Det intellektuelle næsehorn med konkrete problemer

Hvem er han egentlig, den karismatiske Emmanuel Macron, der mod alle odds blev Frankrigs nye præsident, og som nu er havnet i store vanskeligheder? Lally Hoffmann tegner et kærligt og kritisk portræt i vellykket bog, der tager temperaturen på et land og dets leder

Det intellektuelle næsehorn med konkrete problemer

”Han er hverken til højre eller til venstre – han er oppe i luften!”, sagde Jean-Paul Sartre om Albert Camus. Og det samme kan man sige om Frankrigs præsident, skriver Lally Hoffmann i sin bog om den franske komet. Og det gode spørgsmål er, hvad der vil ske med ham deroppe: Vil han eksplodere? Blive hængende? Eller falde ned og ramme jorden med et brag?

Forventningerne er og har været store, men resultaterne lader vente på sig for Emmanuel Macron, der den 7. maj 2017 i en alder af blot 39 år blev Frankrig nye præsident og dermed landets yngste leder siden Napoleon. Men Macron og bevægelsen En Marche vandt ikke nogen overvældende valgsejr. Der blev stemt mod Marine Le Pen fra Front National snarere end for Emmanuel Macron, som såvel indenrigspolitisk som udenrigspolitisk står over for store udfordringer i krydsfeltet mellem globalisering og nationalisme.

Han har mødt kritik for blandt andet sin antiterrorlov, for sin socialpolitik og for sin stramning af den franske fermeté et humanité, faste og menneskelige, asyl- og migrationspolitik, der bliver beskyldt for at være mere det første end det sidste.

Han bliver også beskyldt for at være en elitær pariser, der ikke har blik for provinsen, for at være mere teknokrat end politiker, for at mangle ydmyghed og politisk empati samt evne til at samle folket – omend ingen kan være i tvivl om hans blændende intelligens og hans imponerende ambitions- og arbejdsniveau.

Lally Hoffmann er tidligere korrespondent i Paris for TV 2 og har skrevet flere bøger om franske forhold og altså senest denne ”Emmanuel Macron og Frankrig”. Hun har talt med en lang række kilder tæt på præsidenten og trækker desuden på sin enorme viden om fransk kultur, historie og politik, som er med til at give hendes portræt perspektiv og kant, og hun skildrer Macron og hans landsmænd med et glimt i øjet, der på en gang er kærligt og kritisk.

Hun bevæger sig kronologisk frem i sin skildring af et land og dets ledende mand, der af en fransk kommentator er blevet karakteriseret som et intellektuelt næsehorn, der måske nok er forfinet og elitær, men som ikke er bange for at gå frontalt til angreb på sine modstandere, og selvom Lally Hoffmanns portræt måske nok er forudsigeligt, er det også svært fascinerende. Man hænger på, når hun fortæller om den mere end almindeligt opvakte dreng fra Amiens, der som 15-årig forelsker sig i den 24 år ældre Brigitte – og resten af den affære er som bekendt for længst historie – om hans studier i Paris, hans tid i Rothschild-banken og som økonomiminister i François Hollandes regering og om hans liv som en ikke altid lige populær præsident, der ifølge kritikere har bevæget sig fra en position som ”lille prins” med reference til Saint-Exupérys elskelige figur til at være en ”lille solkonge” – og hvorvidt det er vejen til at genvinde populariteten, er et svar, der blæser i den luft, hvor Emmanuel Macron synes at hænge.