Prøv avisen
Bog

Bogen lever i høj grad på sin form

Viggo Madsens tekster har ikke nok at byde på. Bogen lever i høj grad på sin form

Viggo Madsen – netop fyldt 75 – er en digter, der kun følger én vej: sin egen. Og han gør det med en konsekevens, der aldrig vakler. Alene titlerne på hans digtsamlinger giver en forestilling om, hvad man kan vente sig – for eksempel: ”Livet er den fattige mands udgave af evigheden”, ”Forlang mirakler på den sidste dag” og ”Fremtiden hænger i garderobeskabet”.

Han opfatter angiveligt først og fremmest sig selv som lyriker, hvad der er helt rimeligt. Også selvom hans nye, meget lille bog, ”Tanketorsk”, angiveligt består af ”Eventyr & Historier”. Det er ikke en fortællers værk, men en sprogfornyers. I den egenskab har han mange formuleringer, som man nyder – for deres egen isolerede skyld. Bogen indledes med en af dem: ”Alene det at løbe med halv vind i modgang.”

Spørgsmålet om sammenhængen – om hvad Madsen bruger sine finurligheder til – nærmer man sig tøvende. Men en vej anvises med undertitlen på den første tekst: ”Essay om eksistensen i ren form.”

Forenklet sagt drejer det sig om forholdet til virkeligheden. ”Det sværeste i livet er at lade virkeligheden få tag i éns eksistens,” tænker poeten manende. ”Verden eksisterer kun i det omfang, man betragter den. Realiteternes opmarchbås. Kendsgerningernes vagtparade.” Læseren opfordres til at slutte sig til, men advares samtidig mod at gå i takt. ”For meget fodstrækning er af det onde”, fastslås det.

Og hvad er så virkeligheden? For det første – ifølge en indlagt stemme, ”onkel Peters” – at den virker. Hvad det så end vil sige. Endvidere hører det til dens særkende, at ”den står i sin egen uforgribelige ret”, som et udtryk for den myndighed, der har ægthed som fundament. Madsen skriver både om ”afmagtens magtfuldkommenhed” – og om troen på, at det umulige er muligt.

Det er en bog, der i høj grad lever på sin form. Men jeg blev under læsningen aldrig overbevist om, at teksternes ydre originalitet modsvares af en indre.