Brian Patrick McGuire har de senere år gjort en indsats for at præsentere middelalderens teologi og spiritualitet for en bred læserskare. Han har udviklet en særlig genre, hvor han trækker både på sin forskningsmæssige indsigt i middelalderen og på en levende og aktuel optagethed af spiritualitet, fromhed i praksis. Hans nye bog, Det kristne Europas fødsel, er af en lidt anden karakter; her gælder beskrivelsen ikke en fromhedspraksis, men en mand, der var vigtig for kristendommens etablering i Nordeuropa, Bonifacius, ofte kaldet Tysklands apostel, en vigtig forudsætning for Ansgars senere mission i Norden.
LÆS OGSÅ: En opsang og et par tips til livets kampe
Bonifacius lever på et tidspunkt (675-754), da der er opbrud i kristendommen i Europa. Det er århundreder, hvor en strid om billeder i østkirken baner vej for, at kristendommen i vest vender ryggen til øst. Paven i Rom opbygger sin magt. Bonifacius søger pavens godkendelse til sin mission og er dermed også med til at opbygge pavens magt, som langtfra er fuldt etableret i 700-tallet.
Bonifacius blev født i 675 i det sydvestlige England; navnet var Wynfrith. McGuire gør en dyd ud af at beskrive Bonifacius klosterliv i England, men i grunden er Bonifacius først rigtigt interessant for Europas fødsel i anden halvdel af sit liv, da han i en moden alder af uforklarlige grunde brød op fra det sikre liv bag klostrets mure for at blive vandreprædikant, klostergrundlægger og biskop i Nordeuropa.
Det nordlige Europa var dengang både udkant og frontzone for kristendommens udbredelse. Bonifacius blev i 754 dræbt, da han var på mission blandt friserne. McGuire vægrer sig flere gange ved at kalde Bonifacius missionær, fordi det i dag har en anden klang. Han vil hellere bruge betegnelsen peregrinus, pilgrim, om Bonifacius, som han også i kraft af de mange opbrud ser som et billede på den søgende sjæl.
Bonifacius korresponderer med pave Gregor om væsentlige forhold for sin mission er en dåb gyldig, hvis det viser sig, at døberen var hedning? Må en gudfar gifte sig med sit gudbarns mor? Må kristne spise hestekød? Bonifacius ramler med sin missionsvirksomhed direkte ned i kulturmødet mellem kristne og hedninger, som pågår i 700-tallet. Denne del af bogen er den mest interessante, fordi vi her får et indblik i vaner og vilkår for livet i Europa i en periode, som sjældent er i fokus. Det drejer sig om både kristendommens og samfundets reform i en tid, hvor frankerkongens stilling endnu ikke er afklaret i forhold til Rom. Mission er på det tidspunkt i høj grad også storpolitik; når øst og vest går fra hinanden, må båndet knyttes mellem syd og nord. Her er Bonifacius en vigtig person.
Som læser løber man indimellem sur i meget detaljerede beskrivelser, som trækker blikket væk fra den store historie om Europas fødsel og kristendommens betydning i denne. Det virker indimellem, som om McGuire ikke helt har kunnet bestemme sig for, om han ville skrive en moderne helgenbiografi eller den store historie om betydningen af Bonifacius indsats. Den sidste forekommer at være langt den mest interessante. Desværre kan McGuire ikke helt slippe den første.