Guldmedalje-afhandling om Paulus er stof til eftertanke og oplæg til debat

Denne teologiske fagbog giver både hovedbrud og grå hår, vækker til modsigelse og eftertanke

Cand.theol. og sognepræst Sigurd Victor Stubbergaard (født i 1989) har i 2017 skrevet en teologisk guldmedaljeafhandling på Københavns Universitet med titlen: ”Den Jødiske Paulus – konstruktioner af Jødedomme i Paulusforskningen”. Forlaget Eksistensen har – i øvrigt til forfatterens egen overraskelse – valgt at udgive afhandlingen i bogform, kun lettere omarbejdet. Der er med andre ord tale om en decideret fagbog, med faglige termer, græske, latinske og hebræiske ord og vendinger, som det hører sig til en sådan afhandling.

Forfatteren udtrykker i forordet en forhåbning om, at denne bog kan være med til at forny interessen for Paulus, ”både til hovedbrud og opbyggelighed”, men Paulus må også tilbage på præstens skrivebord og på prædikestolene, ”ikke som en, der kun giver præsten grå hår og afføder dybe suk på kirkebænkene, men som en nutidig inspirator, et teologisk maskinrum, hvorudfra teologien kan drives frem”.

Bogens formål er dobbelt:

For det første gennemgår den forskningshistorien i Paulus-forskningen fra ”den traditionelle Paulus” – ham, som brød ud af jødedommen – over ”den nye Paulus” – som ønskede at reformere jødedommen – frem til det nyeste skud på stammen, ”det radikale Paulus-perspektiv”, hvor man hævder, at Paulus forblev loyal mod den jødiske lov. Som det hedder:

”Paulus er gennem de sidste årtier gået fra at være kristen til at være jøde-kristen og nu til at være fuldblodsjøde.”

For det andet rejses spørgsmålet om, hvilke teologiske konsekvenser det har, hvis Paulus ikke opfatter Kristus som hele verdens frelser, men kun som en frelser for hedningefolkene? Det er unægtelig et radikalt brud med den traditionelle forståelse af Paulus at høre, at Paulus forblev loyal mod den jødiske lov og traditioner, og at Kristi indtræden på den frelseshistoriske scene udelukkende havde til formål at få hedningene ind i folden af Guds folk. Kristus er for hedningene, hvad pagten og loven er for jøderne: en vej til frelsen. På denne måde udformes to veje til frelsen: En gennem ”jødedommen” og en gennem ”kristendommen”.

At det er blevet til en guldmedaljeafhandling er fuldt forståeligt. Forfatteren demonstrerer et imponerende overblik over de forskellige forskningstraditioner og de faglige termer – og efter endt læsning forstår man også godt, at forlaget har valgt at udgive den.

For her er da ikke alene stof til eftertanke, men et væsentligt oplæg til debat. Hvad siger for eksempel Israelsmissionen, hvis hovedformål netop er at række evangeliet tilbage til det jødiske folk?

Bogen giver både hovedbrud og grå hår, vækker til modsigelse og eftertanke – og rejser mange spørgsmål.

Hvis det nu er rigtigt, at Guds nåde i jødedommen går forud for loven og lovoverholdelsen, vil man så ikke kunne sige det samme om islam?

Det svimler!