Sidst på eftermiddagen, mandag den 14. juni 2021, udspillede der sig et drama i Kristeligt Dagblads kantine. En studehandel af de helt store:
”Det kan I da ikke mene?!” buldrede Bertel Haarder.
”Jo!” lød det fra Katrine Muff Enevoldsen, før Jørgen Carlsen skar igennem.
”Er I villige til et kompromis? Noget nyt for Sønderjylland?”
”Købt! Totalt købt!”
Inden det kommer til at lyde som om en landsdel, der i forvejen har skiftet hænder en del gange, i mandags blev handlet af, må det præciseres, hvad det egentlig handlede om. Seks sangkyndige mennesker var i mandags samlet på Vimmelskaftet 47 i indre København for at klare en opgave, der kunne synes umulig – at blive enige om de 100 bedste danske sange nogensinde.
Over smørrebrød bød Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager og kulturredaktør Michael Bach Henriksen velkommen. Bertel Haarder var med på storskærm fra Rønshoved i Sønderjylland. Fra Aarhus ankom musikanmelder Andreo Mielczarek sammen med musiker og komponist Marie Højlund. Snart sluttede salmedigter Iben Krogsdal og tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen sig til forsamlingen, og som den sidste kom musiker, tv-vært og højskolelærer Katrine Muff Enevoldsen blæsende ind af døren med hovedtelefoner om halsen.
Panelet havde hjemmefra fået til opgave at vælge 30 sange, som de hver især præsenterede. Iben Krogsdal var den første til at vride sig i spændetrøjen:
”Jeg kunne altså ikke komme længere ned end 60!”, sagde hun, men lovede kun at nævne 30 titler fra sin liste.
”Du gav mig, o herre, en lod af din jord”, ”Du, som har tændt millioner af stjerner” og ”Jens Vejmand” var blandt salmedigterens favoritter. Ved 1700-talssangen ”Sig månen langsomt hæver” blev der spurgt til dens – mente nogen – tyske herkomst. Men her kunne Jørgen Carlsen, der som Bertel Haarder er født i Sønderjylland, oplyse, at Holsten, hvorfra sangens digter Mattias Claudius kommer, var delstat under dansk flag på tidspunktet.
”Så den er dansk!”, lød det triumferende fra Carlsen.
Bertel Haarder introducerede sine valg med en bemærkning, der fik panelet til at nikke anerkendende.
”For mig er en dårlig melodi med til at forkaste en sang. Det er melodien, der bringer sangen videre til nye generationer. Jeg giver ikke fem flade ører for en god tekst, hvis den ikke har en melodi, der er værd at synge,” lød det.
På hans liste stod blandt andre Niels Brunses ”Godmorgen lille land”, der blev skrevet til indvielsen af Storebæltsbroen i 1998, ifølge Haarder ”det sidste rigtigt fremragende bud på en folkelig sang”, fædrelandssangen ”Som en rejselysten flåde” og ”Tunge, mørke natteskyer”.
Hernæst gik turen til Andreo Mielczarek:
”Nu kommer toppen af poppen,” lød det.
”Jeg har tænkt i folkelighed. Og så noget, der kan puttes i en rumkapsel og sendes op som bevis på, hvem vi er,” sagde han.
Overvægten i hans valg lå på 1980’er og 1990’ermusik som Danseorkestrets ”Kom tilbage nu”, Anne Linnets ”Smuk og dejlig” og Birthe Kjærs ”Sommer og sol”. Og så blev spritnye sange bragt på banen, blandt andet ”Styrke” med bandet Ganger, til glæde for flere af panelets yngre medlemmer.
Marie Højlund, der optræder under kunstnernavnet Kh Marie og blandt andet har nyfortolket salmer i forestillingen ”Lyden af de skuldre vi står på” på Aarhus Teater, fortalte, at hun havde lagt vægt på lydord og sanselighed:
”Min far var præst, og som barn elskede jeg at sidde i kirken og høre salmerne. Det, at man mærker ordene i kroppen, selvom man måske ikke helt ved, hvad de betyder: ’Gudsfingrene grande’,” sagde hun og smilede for sig selv.
På hendes liste stod sange som ”Sensommervise”, ”Septembers himmel er så blå”, ”Her vil ties, her vil bies” (”det forstod jeg heller ikke”).
”Og så jeres sang, Katrine,” sagde hun, mens hun så på Katrine Muff Enevoldsen, der har skrevet melodi til Stine Pilgaards ”Fortabt er jeg stadig”, der er at finde i den nye Højskolesangbog.
Straks efter gik Katrine Muff Enevoldsen selv frem med sine valg:
”Jeg er nok lidt som Bertel,” sagde hun.
”Melodien skal være god. Men som fællessangsentusiast og højskolelærer har jeg også lært, at en melodi ikke behøver være enkel for at være sangbar. Man er nødt til at have tillid til dem, der skal synge,” sagde hun.
Hun bød ind med flere nyere sange, blandt andet Peter Sommers ”Skønne spildte kræfter” og Janne Mark og Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage”.
”Jeg er meget melankoliker, når det kommer til fællessang. Jeg synes, det er dejligt, når vi ikke kun kan synge om det, der er godt. Det er let nok at være glade sammen, men de her sange gør, at man træder ind i et fællesskab omkring noget, der ellers skaber stor ensomhed, for eksempel sorg,” sagde hun.
Jørgen Carlsen, der var formand for sangudvalget i forbindelse med udgivelsen af den nye Højskolesangbog, fortalte, at han havde forsøgt ikke at tænke på den blå sangbog, men på, hvad han af hjertet bedst selv kunne lide. På hans liste stod blandt andre ”Kong Christian stod ved højen mast” og Harald Bergstedts ”Jeg ved en lærkerede”.
