Prøv avisen
Bog

Det gode liv og det fælles bedste

3 stjerner
Meik Wiking interesserer sig for, hvad folk føler i forhold til deres liv, og erkender dermed, at det kan være forskelligt for forskellige mennesker, hvordan man opfatter lykken. Foto: BIDSTRUP STINE

Når man måler lykke, ligger Danmark altid højt, men hvorfor egentlig? Ny bog kommer med svar

Gennem tiderne har en af de mest anvendte målestokke for lykke, velvære og livs- kvalitet været indkomst, og bruttonationalprodukt pr. indbygger har været brugt til at vurdere vores fremskridt som nation. Altså har vi brugt objektive kriterier til at måle noget så subjektivt som en følelse – og det er ikke gangbar mønt hos direktør for Institut for Lykkeforskning Meik Wiking. Han interesserer sig nemlig for, hvad folk føler i forhold til deres liv, og erkender dermed, at det kan være forskelligt for forskellige mennesker, hvordan man opfatter lykken.

Men lad os lige vende tilbage til pengene, for de hænger nemlig til en vis grad sammen med lykken. Generelt er folk i de rigeste lande faktisk mere lykkelige end andre. Dog påpeger Meik Wiking:

”Men som så meget andet gælder det, at jo mere vi har af noget, jo mindre lykkefølelse giver det os. Det første stykke kage: fantastisk. Det femte stykke: knap så godt. Økonomer kalder dette loven om faldende marginal nytte. (…) Inden for lykkeforskningen kalder vi dette den hedonistiske trædemølle.”

Vi bliver altså ikke automatisk lykkeligere, jo rigere vi bliver. Men hvad gør os så lykkelige? Det forsøger Meik Wiking at indkredse i kapitler om fællesskab, penge, sundhed, frihed, tillid, venlighed – og til sidst i et ”se sammenhængen”-kapitel, hvor konklusionen lyder, at det gode liv for den enkelte hænger uløseligt sammen med det fælles bedste.

”Det, der vil få os videre, er en ånd af tillid og samarbejde og erkendelsen af, at vi skal passe på hinanden. Det, der vil få os videre, er at slippe frygten og udvise venlighed over for fremmede. Det, der vil få os videre, er at ændre vores byer, så de garanterer for vores helbred og lykke, og at fjerne prisskiltet på livskvalitet.”

”Den lille bog om lykke” er en lækkert layoutet bog, der sine steder bliver lidt vel poppet, men som alligevel er indbydende og tankevækkende. Genremæssigt placerer den sig et sted mellem den lidt banale selvhjælpsbog med casestudier og lykketips – som for eksempel at spise som franskmændene, gøre sin gade til et fællesskab og hjælpe uden at spørge – og udmærket formidlet hardcore forskning, som man ser det i serien med ”Tænkepauser”. Og det er egentlig en ret fin blanding, hvis man gerne vil underholdes, ruskes lidt i sin vanetænkning og samtidig få serveret en række fun facts i stil med, hvor i verden folk smiler mest, og at Danmark fører, når det gælder om at give udtryk for høj tillid til andre (89 procent), mens Chile skraber bunden med blot 13 procent.

Meik Wiking har oprindelig skrevet sin bog på engelsk med det internationale marked for øje, og man kunne godt have valgt en lettere versionering til det danske marked. Således byder blandt andet den grundige indføring i dansk cykelkultur ikke på mange overraskelser for en dansker – som omvendt næppe vil kunne genkende de internationale overskrifter, der fortæller, at en togforsinkelse på fem minutter udløser et brev med en undskyldning fra statsministeren med tilbud om en designerstol efter eget valg som kompensation…