”Timerne føles så korte, ingenting varer ved. Mor jer nu godt, når jeg er borte. Jeg ønsker jer sange og kærlighed.”
Sådan skrev Benny Andersen i ”Svantes svanesang”, og nu er den store danske digter og komponist selv borte. Benny Andersen døde i torsdags i sit hjem i Sorgenfri, har hans elskede hustru Elisabeth Ehmer oplyst. Han blev 88 år og efterlader sig – ud over sin familie – et stort forfatterskab, der er blevet brugt i mange sammenhænge – både til fester og begravelser.
”Begge mine forældre forlangte, at vi sang den sang (’Svantes svanesang’, red.) til deres bisættelse. Og jeg er da ret stolt og betaget af, at flere af mine sange bliver brugt i sammenhænge, hvor jeg ikke havde ventet det. Det er da inspirerende at få at vide, at noget, man tidligere har skrevet, har betydet noget personligt for folk. Det gør også, at jeg stadig ikke kan stoppe med at skrive. Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal få tid til at nå alle de ting, jeg gerne vil,” sagde Benny Andersen her i avisen i 2011.
Siden lykkedes det ham at skrive en hel del – blandt andet endnu en digtsamling, en ny fødselsdagssang til voksne og en ny kærlighedstekst til det borgerlige vielsesritual i sin hjemkommune i Lyngby-Taarbæk. For Benny Andersen kunne tilføre lune til alting med sin lyrik.
I maj i år meddelte Benny Andersen her i avisen, at han sandsynligvis nu ville give sin sidste offentlige optræden, da det lokale bibliotek i Lyngby fejrede sit jubilæum. Og her fik de heldige fremmødte lov til at se den danske lyriklegende lade fingrene danse hen over tangenterne og læse digte op en sidste gang.
Det blev en flot finale for den folkekære forfatter, der med sin enestående sans for sprogets detaljer selv helst ville kaldes en ”mellemfolkelig forfatter”. For det lå ham fjernt at være nationalistisk, selvom han måske var vor tids største nationaldigter.
Den hvide tykke bog med hans ”Samlede digte” står som en poetisk bibel i svimlende mange danske stuer – som en af de bedst solgte danske digtsamlinger nogensinde, ligesom samtalebogen med Benny Andersen og vennen Johannes Møllehave ”Det skal mærkes at vi lever” slog alle salgsrekorder for samtalebøger og satte en sand bølge af samtalebøger i gang herhjemme. Og det kunne også mærkes på bestsellerlisterne, da Benny Andersen senere deltog i en samtalebog med makkeren Povl Dissing.
På sin vis blev ringen også smukt sluttet med Benny Andersens bibliotekskoncert i maj. For det var også på et bibliotek – i Tarm – at han for 45 år siden optrådte første gang med sin mangeårige makker Povl Dissing, der gav stemme til Benny Andersens skæve, lune tekster, der synges i alle sammenhænge med hits som ”Svantes lykkelige dag”, ”Barndommens land” og ”Hilsen til forårssolen”.
Allerede i 1972 skrev Benny Andersen ”Svantes viser”, mens han fortsatte med at skrive digte og noveller (som også er udkommet i en samlet udgave). Elsket er han også for ”Snøvsen”-serien, der også er blevet filmatiseret, ligesom han også er blevet markedsført i Kina som the other Andersen. Og i 1991 blev han ifølge DR sammen med netop H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger en af tre danske kunstnere, der blev hyldet med et fakkeloptog foran Thorvaldsens Museum i København – som sin tids største nationalskjald.
Benny Andersen blev født i samme år som børskrakket på Wall Street i 1929, og han voksede op under fattige kår i Vangede, men med stor ordrigdom i familien, hvor hans leg med sprog begyndte. Som dreng elskede han at læse, og inden længe satte han selv fantasifulde sætninger sammen til glæde for sine skolekammerater, der tog godt imod hans røverhistorier i skolegården.