”Ja, ham kommer vi jo ikke uden om,” sagde han, med henvisning til Bergstedts velkendte nazisympatier.
”Den sang handler jo faktisk også lidt om ondskab, har jeg tænkt over. For hvorfor holde reden hemmelig, hvis ikke fordi nogen vil gøre den ondt?”, sagde Carlsen.
I kaffepausen stod det klart, at visse store folkelige hits ikke ville komme med i puljen, for eksempel ”Livstræet” og ”Kære linedanser”. Hvad skyldtes det?
”Jeg har nok aldrig rigtig følt dem,” sagde Katrine Muff Enevoldsen.
”For mig er de eksempler på, at fællessang også kan virke fremmedgørende. Der er nogle sange, som alle meget hurtigt kan blive meget enige om, og hvis man bare ikke er dér selv, så kommer man hurtigt til at føle, man er forkert,” sagde hun.
”Der er sådan en bedømmende finger i ’Livstræet’, som jeg ikke bryder mig om,” supplerede Iben Krogsdal.
”’Se på alle de andre, der ikke kan finde ud af at leve deres liv’. Det gider jeg faktisk ikke være med til! Og så er der et meget stort mismatch mellem tekst og melodi,” sagde hun og sang første linje om, at ”der er så meget, der kan trykke, gøre dagen trist og grå” med et overgearet smil.
Så blev det alvor: Med chokoladekage i mundvigene skulle deltagerne nu skære i alt 40 sange fra for at komme ned på 100. Iben Krogsdal kom med en bøn:
”Jeg synes ikke, det er uvæsentligt, hvor gammel en sang er. Det tager tid at gøre noget folkeligt,” sagde hun.
Der blev stille lidt, før Marie Højlund svarede:
”Men ved I hvad, der er altså også gamle sange på dén her liste, som jeg ikke kender. Og jeg er i øvrigt slet ikke i tvivl om, at vægten kommer til at ligge på det ældre,” sagde hun.
Katrine Muff Enevoldsen bakkede op.
”Jeg ved godt, at man kan ryste på hovedet af det, men jeg sang altså første gang ”Jeg ser de bøgelyse øer” for to år siden,” sagde den 36-årige musiker.
Deltagerne fik selv lov til at slå nogle af deres ”darlings” ihjel i en ofringsrunde, men det var ikke helt let. Iben Krogsdal meddelte, at hun ”ikke var klar”.
”Okay,” sagde Marie Højlund så, ”så tager jeg ’Sensommervise’ ud.”
”Nej! Det må du ikke,” kom det prompte fra Katrine Muff Enevoldsen.
”Det er altså en virkelig dårlig sang,” mumlede Jørgen Carlsen.
”Hør lige teksten: ’Duft af brænderøg blandt brunlige bregner, blåsorte bær’. Det er jo fuldstændig konstrueret, det bogstavrim!”
”Skråstreg perfekt til børn!”, holdt Katrine Muff Enevoldsen ved.
Sange af Birthe Kjær, Danseorkestret, Gasolin røg ud. Herpå skiftede panelet taktik til at stemme sange ind i stedet for ud. Kristeligt Dagblads journalist og dagens mødereferent, Morten Mikkelsen, læste titler højt og ved håndsoprækning tilkendegjorde paneldeltagerne deres støtte. ”Den blå anemone” var først til at få seks stemmer.
”Og ’Det er et yndigt land’ slæber sig lige ind over målstregen,” kommenterede referenten.
”Nationalsangen med r.... i vandskorpen,” tilføjede Katrine Muff Enevoldsen, men blev så alvorlig, da ét af hendes valg kun fik to stemmer.
Forinden var det blevet aftalt, at det var tilladt at frede en sang.
”Darlingalarm!”, råbte Katrine Muff Enevoldsen – og så var ”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage” inde i varmen.
Iben Krogsdal havde brugt sine fredninger, da det kom til ”Du som har tændt millioner af stjerner”.
”Dén skal da med?!”, undrede hun.
Men Marie Højlund modsatte sig.
”Det er jeg decideret imod!”, og dermed var endnu ét af de allerstørste folkelige hits sendt i gulvet.
I de allersidste minutter, før aarhusianerne skulle gå til toget, gik det op for Jørgen Carlsen, at Sønderjylland ikke var repræsenteret på listen med en sang.
”Det går ikke. Det er den landsdel, der har betydet, at Danmark ser ud som det gør i dag, det kan vi da ikke ignorere!”
”Noget for noget,” kom det fra ”de unge”.
Så var det, at Katrine Muff Enevoldsen sagde: ”Nu skal I altså lige høre noget,” og sang første vers af Peter Sommers ”Skønne spildte kræfter” så hårene rejste sig på fleres underarme:
”Hør, hvor hårdt mit hjerte banker, for høj moral og ditto tanker, ser tilbage uden anger, highfives som man aldrig rammer.”
”Okay”, kom det fra Carlsen.
Og så blev det sådan: Genforeningssangen ”Det haver så nyeligen regnet” landede på listen sammen med Peter Sommer. Nyt territorium for gammelt land, engelske ord for gamle gloser, melankoli for frydefuld fædrelandsbegejstring. Referenten slog sin bærbare computer sammen og panelet skulle lige til at klappe.
”Holdt!”, kom det fra Jørgen Carlsen.
”’Den danske sang er en ung blond pige’... Har vi virkelig glemt dén?”
Og ja, det havde de. Men heldigvis var der lige akkurat plads, og da referenten havde talt til 100 et par gange kunne kulturredaktør Michael Bach Henriksen lukke ballet med ordene:
”Ladies and gentlemen, we have an agreement!”
Sangene, panelet valgte, kan høres her.
Afgiv din stemme ved at klikke her.