Det kræver tålmodighed at være et museum for moderne kunst i Herning

Kunstmuseet Heart bliver aldrig det midtjyske Louisiana, som direktør Holger Reenberg havde håbet på ved museets indvielse for 10 år siden. Men koncerter og god mad har sammen med den moderne kunst øget tilstrømningen til museumsbygningen, hvis arkitektur trækker tråde til tekstilbyen, og jubilæumsåret tegner til at blive et godt år

Kunstmuseet Heart i Herning kan nu fejre 10-årsjubilæum. Her ses museet fra oven. Med lidt god vilje ligner museet en foldet hvid skjorte. –
Kunstmuseet Heart i Herning kan nu fejre 10-årsjubilæum. Her ses museet fra oven. Med lidt god vilje ligner museet en foldet hvid skjorte. – Foto: Iwan Baan/Heart

Set fra oven ligner Heart med lidt god vilje en hvid skjorte, der er foldet på en måde, så ærmerne strækker sig udad i Herning-bydelen Birk. Det er naturligvis ikke tilfældigt, for med det har den amerikanske arkitekt Steven Holl, der har tegnet Heart, spundet både byhistoriske og kunstneriske tråde ud over det midtjyske kunstmuseum: Herning er en by med tradition for tekstil-industi, og samlingen har rod i skjortefabrikant Aage Damgaards kunstsamling i Angli-fabrikken, der, indtil Hearts fødsel for 10 år siden, rummede Herning Kunstmuseum.

”Her ser du først mennesker, når du holder ophørsudsalg.” Sådan sagde en herningenser til Holger Reenberg, da han som direktør for Herning Kunstmuseum stod over for at skulle åbne Heart. Så galt kom det ikke til at gå, men det er ingen hemmelighed, at det ikke er lange publikumskøer, der har præget det midtjyske museum for moderne kunst. Det første år efter åbningen gik det fint. Nyhedens interesse og den græskfødte kunstner Jannis Kounellis trak 40.000 mennesker ind på Heart.

”Vi kommer aldrig til at trække 400.000 mennesker til Heart om året, og det har heller aldrig været meningen. Hvis vi kan komme op på 50.000, svarende til halvdelen af Hernings indbyggere, så er jeg rigtigt godt tilfreds,” lyder det fra musemsdirektøren bag Heart, som nu kan fejre 10-årsjubilæum. –
”Vi kommer aldrig til at trække 400.000 mennesker til Heart om året, og det har heller aldrig været meningen. Hvis vi kan komme op på 50.000, svarende til halvdelen af Hernings indbyggere, så er jeg rigtigt godt tilfreds,” lyder det fra musemsdirektøren bag Heart, som nu kan fejre 10-årsjubilæum. – Foto: Iwan Baan/Heart

Men allerede året efter, hvor Reenberg viste indisk samtidskunst i udstillingen ”Indian Highway”, raslede publikumstallet ned. Det betød fyringer og nedskæringer på museet, for budgettet var sat for højt. Den nedadgående kurve fortsatte indtil omkring 2013, hvor det årlige besøgstal var under 23.000. Siden har besøgstallet været stigende, og sidste år kom museet op over 35.000 årligt besøgende. Det indeværende jubilæumsår tegner til at kunne nå op på nogenlunde det samme antal gæster som i åbningsåret, og det skyldes ifølge Holger Reenberg blandt andet, at Heart nu satser på andet end kunst.

”Det ligger i tiden, at der skal være flere muligheder på et museum. Derfor satte vi for to år siden gang i et projekt, som vi kalder Heartbeat, og hvor vi afholder koncerter og andre arrangementer, der ikke nødvendigvis har noget med kunst at gøre. Og så har vi ansat en ny kok, der har betydet, at flere mennesker har fået lyst til at spise i vores restaurant,” siger Holger Reenberg og tilføjer:

”Selv så jeg jo helst, at folk ville komme for kunsten selv, for jeg synes, der ligger en manglende koncentration i den der festivalsyge, hvor man helst skal opleve det hele på én gang. Men det gode er jo, at vi tiltrækker flere publikummer til kunsten ved at lokke dem ind med andre produkter.”

Holger Reenberg betegner sig selv som en utålmodig mand, der på den hårde måde har skullet lære, at mentaliteten i Midtjylland ikke er den samme som i København.

”Her er jo en stor landbefolkning, og der skal altså en hel del til, før de starter bilen for at gå på museum. Samtidig er Hernings 100.000 indbyggere vant til mange kultur- og fritidstilbud. Først og fremmest sport, men også store rockkoncerter og messer af alle mulige slags. Dertil kommer, at den traditionelle kunstmuseumsgæst statistisk set er en veluddannet kvinde i 40’erne, og dem er der ikke så forfærdeligt mange af i Herning,” siger han.

Kunstmuseet Heart i Herning kan nu fejre 10-årsjubilæum. Her ses museet fra oven. Med lidt god vilje ligner museet en foldet hvid skjorte. –

Da museumsdirektøren flyttede med sin familie til Herning i 2001 for at forny Herning Kunstmuseum og stå i spidsen for opførelsen af den nye museumsbygning Heart, havde han en ambition om at skulle være direktør for et midtjysk Louisiana. At Heart på samme måde som det berømte museum i Humlebæk skulle blive et udflugtsmål på grund af sin arkitektur og måde at udtrykke kunst på. Sådan blev det ikke.

