Prøv avisen
Bog

Det handler om at vælge livet

4 stjerner

Bevægende bog af mellemøstkorrespondent Hanne Foighel om tilværelsen efter en kræftdiagnose

”De indre lys” er en forjættende titel, der dækker over en barsk virkelighed: En bog, hvor korrespondent Hanne Foighel fortæller om sine erfaringer som kræftpatient.

I efteråret 2018 fik hun en diagnose lydende på metastaseret cancer. Og et nyt liv begyndte; en ny status, dikteret af sygdommen, men også præget af hendes stærke holdninger til den opståede situation.

Titlen hentyder til kræften, til de lysende pletter på scanningsbillederne: ”Som lysene på en juletræsguirlande, der snor sig gennem hele min krop.” Indsigt i det livstruende klædt om til poesi.

Hanne Foighel er født i 1956, jøde, bosat i Tel Aviv og uddannet biolog, dertil journalist, og siden midt i 1980’erne har hun arbejdet som korrespondent i Mellemøsten, blandt andet for Kristeligt Dagblad, hvor bogens tekster tidligere har været bragt. Hun skriver stramt og nøgternt, uden føleri, men med insisterende realitetssans. Hun søger viden og sandheder om sygdommen og erfarer, at der på én gang er ”grund til ærbødig bekymring og til forsigtig optimisme”.

Foighel opfatter ikke ”De indre lys” som en bog om cancer. For hende er det en bog om livet. Denne anskuelsesmåde præger den hele vejen igennem. Et afsnit indledes på denne måde: ”Der skal tages et aktivt valg. Hver eneste morgen. Faktisk ofte flere gange om dagen. Det handler om at vælge livet. Og tro på det.” Afsnittet slutter i håbet om, at livet også vælger hende. Allerede dagen efter, at Hanne Foighel fik sin diagnose, var det livet, hun rakte ud efter. Ved at købe et russisk klaver, som hun ville lære at spille på – en sen fortsættelse af barndommens afbrudte klaverundervisning. Instrumentet ”skal bringe liv og klang i min verden, der synes sort af frygt”.

Et andet udtryk for livstemaet er forfatterens længsel efter det barnebarn, der er på vej. Bogen slutter med dets fødsel. Hun ønsker sønnesønnen velkommen til verden og håber, at hun får mulighed for at vise ham vejen til fremtiden.

At livet er så nærværende, som det er i bogen, udelukker ikke, at døden også er det. Og det er den. Foighel mindes sin afdøde livsledsager – og andre døde i familien, herunder sin polske svigermor. Via omtalen af hende antydes de jødiske traumers historie. Om svigermoderen hedder det, at ”hendes generation blev ramt af alt, hvad der overgik Europa i det 20. århundrede”. Forfatteren tænker på dette, mens hun befinder sig ”i det uforklarlige rum mellem den mest ufattelige træthed”, der følger efter sygdomsbehandlingen, ”og den overraskende genetablering af kroppens energi, som uden forvarsel rejser det besynderlige spørgsmål: Hvad skal den overhovedet bruges til, energien? Hvad vil livets omstændigheder mig egentlig?”.

Den bevægende bog er som en betroelse, helt åben og samtidig disciplineret, uro forløst i en roligt virkende, men dirrende, form. Et sind blottes i teksterne. Men grundlæggende handler de om en udsathed, der er alles.