Efter 7. klasse lykkedes det ham også at tage studenterkursus på aftenskole, mens han både arbejdede på et reklamebureau og som pianist på en danseskole ved siden af. På den tid begyndte han også at skrive digte – ikke mindst for at imponere sin første hustru, Signe Plesner. Men selvom hun hurtigt faldt for ham, var forlagene i begyndelsen mere skeptiske og afviste både Benny Andersens første novelle- og digtsamlinger uden at vide, hvad de gik glip af. Det udløste dog også Benny Andersens første depression, og dem har der ifølge DR været flere af – blandt andet da datteren Lisbet flyttede hjemmefra i 1970, ligesom han mærkede livets mørke, da ægteskabet med Signe Plesner endte kort tid efter. Senere genfandt han kærligheden to gange - først med sin anden hustru gennem 20 år Cynthia Rosalina La Touche, der døde i 2001 og i øvrigt var mor til sangeren Maria Bramsen- og siden med sin sidste hustru Elisabeth Ehmer.
Som digter kom gennembruddet allerede i 1960, da han blev rost alle vegne for debutsamlingen ”Den musikalske ål”. De næste digtsamlinger blev også succeser og gjorde Benny Andersen landskendt.
Selv havde han det med sin kunst som med sin sidste store forelskede, hustruen Elisabeth, forklarede han også her i avisen.
”Vi er stadig forelskede i hinanden, fordi vi hele tiden er nye for hinanden. Vi finder hele tiden nye sider af hinanden, fordi vi hele tiden er nysgerrige på hinanden. Det er det samme med god kunst. ’Art is news that stay new’, har jeg engang hørt kunst defineret som. Det tror jeg er rigtigt. For kunst er nyheder, der forbliver nyheder,” sagde den forelskede forfatter i 2011 og bekræftede det samme billede af sit ægteskab i den efterfølgende digtsamling ”Nu og da”, hvor han skriver: ”Vi er kærlighedskapitalister/beriger konstant hinanden.”
Det var ikke første gang, Benny Andersen benyttede sig af metaforer hentet fra økonomien. For den elskede sang ”Hilsen til forårssolen” var direkte inspireret af den anden oliekrise sidst i 1970’erne som et bestillingsdigt om dansk økonomi, og teksten blev første gang trykt i B.T. den 7. april 1980:
”Min sans for økonomi kan ligge på et meget lille sted, og det fremgår også af sangen, som jeg altså alligevel svarede ja til at skrive. Jeg brugte nogle metaforer til at skrive om det, når jeg skriver: ’Det er forår. Der beskæres i buskadser og budgetter. Slut med fordums fede ødselhed. Vi begynder at træne til skeletter.’”
Digtet vakte begejstring blandt B.T.s læsere, så Benny Andersen fik pludselig idéen til, at det måske også kunne blive til en sang:
”Det var på et tidspunkt, hvor Povl Dissing og jeg allerede havde noget materiale til nogle viser. Jeg sagde, at jeg havde et rimet digt, der bare skulle melodi til. Og det var Povl, der endte med at lave den smukke melodi, der jo er gået rent ind,” sagde Benny Andersen til Kristeligt Dagblad og fik tårer i øjnene, da han tilføjede, at sangen også bliver brugt til begravelser.
”Man skulle jo ikke tro, at et digt, der var skrevet om dansk økonomi, kunne blive brugt til begravelser i kirker. Men jeg ved, at det er sket i flere tilfælde. Og det har noget at gøre med omkvædet i sidste vers, hvor der står: ’Og en gang går solen sin runde uden mig,/ men når forårssolen skinner,/ lever jeg! Og det er det opstandelsestema, som folk er faldet for,’” sagde Benny Andersen og tilføjede:
”Men jeg er glad for, at den kom til at indeholde håb.”
Sådan kan man også se på hele Benny Andersens forfatterskab, der nok er hentet op af et mørke, men alligevel virker lyst som opslaget på hans samlede digte. Og når solen går sin runde uden Benny Andersen, vil hans digte uden tvivl leve videre i den danske sjæl.
Find særudgaven af e-avisen fra den 25. december 2018 med mindeord og nekrologer her