Prøv avisen

Detektorfund omskriver Danmarkshistorien

Torben Trier Christiansen har i sin ph.d.-afhandling analyseret tusindvis af små metalgenstande, som er fundet af private detektorbrugere. Selv kan han også godt finde på at gribe en metaldetektor, men hans tålmodighed er ofte ikke stor nok. – Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Nordjysk museumsinspektør har lavet landets første samlede analyse af metaldetektorfund. 20.000 fund fra områder omkring Limfjorden viser, at der var stor aktivitet i kystområderne flere hundrede år før vikingetiden

Mange danskere er hver dag med til at tilføre historien noget nyt. Bevæbnet med en metaldetektor bevæger de sig rundt i landskabet og venter tålmodigt på, at en biplyd skal afsløre en mønt, et smykke eller et redskab, der i hundredvis af år har været dækket af muld.

Samlet set udgør de stadig flere fund vigtig viden om, hvordan det var at leve i Danmark fra yngre jernalder og op til tidlig middelalder. Men selvom fundene har stor forskningsmæssig betydning, er der først nu blevet lavet en samlet analyse af detektorfund fra et større område i landet. Manden bag den er arkæolog Torben Trier Christiansen, der er inspektør på Nordjyllands Historiske Museum. Ved hjælp af mere end 20.000 genstande, der er blevet fundet af private i områderne omkring Limfjorden, har han afdækket, hvordan metalgenstande har cirkuleret mellem områder inden deres endelige aflejring i mulden. En cirkulation, der vidner om aktivitet på steder og på tidspunkter, som historikere og arkæologer hidtil ikke har kendt til.

”Når vi taler om detektorfund, tænker de fleste på danefæ, men det er kun toppen af isbjerget. Langt de fleste af de metalgenstande der bliver fundet, er ikke danefæ, men udgør alligevel en forskningsmæssig guldgrube,” siger Torben Trier Christiansen og tilføjer:

”Det drejer sig om en bred vifte af små metalgenstande, typisk mønter på størrelse med enkroner eller små smykker, der har været brugt som datidens sikkerhedsnåle. Materialet er bly eller bronze eller en sjælden gang guld eller sølv.”

Metalgenstandene er typisk blev tabt i daglig brug, ligesom vi i dag hele tiden taber mønter og andre små genstande, som vi opgiver at finde. Det er altså ikke fund, der bevidst er blevet lagt i jorden af datidens mennesker som ofringer, men derimod genstande, der er blevet tabt i stalden og senere kørt ud på de tilhørende marker med gødning om foråret.

”Dengang var stald og beboelse under samme tag. Der var ikke lys i langhusene, og ofte var gulvet ret smattet, og vinteren igennem smed man strøelse på i lag. Hvis man tabte smykker eller mønter her, var det nærmest umuligt at finde dem igen,” siger Torben Trier Christiansen.

Ved at sammenholde genstandene med data om findestederne har museumsinspektøren analyseret sig frem til et mønster, der betyder, at dele af danmarkshistorien med tiden vil blive skrevet om. Hans analyser viser blandt andet, at markområder og dyrkningssystemer var mere omfattende end hidtil antaget, og det betyder, at kosten ikke kun har bestået af animalske produkter, men i høj grad også af fødevarer med basis i korn. Samtidig kan han registrere en stor aktivitet i kystområderne 200-300 år før vikingetiden. Vikingetiden har ellers været det tidspunkt, hvor man mente, at Limfjorden for alvor blev et væsentligt sted for bosættelser.

En af de mest markante bebyggelser ved Limfjorden er Nørholm-knuden, der er Jyllands største detektor-lokalitet målt på fund.

”Vi har længe vidst, at selve bebyggelsen kun er omkring tre-fem hektar, men ved hjælp af de mange fund har vi nu opdaget, at de omkringliggende marksystemer har vist sig at være større, end vi troede,” siger museumsinspektøren.

Detektorfundene har også ændret ved balancen mellem det sjældne og det almindelige. Fund, der tidligere var meget sjældne, dukker nu op i stort antal, og det betyder, at områder, som man før anså som rige magtcentre, nu fremstår som langt mindre ekstravagante.

”Det er af afgørende betydning for forskningen, at så mange private bruger tid på at gå rundt med metaldetektor og dermed afdækker en større og større del af Danmark,” siger Torben Trier Christiansen.

Samtidig mener han dog, at registreringen af fundene er for langsom og uensartet. Registreringen foregår lokalt på de enkelte historiske museer, hvilket gør det svært at lave omfattende sammenligninger af fund fra store landområder. Løsningen er dog på vej i form af en ny internetbaseret database, som er under udvikling.