Det store bedrag

Historien om Nyhedsavisens fødsel og død er ingen helteberetning, men en saga om opblæste og selvforherligende mediechefer, der var tæt på at ødelægge det danske avismarked

Mandag den 1. september 2008 var sagaen om Nyhedsavisen forbi. Avisens ansatte passerer forbi hovedinvestor Morten Lund og den administrerende direktør Morten Nissen Nielsen. --
Mandag den 1. september 2008 var sagaen om Nyhedsavisen forbi. Avisens ansatte passerer forbi hovedinvestor Morten Lund og den administrerende direktør Morten Nissen Nielsen. --. Foto: Pelle Rink.

Begrebet pionerånd beskriver den forunderlige energi, der er gemt i at være blandt de første, der skaber noget nyt. Pionerånd var der meget af hos de ansatte, da Nyhedsavisen, der påstod at ville revolutionere det danske mediebillede, i 2006 blev lanceret herhjemme som den første landsdækkende, husstandsomdelte gratisavis.

Islandske investorer havde med succes sendt en tilsvarende avis på gaden derhjemme, og med en bagage fyldt med en blanding af økonomisk ekspansionsiver og historisk-kulturelt betinget mindreværdsfølelse over for storebror Danmark skulle en lille hårdtsatsende erhvervsklike gentage succesen i stor skala og modellere godt og grundigt rundt på det danske medielandskab.

To år senere lukkede avisen.

Bogen "Alt går efter planen - sagaen om Nyhedsavisen" er en meget velskrevet, velfortalt og anbefalelsesværdig beretning om først og fremmest det menneskelige drama bag hele forløbet. Fire journalister fra Nyhedsavisen gik i gang med at researche og skrive den forrygende historie allerede dagen efter avisens lukning 1. september 2008.

For den indforståede læser, der kender til medieverdenen, er bogen fuld af spændende detaljer, der får et komplekst forløb til at falde på plads. For alle andre vil bogen i høj grad være et billede på, hvorledes storskrydende og selvovervurderede erhvervs- og mediefolk formåede at manipulere sig selv, deres ansatte og omverdenen.

Sagaen om nyhedsavisen er en beretning om menneskeligt overmod og plattenslageri, men også om pionerånd og mennesker, der gav al deres tid til et projekt, de selv troede på - og af deres foresatte blev forledt til at tro på. Bogens titel er ironisk. Retrospektivt konstaterer forfatterne, at intet på noget tidspunkt gik efter planen, selvom ledelsen konstant påstod det modsatte.

Bogens kvaliteter ufortalt undres man som læser over forfatternes noget kritikløse gengivelse af de idealistiske motiver, som både ledelse og medarbejdere angiver for deres engagement i udgivelsen af den store gratisavis: Den var et demokratisk projekt, der skulle give alle danskere adgang til kvalitetsjournalistik, lyder det flere gange i bogen. En enkelt omtaler patetisk avisen som et kærlighedsprojekt.

Var det bare så vel, ville alle have jublet over den islandske avis. Men sandheden er, at det var udsigten til at tjene penge, der drev værket. For at det for alvor kunne lade sig gøre, måtte en række af de andre dagblade først afgive annoncer, så bløde og siden lade livet. Hvis Nyhedsavisen var lykkedes, ville Danmark have fået et endnu fattigere avismarked, nu delvist kontrolleret af islandske erhvervsfolk, der ikke tjente penge for at udgive avis, men netop udgav avis med det ene formål at tjene penge.

Derfor var sagaen om Nyhedsavisen ikke en beretning om fremsynede mediefolk, der prøvede at revolutionere et gammelt mediemarked kontrolleret af forstokkede indspiste medieledere, som det blev fremstillet af Nyhedsavisen selv.

Derimod er det en beretning om økonomisk kynisme og manipulation, der kunne være endt med, at en stor del af landets betalingsaviser ville blive lukket eller få deres oplag reduceret betydeligt, fordi nogle islandske pengemænd havde lyst til at lege i Danmark.

Rune Skyum-Nielsen, Rasmus Karkov, Morten Runge, Niels Holst: Alt går efter planen - sagaen om Nyhedsavisen. 250 kroner. Politikens Forlag

kultur@kristeligt-dagblad.dk