Missionsleders tantrabog får en til at tænke på 70'ernes endeløse kærlighedstrip

Tidligere generalsekretær i Danmission Mogens Kjær har skrevet en bog om tantrasex som vejen til højere religiøs bevidsthed. Man sidder en smule mystificeret og bekymret tilbage efter endt læsning

Mogens Kjær tog et kursus og gik om bord i troen på, at samværet mellem mand og kvinde kan føre til en højere bevidsthed, der gør os til mere hele mennesker, idet tantra ”forener sex, sjæl og spiritualitet”.
Mogens Kjær tog et kursus og gik om bord i troen på, at samværet mellem mand og kvinde kan føre til en højere bevidsthed, der gør os til mere hele mennesker, idet tantra ”forener sex, sjæl og spiritualitet”. Foto: Leif Tuxen

Man studser en ekstra gang med denne bog i hånden. Den handler om sex og religiøsitet og er skrevet af Mogens Kjær, der præsenterer sig selv som teolog, tidligere sognepræst og som en, der ”har været chef for en større organisation”. Hvis navnet forekommer bekendt, skyldes det, at Mogens Kjær indtil for nylig var generalsekretær i Danmission, og hvorfor dette skal skjules, er uvist.

Men hemmelighedskræmmeriet har den effekt, at man læser ”Helende tantra” med en fornemmelse af noget lidt fordækt. Bogen udgør en lidenskabelig hyldest til tantrasex, der stammer fra en gammel indisk kultur, og siden blev denne spirituelt inspirerede form for sex indoptaget i hinduistisk tradition.

Med stærk påvirkning herfra udfolder Mogens Kjær sit ærinde, og første del af bogen kredser om det religiøse tankegods, hinduismens syn på sex og kønsroller og den store forskel mellem den og kristendom. Ikke mindst i forhold til sex og begær.

I bogens anden del finder man en udførlig anvisning i, hvordan man dyrker tantrasex, og jeg vil tillade mig her at koncentrere mig om første del og lade det være op til læseren, om man herefter har mod på at kaste sig over den mere praktiske side af sagen.

En grundlæggende tanke i hinduismen og i Kjærs forkyndelse af tantrasex er, at mennesket skal befries. I den kristne tradition lever vi med troen på, at bevidstheden er bundet, og at mennesket ikke i denne verden kan nærme sig Gud.

Men Kjær argumenterer for, at vi gennem seksuel ekstase kan nå frem til en højere bevidsthed, og denne nye overbevisning blev indledt, da Kjær i tandlægens venteværelse faldt over en artikel om tantra og beskrivelsen af, hvordan man kan få meget mere ud af sit sexliv, end man måske tror.

Dette var, hvad Mogens Kjær søgte. Han tog et kursus og gik om bord i troen på, at samværet mellem mand og kvinde kan føre til en højere bevidsthed, der gør os til mere hele mennesker, idet tantra ”forener sex, sjæl og spiritualitet”. Her handler det ikke om hurtigt at nå frem til klimaks, men om at være på vej i nydelse og opdage, hvordan guddommelig energi kanaliseres ind i mennesket.

Med afsæt i dette gør Mogens Kjær op med dele af det kristne menneskesyn. Det beskrives, hvordan tantra med sin oprindelse i en frugtbarhedsreligion dyrker kvinden som livgiveren både fysisk og erkendelsesmæssigt, og dermed står i modsætning til kristendommens patriarkalske tradition og tendens til sexforskrækkelse. Og en vigtig pointe for Kjær er, at kristendommen har brug for at forholde sig til, at tantra er blevet en del af den vestlige verden.

Dette er imidlertid en bog, der bekymrer lidt. Mogens Kjær mener, at mennesket faktisk kan opfyldes af det guddommelige og blive helt, og han fremhæver nogle lidt foruroligende livsregler. ”Undertryk ikke dine følelser”, lyder det. ”Gør, hvad du har lyst til”, og husk, at mennesket kan opnå perfektion gennem ”at tilfredsstille alt, hvad man begærer”.

Den frie udfoldelse ophøjes temmelig ukritisk, og man savner at vide, hvor Kjær egentlig placerer kristendommen i sit nye verdensbillede.

Hvordan forholder han sig til synden set i forhold til at blive hel? Har han opgivet tanken om behovet for nåde – og ja – for nu at bruge en ikonisk kliché: Hvordan har han det med Jesus i dag?

Mogens Kjær springer for mange mellemregninger og centrale spørgsmål over, og mens han udførligt beskriver, hvordan de to i den seksuelle akt skal være drevet af kærlighed og hensyn og smelte sammen på et højere stade, forstår man aldrig, hvad denne ophøjede tantra-bevidsthed egentlig rummer.

Bogen får én til at tænke på hippietiden i 1970’erne, hvor mennesket skulle frelses gennem et endeløst kærlighedstrip, og der hviler et skær af navlebeskuende og utopisk verdensflugt over projektet.

”Tantra kan hjælpe os til at ændre syn og til større sexuel frihed. Er vi erotiske, så lad os være det for Gud”, lyder det, hvortil man må spørge: Mangler vi seksuel frihed i dag? Er vores følelser undertrykte? Kommer vores begær ikke til udtryk?

Mogens Kjær har utvivlsomt skrevet bogen i de bedste hensigter, og det er fint, hvis han kan hjælpe nogen til et bedre sexliv. Men han overbeviser ikke om, at dette er, hvad vi har brug for i den vestlige verden, hvor personlig nydelse ofte vejer tungere end selvbeherskelse og pligtfølelse.

Ud over for mange gentagelser og manglende sproglig bearbejdning lider ”Helende tantra” af for lidt klarhed i forhold til de tankerækker, der har transformeret Mogens Kjær fra generalsekretær i Danmission til sexguru, og også i forhold til, hvor hans kristne tro i dag befinder sig. Det, man her får, er en blanding af kontant seksuel vejledning, floromvundne formuleringer om det hele menneske og tilløb til en slags kristendomskritik.

Bogen repræsenterer således både noget helt ublufærdigt og noget skjult, og man sidder let rødmende tilbage og ved ikke helt, hvad man skal tro.