”Vi kommer aldrig til at trække 400.000 mennesker til Heart om året, og det har heller aldrig været meningen. Hvis vi kan komme op på 50.000, svarende til halvdelen af Hernings indbyggere, så er jeg rigtig godt tilfreds. Med vores udstillingsstrategi, hvor udstillingerne er placeret i tre kategoerier: ’history’, ’future’ og ’design’, og det nye Heartbeat-program er museet inde i en meget positiv udvikling. Det har taget lang tid for mig at forstå, at publikumssucces er noget, man skal vente længe på i Herning. Men jeg er modnet i jobbet. Jeg er gået fra at være sådan en progressiv kuratortype til også at være både butiksleder og restauratør. Og det er faktisk rigtig sjovt. Jeg har aldrig nogensinde været tæt på at give op, for jeg elsker det her sted,” siger Holger Reenberg.

Det har aldrig ligget i Hearts dna at vise guldalderkunst, skagensmalere eller andre sikre hits. Derimod har mantraet været det altid vågne øje på kunsten. Det er Aage Damgaards vågne øje, museet kører videre med. Det betyder, at det typisk viser udstillinger med yngre kunstnere, der endnu ikke har haft deres helt store gennembrud.

Og når Reenberg inviterer en ny udenlandsk kunstner, så er Heart det første museum i Danmark, der har fat i den pågældende. Det er den aktuelle udstilling på Heart med canadiske Chloe Wise, født i 1990, et godt eksempel på.

Aage Damgaards enke, Bitten Damgaard, har stor veneration for Heart og sidder også i museets bestyrelse. Hun er dog ikke sikker på, at Hernings befolkning har et særlig tæt forhold til deres museum for moderne kunst.

”Det er ikke min fornemmelse, at man i byen tager ejerskab til museet. Heart er ikke på den måde byens museum. Til gengæld tror jeg, at folk her ville savne Heart, hvis det pludselig ikke var her længere. I Herning er folk blevet så vant til, at museet ligger der, men er ikke rigtig bevidste om, at det altså er vores museum,” siger hun.

Bitten Damgaard ser så vidt muligt alle Hearts udstillinger, og dermed er hun langtfra en repræsentativ herningenser.

”Heart har jo lagt en linje, der er meget fremtidsrettet, og der er ingen tvivl om, at mange mennesker her betragter museet som et sted, hvor kunsten er for uforståelig. Men al kunst bliver klassisk med tiden, og det kan være, at Heart bare skal have nogle flere år på bagen for at blive et klassisk kunstmuseum, der kan tiltrække flere,” siger Bitten Damgaard.

Hun er selv meget begejstret for jubilæumsudstillingen, der viser en stor del af museets grundsamling.

”Desværre viser Heart ikke så tit alt det, der ligger i magasinerne, for der er ikke plads. Derfor håber vi i bestyrelsen, at der på et tidspunkt kan skaffes penge til en tilbygning,” siger hun.

Heart er støttet af Herning Kommune med 8,5 millioner kroner om året, hvilket svarer til cirka halvdelen af museets samlede budget. Resten kommer fra fonde, sponsorer, billetsalg og salg i butik og restaurant.

Johannes Poulsen (R), der er formand for kultur- og fritidsudvalget i Herning Kommune, fastslår, at byrådet har en strategi om, at idræt, kunst og kultur skal fylde i byen, og at det blandt andet skal ske via fyrtårne som Heart.

”Det var en stor og vild satsning at etablere det nye kunstmuseum, men det var en vigtig brik til Hernings mål om at blive Vestdanmarks kulturmetropol,” siger Johannes Poulsen og fortsætter:

”Det er konstant en udfordring for museet at få mange i tale. Det kommer ikke automatisk, men det gælder om at sætte sig mål og holde fast i dem. Der vil altid være mennesker, der siger ’vi fatter ikke, hvad der foregår’, men det sagde man også om Picasso,” siger kulturudvalgsformanden, der også er medlem af Hearts bestyrelse.

Johannes Poulsen betegner Hearts nuværende besøgstal som tilfredsstillende, men siger også, at succesen ikke kun skal måles på antallet af solgte billetter.

”Det mest interessante ved Heart er det indholdsmæssige. Museet har en ledelse, der tør være avantgardistisk, og det betyder, at det altid er med, hvor nye tendenser brydes,” siger han.

51 udstillinger har været præsenteret på Heart siden 2009. Den største publikumsmagnet var udstillingen ”Next Level” om computerspillets historie, der blev vist i 2018. Den største publikumsmæssige fiasko var ”Indian Highways”, som Heart viste i 2010. Heart har også sin egen biennale: ”Socle du Monde Biennalen”, der finder sted hvert år i april og har sit udgangspunkt i historien om Aage Damgaards nære relationer til Piero Manzoni og andre kunstnere, der i længere tid ad gangen opholdt sig på skjortefabrikken, hvor de fik frie hænder til at udøve deres kunst.

Der vil altid være mennesker, der siger ’vi fatter ikke, hvad der foregår’, men det sagde man også om Picasso.