Bookmakerne ramte atter ved siden af, da Det Svenske Akademi torsdag offentliggjorde, at årets Nobelpris i litteratur går til den 77-årige amerikanske digter Louise Glück. Ladbrokes havde gjort den canadiske forfatter Anne Carson til favorit foran en anden canadier, Margaret Atwood. Men i Det Svenske Akademi er der lang tradition for at vælge en uventet modtager af den fornemme pris.
Når de fine døre i gamle dage blev åbnet og den daværende Akademi-sekretær Horace Engdahl trådte frem for at læse navnet på årets – endnu engang ukendte - modtager af Nobelprisen i litteratur højt, plejede man at kunne høre et højt råb.
”Äntligen!” skreg en stemme i pressekorpset.
Det var angiveligt en fast gimmick, som journalisten Gerte Fylking med stor fryd og ironi udførte hvert år med stadig højere stemme, hvis der var tale om en særlig ukendt forfatter, som de andre i pressekorpset kun lod, som om de kendte. ”Endelig!” råbte så som den bedrevidende journalist.
Sådan lød det ikke i år, men kendskabet blandt danske litteratureksperter til den amerikanske digter Louise Glück, som ellers har modtaget alle de amerikanske litteraturpriser, man kan drømme om – og tilmed den fornemme ”National Humanities Medal”, som den tidligere præsident Barack Obama overrakte hende i 2016, er ikke stort.
”I USA er hun helt sikkert meget kendt og anerkendt. Og jeg har også selv undervist i et enkelt af hendes digte for måske 20 år siden. Dengang mindende hun mig en del om 1800-tals digteren Emily Dickinson, så hun er ubetinget en dygtig lyriker, og hun har også ry for at være en lidt upolitisk digter, som står i det, man kalder New England-traditionen, så jeg vil kalde det et godt og ukontroversielt valg af Det Svenske Akademi,” siger lektor emeritus Hans Hauge, der ikke mindst glæder sig over, at prisen er gået til en amerikansk lyriker, når ”man tænker på debatten i akademiet”, hvor der tidligere er blevet sat spørgsmålstegn ved det spændende ved amerikansk litteratur.
”Jeg betragter lidt tildelingen af Nobelprisen til Bob Dylan som internt drilleri, men Louise Glück er en traditionel digter, der med respekt for traditionen skriver, så man kan forstå hendes digte. Og tildelingen af prisen til en amerikansk lyriker mere, sætter jo også fokus på den amerikanske lyrik,” siger Hans Hauge uden at ville gøre sig til ekspert i årets Nobelprismodtager.
Louise Glück blev født i New York i 1943, og hun er opvokset på Long Island, inden hun altså blev en af USAs mest tonegivende forfattere.
Nobelprisen til Louise Glück vil næppe vække furore, som det skete sidste år, da det i forvejen skandaliserede svenske akademi gav prisen til den østrigske forfatter, Peter Handke, skriver Ritzau.
Mange litterater og litteraturelskere mente, at det var helt forfejlet, eftersom Handke - ifølge dem - i skrift og tale havde været en forsvarer for Serbiens krigsførelse i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne og de massakrer, der blev begået.
Handke deltog også i den tidligere præsident Slobodan Milosevics begravelse, efter at denne var død ved FN’s krigsforbryderdomstol i Haag.
Ved tildelingen i 2019 blev der også uddelt en pris for 2018, hvor Det Svenske Akademi havde været i opløsning og uarbejdsdygtig på grund af en sexskandale. Den gik til den polske forfatter Olga Tokarczyk, som efterfølgende fik mange nye danske læsere.
“You saved me, you should remember me,” skrev Louise Glück selv i det Dante-inspirerede digt ”Vita Nova” i 1999. Men selvom hun vitterlig er meget kendt og anerkendt i USA, husker færre hende herhjemme. Tre af hendes digtsamlinger er oversat til svensk, men hun er aldrig udkommet på dansk. Det ændrer sig nok nu. Endelig!