bogligt talt
Hvilken bog er den bedste, du har læst i år?
Jeg har genlæst J.P. Jacobsens Niels Lyhne. Det skal man gøre en gang imellem. Og hvis man gør det en gang om året, er den årets bedste bog, hvert år. Hvis jeg ser bort fra den, er det Claus Beck-Nielsens Mine møder med De Danske Forfattere. Han er overlegen i sin mestring af sproget og menneskelig sensibilitet.
LÆS OGSÅ: Familien er flyttet ud i skoven for at vende civilisationen ryggen
Du er kendt for dit sanselige sprog. Hvilken forfatters sprog har inspireret dig mest og hvorfor?
J.P. Jacobsen, Herta Müller, Virginia Woolf og Marguerite Duras. Mødet med deres skrift har været afgørende for udviklingen af min litterære stemme og derved for mine bøger. Det, der gør udslaget, tror jeg, er nerven i sproget og konsistensen i stemmen. Nødvendigheden og modet.
Hvilken bog læste du som den første i dit liv?
Egon Mathiesens "Mis med de blå øjne. Jeg lå på et vattæppe foran brændeovnen i natkjole og læste en hel bog fra ende til anden. Op ad bakke og ned ad bakke og op ad bakke. Den bog er en barmhjertig første bog. Så mange sider, med så forholdsvis få ord. Jeg bliver super nostalgisk, når jeg ser den.
Hvilke litterære helte havde du som barn?
Laura Ingalls Wilder. Jeg flyttede nærmest ind i Det lille hus på prærien, da jeg var barn, og mener den dag i dag, at det er nogle fantastiske bøger på trods af skildringerne af den perfekte far, der spiller violin og går på jagt.
Hvilken forfatter, død eller levende, vil du helst møde, og hvad vil du spørge hende/ham om?
Virginia Woolf. Jeg tror, jeg ville foreslå, at vi læste en novelle af Tove Ditlevsen sammen.
Hvilken bog planlægger du at læse som den næste?
Ninette Larsen, en debutant, som udkommer på forlaget Gladiator inden længe. Jeg har læst brudstykker af manuskriptet og kan bare sige til alle læsere derude: Vi har noget at glæde os til.
Hvad er den bedste definition på god litteratur?
Det ved jeg ikke, men jeg ved, at god litteratur er skrevet fra en udsat position i verden. Sårbarheden skinner igennem i sproget og sætter et menneskeligt vandmærke i litteraturen, som på en måde er litteraturens mund og lunger det, der gør, at den kan indoptage verden og ånde med den og den anden.