad rager det mig, hvad Trump går rundt og laver af ulykker? Det er meget vigtigere at dyrke det nære og blive klogere på mit eget liv.” Sådan siger Inger Brønholt fra Silkeborg, der har fravalgt tv til fordel for et stort engagement i lokalområdets mange foredragsaktiviteter

”Stands og hør: Her er dør til den sande glæde.”

Inskriptionen på klokketårnet ved den moderne Sejs-Svejbæk Kirke virker velvalgt på denne vinteraften, hvor sognepræst Peder Kjærs- gaard Roulund låser døren til kirken op.

Ved sin side har han organisten Inger Brønholt. Sammen har de taget initiativ til tre lyrikaftener, og nu skal de ind og starte kaffemaskinen og stille klaveret frem. Situationen er en smule uvant for Inger Brønholt – og så alligevel ikke. Det er første gang, hun er med til at arrangere lyrikaftener som denne, men på den anden side har hun gennem mange år deltaget i utallige litterære foredrag og mange andre kulturelle arrangementer i lokalområdet.

Dermed er hun en af de tusindvis af danskere, der aften efter aften fylder bibliotekssale, forsamlingshuse, kirker, skoler og sognegårde eller private hjem for sammen med andre at diskutere livets store spørgsmål. For hende er det en af dørene ind til den sande glæde.

”Jeg holder mig orienteret om alt, hvad der foregår her i Silkeborg-området og er mindst af sted et par gange om ugen. Jeg vil kalde det min form for vitaminindsprøjtning,” siger 67-årige Inger Brønholt.

Hun har – siden hun var ganske ung – arbejdet som organist, men for et par år siden gik hun på pension og tager nu kun vikarjobs. Blandt andet i Mariehøj Kirke i Silkeborg, hvor hun også sidder i menighedsrådet.

Engagementet i foredragsaktiviteterne har for alvor taget fart, efter at hun lod sig pensionere. Friheden fra arbejdsmarkedet har også givet hende mere tid til at fordybe sig i litteratur, og hun er medlem af to læsekredse, ligesom hun synger i to kor. Hun er medlem af højskoleforeningen på Silkeborg Højskole, og hun deltager i månedlige kirkehøjskoledage i sit sogn. Dertil kommer koncerter og en masse frivilligt arbejde, blandt andet i Kirkens Korshær.

Denne aften gælder det lyrik – eller som der står i indbydelsen – ”en time til halvanden i selskab med gode digte, gode mennesker, god kaffe og samtaler om liv, død og så meget andet”.

Initiativet begyndte med en lyrikaften i oktober, hvor emnet var Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”Rystet spejl”. Der kom fire deltagere. Nu er det Simon Grotrians digte fra ”Skabelsens karateslag”, som også er trykt i hans salmesamling ”Ravnekost og slagere”, der er på programmet, og Inger Brønholt er glad for, at de i aften er 10 mennesker omkring bordet.

”Det er selvfølgelig rart, at der kommer nogen, når nu man selv synes, det er så spændende. Men egentlig er det ikke afgørende, om vi er 4 eller 100. Det afgørende er den gode snak,” siger Inger Brønholt og tøver lidt, da hun bliver bedt om at uddybe, hvad ”den gode snak” dækker over. Men siger så:

”Det interessante for mig er at høre, hvad andre mennesker har fået ud af at læse de samme ord, som jeg har læst. Vi kommer alle med forskellige baggrunde og har forskellige forudsætninger, men i litteraturen er der ingen facitliste, og det er virkeligt skønt for mig at opleve, hvordan andre på forskellig vis kan åbne teksten for mig.”

Forsamlingen begynder med at synge Grotrians salme ”Min nåde er dig nok”, som Peder Roulund har fundet ud af kan synges på Den Danske Salmebogs nummer 302, ”Gud Helligånd”. Derefter holder sognepræsten et helt kort oplæg, hvor han blandt andet fortæller, at Simon Grotrians tekster ofte er blevet sunget i Sejs-Svejbæk Kirke.

