På hvilken måde vil du være en anderledes kulturborgmester end din forgænger, Pia Allerslev (V)?
Jeg kommer til at markere mig mere på det værdipolitiske. Ytringsfrihed, demokrati og kvinderne på arbejdsmarkedet er værdier, vi skal holde fast i. Derfor er det også vigtigt at få det ind under huden på de indvandrere, der kommer hertil, og deres børn. Her vil jeg gerne markere mig i implementeringen af den nye skolereform, især i forhold til historieundervisningen. I stedet for at børn og unge kun sidder på skolebænken dagen lang, skal de tage på museer og i teatret for at lære mere om, hvordan Danmark er blevet det land, det er i dag. Vi kan bruge kulturinstitutionerne meget mere aktivt, end vi gør nu. En tur på museum og et rollespil kan være et vigtigt led i at lære børn om for eksempel kvinders rettigheder.
Hvad bliver din første opgave i år?
Jeg vil have set på de steder, hvor vi giver folk positiv særbehandling på grund af en religiøs overbevisning, når man for eksempel laver kønsopdelt svømmeundervisning. Hvis man vil integration og vil indvandrerne det godt, så skaber det større respekt, hvis alle har lige adgang til alt. Det er et sundt princip. Hvis en med udenlandsk baggrund kommer foran i køen, så bliver en, der har boet i København i mange år, måske sat bagest i køen. Og det skaber frustration. Hvis man fjerner særregler for udlændinge, bliver folk måske mere imødekommende over for hinanden.
Hvad bliver den sværeste opgave?
Det bliver at få taget diskussionerne med Kultur- og Fritidsudvalget om, hvor vi skal hen. Jeg håber på, vi kan komme et skridt i retning af det, jeg vil, men det vigtigste er, at vi får taget diskussionerne. Der har været en tendens til, at mange med indvandrerbaggrund har fået gratis adgang til kulturtilbud, for eksempel fodbold- og teaterture, og der bliver danske familier overset. Her skal man se på social baggrund frem for etnicitet. Reglerne skal være ens for alle, så også danske børn fra mindrebemidlede familier kan få mulighed for at gå til fodbold og sport. Der har været en tendens til, at det skulle være forbeholdt børn med udenlandsk baggrund
Hvad er det bedste/værste ved kulturlivet i København?
Det bedste er bredden. Om man er til Det Kongelige Teater, jazzmusik eller en rockkoncert, så kan man finde det hele. Noget af det værste er, at billedkunstnerne lever under urimelige løn- og arbejdsvilkår, som det er i dag. Når man udstiller billeder på offentlige institutioner, så skal man også betales ordentligt for, at ens kunstværk hænger der, mener jeg.
Hvilke områder af kulturlivet fortjener mere opmærksomhed?
De områder, hvor vi kan fortælle historien om, hvorfor Danmark er blevet til et af verdens bedste steder at bo. Det kan man godt gøre gennem teater eller udstillinger. Danmark er det land, det er, fordi vi har et bredt kulturliv og tør tale om penible konflikter, for eksempel i revyerne. Og vi har satiriske kunstnere, for eksempel standupkomikere, der kan stille sig op og lave grin med situationen og tabubelagte ting. Danskerne har god humor, og jo mere vi kan grine ad tingene, jo nemmere går det. Muhammedkrisen var et godt eksempel på, at vi traditionelt har brugt humoren i Danmark til at lave grin med det, som var allermest tabubelagt, for eksempel tro. Vi skal holde fast i den humor. Jeg var skuffet over, at der var så store reaktioner på tegningerne, for det har danskerne været vant til i masser af år.
Hvordan er dit eget forhold til tro?
Jeg betragter mig selv som kulturkristen på den måde, at vi har haft kristendommen i Danmark i mere end 1000 år, og ligesom de fleste andre så er jeg og min moral et produkt af det. Jeg er dog ikke specielt troende. Kultur og fælles værdier binder os sammen og holder samfundet oppe, og kristendommen er en del af det.
Hvad er din seneste store kulturoplevelse?
Jeg var inde at høre Pet Shop Boys i Falkoner Centret, og det er virkelig et popband, der har formået at forny sig selv med årene. Jeg har stor respekt for kunstnere, der kan forny sig og samtidig være der, hvor befolkningen er. Det er én som Kim Larsen også rigtig god til.