Det komplicerede liv

Bøger: Dybt fascinerende skildring af det almindelige liv i Helle Helles nye roman, »Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand«. Udkommer i dag

Lillejuleaften. Susanne har glemt sin pung og har måttet efterlade anden nede i Brugsen. Da hun tager hjem for at hente den, finder hun sin kæreste død i sengen.

Mange ville sikkert have valgt at starte romanen »Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand«, som Helle Helle gør - med Kims død. Men i stedet for at skrive bogen om, hvordan Susanne nu skal klare sig, træffer Helle Helle det radikalt underlige valg at skrive en hel roman om, hvad der er gået forud. Hos Helle Helle er det interessante ikke det dramatiske, men de stilfærdige handlinger, der munder ud i afgørelsen.

Susanne er som en litterær kusine til Anne fra Helle Helles debutroman, »Hus og hjem«. Hun aner ikke, hvad hun skal stille op med sit liv, arbejder på et hospital, men siger pludselig op uden egentlig at ville det. Hun lever så af at gøre rent i privathjem, mens kæresten Kim sidder hjemme og skriver på en bog. Og så er det, at Susannes tidligere kollega Ester, højgravid og uvenner med kæresten, flytter ind i den toværelses.

At fokusere på det mellem linjerne er definitionen på at fortolke tekster. Men jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden forfatter, der så konsekvent, så gennemført og markant arbejder med, at teksten faktisk kun står mellem linjerne og ikke i dem. Som med »Hus og hjem« og langt de fleste af Helle Helles noveller er det, der reelt sker eller bliver sagt, så dybt uinteressant og almindeligt, at der ikke ville kunne komme en roman ud af det, hvis ikke det netop ved sin banalitet pegede så intenst på det, der ikke bliver sagt. På de små petitesser, der er helt afgørende. Som Kims vejrtrækning ingen tager notits af, der ligger som en svag suspense i romanen, og Susannes irritation over Esters brug af hårtørreren og fire skefulde sukker i teen, der reelt handler om, at Ester er faldet til i hendes hjem på en måde, der aldrig er lykkedes for Susanne selv.

Susanne aner ikke, hvad hun skal stille op med sit liv. Hun har tre trøsteforestillinger, når tingene går hende for meget på. Den ene har givet romanen titel - det er forestillingen om det ukomplicerede liv med en mand i en rigtig kernefamilie, hvor alt er sødt og almindeligt, men også umuligt for Susanne, erkender hun. Al »den tilgængelige lykke« vil være umulig for hende at håndtere.

Romanen er endnu et stærkt og præcist portræt af en yngre, dybt forvirret og frustreret kvindegeneration. Der kan få det hele, men alle de valg er forvirrende - de kræver jo en stillingtagen, et klart mål med livet, og hvor får man lige det henne? Og som vil det perfekte, ultimative - nemlig et ukompliceret liv.

Fuldt ud ligesom forgængeren »Hus og hjem« er det en dybt, dybt fascinerende skildring af det almindelige liv, der aldrig er spor almindeligt, og af en kvinde, der ikke kan finde sig til rette i det.

Den er et generationsportræt, men med den fine forfatters begavelse gør Helle Helle romanen til en eksistentiel historie om ikke at sætte pris på livet, om den lille, men opslidende frustration og om visse menneskers evne til bare at være til, være tilstedeværende.

Helle Helle: Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand. Roman. 168 sider. 228 kr. Samleren.

kultur@kristeligt-dagblad.dk