Den tidligere sognepræst havde et særligt forhold til digteren, der bor i landsbyen Lemming, ikke langt fra Silkeborg. For Peder Roulund er Simon Grotrian med sit blomstrende billedsprog, der blandt andet er hentet fra den nordiske mytologi, en moderne Grundtvig – og i hvert fald lige så produktiv. Inger Brønholt, der har udvalgt digtet ”Min nåde er dig nok”, tager ordet og fastslår, at det vigtigste for hende er netop den sætning, som hvert vers indledes med: Nåden er dig nok.

”Da jeg for 10-12 år siden første gang blev præsenteret for Grotrians salmer, syntes jeg næsten, de var blasfemiske. Det har taget mig nogle år at acceptere hans billeder, men efter jeg med et lille kor har sunget hans salmer, er jeg kommet til at holde vældig meget af dem. Og i netop dette digt læser jeg et stort håb og fyldes med glæde,” siger hun.

Rundt om bordet bliver der blandt andet snakket om angsten for ragnarok og den trøst, der findes hos Simon Grotrian. En savner mere klarhed i digterens budskab, men alle er enige om, at det aktuelle digt bevæger sig et godt sted hen, og at det er Gud, der taler til dem gennem digteren.

Endnu et Grotrian-digt bliver læst op af Peder Roulund, og snakken fortsætter i en rolig atmosfære, hvor alle lytter, og de fleste kommer til orde. Egentlig havde præsten og Inger Brønholt planlagt at læse fire digte op til efterfølgende diskussion, men pludselig er der gået en time, og Inger Brønholt udbryder: ”Vi skal da også have kaffen og det bløde brød.”

Så går snakken igen, og denne gang om andre lyrikere, som deltagerne mener, det kunne være interessant at stifte bekendskab med. Navne som Henrik Nordbrandt, Michael Strunge, Iben Krogsdal, C.V. Jørgensen og Kim Larsen er i spil. Og så nævner en pludselig Jeppe Aakjær, og en anden fortæller om sin bedstefar, der slog sten til skærver ligesom Jens Vejmand. Dermed er det besluttet, hvilken sang lyrikaftenens deltagere skal gå hjem på. Inger Brønholt sætter sig ved klaveret, og forsamlingen synger sammen alle vers af ”Hvem sidder der bag skærmen”.

Efter varme håndtryk og forsikringer om at komme igen til decembers lyrikaften om Inger Christensens ”Sommerfugledalen” finder alle deres biler på den mørke parkeringsplads og kører hver til sit.

”Efter sådan en aften går jeg hjem med en glæde over den fælles oplevelse, vi har haft. Der kom flere, end vi havde regnet med, og folk ville meget gerne komme med deres bud på, hvordan digtene kan forstås. Det lader til, at vi har fundet en god form, hvor folk ikke holder sig tilbage fra at komme til orde. Det er det gode ved ikke at være så mange, så tør man bedre åbne munden,” siger Inger Brønholt.

Hun er selv oftest den første til at række hånden op, når hun er til foredrag eller lignende arrangementer.

”Det gælder om at forstå livet, og i den sammenhæng kan jeg da slet ikke lade være med at give mit besyv med.”

Da Inger Brønholt for nogle år siden flyttede for sig selv, fravalgte hun at have et fjernsyn. Hun betragter sådan et apparat som lidt af en tidsrøver og havde ikke lyst til i sin pensionisttilværelse at falde i en grøft, hvor det blev en vane at sætte sig foran det.

”Jeg har min computer, hvor jeg kan streame det, jeg har lyst til, og det er rigeligt for mig. For helt ærligt: Hvad rager det mig, hvad Trump går rundt og laver af ulykker. Det er meget vigtigere for mig at dyrke det nære og blive klogere på mit eget liv,” som hun siger.

Inger Brønholt er uddannet organist og sætter sig ofte bag klaveret, når der skal synges før og efter et foredrag. – Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix