Prøv avisen
Interview

Svensk professor: Det kristne dannelsestab forringer vores evne til at forstå litteraturen

”Ofte undervurderer vi, hvor stærkt den kristne dannelsesarv har præget den vestlige civilisation og selv andre kulturer. I takt med at vores generelle indsigt i den bibelske arv bliver mindre, bliver vi stadigt dårligere rustet til at tolke og forstå litteraturen,” mener Jayne Svenungsson. – Foto: Björn Lindgren/TT/Ritzau Scanpix

Teolog Jayne Svenungsson ser det som sin opgave som nyvalgt medlem af Nobel-akademiet at tilføje det kriseramte institut bibelsk refleksion. Vesten har mistet indsigt i den bibelske arv, og det går ud over evnen til at forstå historiens store forfattere, mener hun

Efter 70 år uden en teolog i Svenska Akademien tiltrådte 44-årige Jayne Svenungsson i slutningen af december det prestigefyldte selskab. Både hun selv og store dele af det litterære Sverige blev overraskede, og mange glæder sig nu over, at det kristne perspektiv igen er sikret en plads og eftertanke, når de 18 medlemmer af akademiet udpeger vinderen af verdens største litteraturpris, Nobelprisen.

Jayne Svenungsson er professor i systematisk teologi ved Lunds Universitet, og Kristeligt Dagblad har korresponderet med teologen om, hvordan hun ser teologiens rolle i Det Svenske Akademi og skandalerne om sex-krænkelser og luksusliv, der har sendt den store institution ud i en tillidskrise.

Hvordan oplevede du at blive valgt til Det Svenske Akademi?

”Jeg blev selvfølgelig overrasket, og jeg tror ikke, at der er mange, som går rundt og ser sig selv som kandidat til akademiet. Så jeg føler mig meget beæret, selvom jeg også har en vis bekymring for, at det vil betyde mindre tid til forskningen.”

I efteråret havnede den sagnomspundne institution i en stor tillidskrise, der fik mange til at rulle med øjnene og kræve kulturændringer. Først kom det frem, at et af medlemmernes mand blev beskyldt for seksuelle krænkelser i kølvandet på #MeToo-bevægelsen. Og dernæst kastede medierne sig over medlemmernes privilegier som gratis limousinekørsel, fribilletter og lejligheder i Berlin og Paris til fri afbenyttelse.

Du var endnu ikke medlem, da sagerne rullede, men hvordan har du oplevet forløbet?

”Jeg er sikker på, at akademiet vil håndtere det hele på en klog måde. Der er en intern undersøgelse i gang, og når den er færdig, vil det forhåbentlig stå klart, hvad der er berettiget kritik, og hvad der har været uberettiget mudderkastning drevet af mediernes ophidselse.”

Mange har efterspurgt en ændring i kulturen – også med private goder. Ser du det som din opgave?

”Jeg mener, at det er vigtigt at skelne mellem rimelige og urimelige fordele. I efterårets skriverier har kun få journalister nævnt, at store dele af medlemmernes arbejde er ulønnet. Jeg vurderer selv, at min opgave vil omfatte cirka to arbejdsdage om ugen – herunder pendling fra Lund til Stockholm. Nu har jeg af familiemæssige årsager allerede en lejlighed i Stockholm. Men havde jeg ikke haft det, ville det have været helt rimeligt, at jeg blev tilbudt en overnatningslejlighed, og jeg forventer selvfølgelig kompensation for de omkostninger, som pendlingen indebærer.”

”Når det er sagt, vil jeg samtidig understrege, at jeg ikke har meget tilovers for ubegrundede goder. Jeg kommer selv fra en beskeden middelklassebaggrund og har altid sat en ære i, at goder skal matche arbejdsindsats og kvalifikationer.”

Teolog og forfatter Joel Halldorf har skrevet, at teologiens sprog kan være gavnligt for akademiet. Han nævner synd, omvendelse, oprejsning og forladelse. Er du enig? Hvordan kan teologien hjælpe i sådan en situation med al den virak?

”Jeg er helt enig med ham. Men jeg vil gerne tilføje, at teologien ikke kun har et sprog for fiasko og oprejsning. Den har også et sprog for selvkritik og tvivl, som jeg ofte savner i offentligheden. Historierne fra Bibelen er fulde af eksempler på, hvordan mennesker konstant bliver stillet til ansvar for deres handlinger: Adam, hvor er du? Kain, hvor har du gjort af Abel, din bror? Hvem er syndfri nok til at smide den første sten?”.

”Frem for alt er der i den bibelske tankeverden følelse for det komplekse væsen, som mennesket er. Vi er sjældent rene monstre eller rene helgener. Derimod tror jeg, at vi risikerer at blive farlige, netop når vi begynder at bilde os ind, at vi er som helgener, og at vi altid står på den rigtige side. Kort sagt, når vi mister evnen til at tvivle på os selv.”

