Det magiske møde med en bog og med et menneske

Norsk litteratur er uforlignelig i disse år, men der kommer også gode bøger fra de øvrige skandinaviske lande. Ny nordisk litteratur er tema for bogtillægget Sommerbøger

kommentar

Det var snarere, som om alle bøgerne på mystisk vis var skrevet direkte til mig, og jeg var den eneste læser, fordi jeg havde brug for dem.

Sådan skriver den norske forfatter Per Petterson i essaysamlingen Månen over porten fra 2004, hvor han samler en række tekster om bøger og forfattere, der har formet ham som menneske.

I citatet sætter Petterson ord på den erfaring, som alle læsere har gjort sig og vedbliver at gøre med varierende mellemrum, som unge og gamle: at den bog, som jeg sidder med i hænderne, taler direkte til mig og kun mig. Følelsen af fuldkommen kontakt mellem bog/forfatter og læser kan næsten ikke sammenlignes med noget andet; følelsen af at blive genkendt og set som den, man er, er helt speciel. Den kan i lykkelige stunder rive en ud af ensomheden og ind i det fællesmenneskelige, fordi man erfarer, at andre har det ligesom en selv.

Per Petterson har siden evnet at skænke læsere over hele verden samme oplevelse, som han selv havde som ung læser af de bøger, han skriver om i Månen over porten. Selvom den beskedne nordmand nu er oversat til 50 sprog, er det stadig den enkelte, han taler til og rammer med sin på samme tid præcise og lyriske prosa.

Hans aktuelle roman, Jeg nægter, er ingen undtagelse. Den er blandt de mest velanmeldte romaner i dette forår, hvor alle kritikere har rost den til de norske fjeldes højder, og bliver måske en nyklassiker i stil med samme forfatters Ud og stjæle heste.

Fordi Petterson er så god en forfatter, som han er, og agtet blandt både kritikere og almindelige læsere for sine eksistentielle romaner, har vi gjort ham til omdrejningspunktet i tillægget Sommerbøger, der har ny nordisk litteratur som tema.

Liselotte Wiemer anmeldte Jeg nekter, da den udkom i Norge i januar, og vi bringer her hendes anmeldelse igen i anledning af den danske oversættelse af romanen, der udkom for nylig. I samme anledning var Petterson i Danmark, hvor han i øvrigt også har sommerhus, og mødte Kristeligt Dagblad til et interview, som kan læses på side 18. For alle artiklerne gælder, at de tidligere har været bragt i avisen, men her er sat sammen på en ny måde under et samlet tema.

Men Petterson er jo ikke den eneste nordmand, der i disse år gør norsk litteratur til en eksportvare og må hensætte andre lande i misundelse over, hvor stor litterær kvalitet der kan frembringes i et land med trods alt beskedent indbyggertal.

Verdensberømt er forlængst også Karl Ove Knausgård blevet, og dét i en grad, så der nu ligefrem udvikles litteraturteori på universiteterne i kølvandet på Knausgårds kæmpeværk. Læs mere om det på side 20.

Aktuel på dansk dette forår er også Jan Kjærstad, der har sin helt egen stil ved siden af Pettersons eksistentielt-lyriske og Knausgårds ekspansive hyperrealisme.

Hos Kjærstad møder vi et metalitterært niveau og en konstant tematisering af fortællekraftens eventyrlige muligheder, senest i romanen Normans område, som anmeldes på side 20.

Ja, litteraturen er blevet nordmænds område, også her i 2013 men ikke så meget, at de øvrige skandinaviske lande overskygges. Fra Sverige (side 7 og 12), Finland (side 11 og 13) og vort eget land (rundt om i tillægget) er der også kommet læseværdige bøger i dette forår, der alle egner sig til fordybelse og fornøjelse i sommertiden.

God fornøjelse med Petterson, Oksanen, Bannerhed, Liksom, Kjærstad og alle de andre nordiske forfattere fra tillægget. Der er intet, der slår en god læseoplevelse, fordi, som Per Petterson skriver om sin ungdoms intense læsning i Månen over porten: Det føltes, som om det handlede om livet, og det gjorde det jo også.