Du har ikke profileret dig som feministteolog, men har et klart fokus på køn. Nogle mener, at akademiet bør gennemgå en modernisering. Hvordan vil du bidrage til det, og hvordan ser du køn have en rolle i sådan en proces?

”Jeg tror, at Det Svenske Akademi som enhver institution har godt af en balanceret kønsfordeling. Og faktum er, at flere kvinder end mænd blev valgt ind i akademiet i løbet af 2010’erne. Men jeg tror ikke, at man skal stirre sig blind på køn, hvis man vil stræbe efter en dynamisk konstellation. Det er også vigtigt at have mennesker fra forskellige sociale og kulturelle baggrunde, hvis man vil skabe et kreativt miljø.”

Hvordan vil du som teolog med blik for etikken og filosofien bidrage til akademiets arbejde?

”Jeg tror, at min viden om den bibelske arv kan udfylde en vigtig funktion. Og med det mener jeg den bibelske arv i dens videste forstand – jødisk såvel som kristen, teologisk såvel som filosofisk, historisk såvel som kulturel.”

”Ofte undervurderer vi, hvor stærkt den kristne dannelsesarv har præget den vestlige civilisation og selv andre kulturer. I takt med at vores generelle indsigt i den bibelske arv bliver mindre, bliver vi stadigt dårligere rustet til at tolke og forstå litteraturen. Så jeg formoder, at valget af mig blandt andet er motiveret af en bevidsthed hos akademiet om værdien af at have et medlem, der har kundskab om den bibelske arv.”

Du er ikke en teolog, der ofte blander dig i kirkens sager, men hvordan har du oplevet de store slagsmål, der har været på det seneste? Her tænker jeg særligt på debatten om den svenske kirkes kønsneutrale omtale af Gud i kirkehåndbogen, der blev omtalt i mange dele af verden.

”Jeg synes, at det som helhed har været en god debat, hvor begge sider har vigtige pointer. Der er to grøfter at falde i her. Den ene er, når man med næb og klør modsætter sig enhver fornyelse af sprog og teologi. Dette er ikke kun uhistorisk, for kirkens teologi og liturgi har altid været i forandring. Det er også potentielt skadeligt – for et liturgisk sprog, som ingen længere forstår eller kan tage til sig, vil til sidst fjerne menneskene fra kirken. Men der er også en anden grøft, hvor tilpasning til nutidens behov går så langt, at vi mister følelsen for os selv som historiske væsener. At træde ind i et historisk rum, lytte til salmer eller bønner, som har været fremført igennem århundreder med de samme ord, det gør noget ved os som mennesker. Det minder os om, at vi er en del af en historie, der er meget større end os selv. Nogle gange kan det åbne vores øjne for det kortsigtede i det, vi anser for ret og rigtigt på ét bestemt tidspunkt.”

Men er du modstander af, at man omtaler Gud kønsneutralt i flere passager i kirkehåndbogen?

”Nej, det er jeg ikke, og jeg har i den grad svært ved at forstå problemet med at nævne Gud i kønsneutrale vendinger. Gennem historien har de store teologer altid haft ydmyghed til at indrømme, at Gud overstiger menneskelige begreber, repræsentationer og kategorier. Gud kan ikke reduceres til et eller andet af menneskets køn. Jeg vil i øvrigt lige nævne, at det er et forsøg på at skabe et mindre ekskluderende teologisk og liturgisk sprog. Ved at henvise til Gud som ’fader’ eller ’konge’ har man givet guddommelig herlighed til en del af menneskeheden. Som den amerikanske teolog Mary Daly formulerede det: ’Hvis Gud er mand, er manden Gud’.”

I et interview med Svenska Dagbladet nævner du, at religion kan lede til ekstremisme, fanatisme og vold. Du siger også, at idéen om Europa som et kristent fællesskab kan være farlig, hvis det betyder, at der ikke skal være plads til andre religioner. Mener du, at det er et vilkår for enhver religiøs dyrkelse, at der er en fare for, at det udvikler sig til ekstremisme? Og hvordan?

”Jeg vil nok insistere på, at alle religioner er så komplekse, at de indeholder elementer, der også kan bruges på en destruktiv måde. Det betyder dog naturligvis ikke, at det vil være tilfældet med enhver religiøs udøvelse. Hvis vi tager troen på, at du skal elske din næste som dig selv, så må man anstrenge sig for at vrænge det til det modsatte. Men tag eksempelvis idéen om efterfølgelse i den kristne tradition. Det er en fantastisk idé, som til alle tider har inspireret mennesker til gode og selvopofrende handlinger. Men i nogle situationer er den samme idé blevet brugt til at forherlige lidelse og tilskynde til umotiveret selvfornægtelse, ikke mindst blandt kvinder. Dette er for øvrigt endnu et eksempel, hvor feministisk teologi har givet et vigtigt bidrag.”