Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Anmeldelse

Dialogbog om tro med visse mangler

3 stjerner

En journalist og en sognepræst fra samme sogn ved Horsens duellerer i en mail-korrespondance om tro, kirke og bibel. Det havde nok været bedre, om de havde mødtes ansigt til ansigt

Gik Jesus på vandet, eller gjorde han ikke? Er det bare en fed fortælling, og skal vi lytte mere til de bibelske fortællinger end til andre sjove historier? Det er udgangspunktet for de to herrer fra Horsens, Peter Kjelstrup og Gudmund Rask Pedersen, der har udgivet en mail-korrespondance om tro, kirke og meningen med livet. De kalder bogen ”Skal jeg nu også tro på dét, præst?”.

Peter Kjelstrup, født 1945, er journalist og har arbejdet på en række aviser og i erhvervslivet som kommunikationsansvarlig i blandt andet Lego og Arla. Han bor på den gamle gård Meldrupgaard, hvorfra der er udsigt til Vær Kirke, hvor Gudmund Rask Pedersen, født 1957, er sognepræst. Denne er tillige forfatter til en række populære bøger om litteratur, tro og kultur.

Imellem dem ligger Vær Sø. De kan altså se over til hinanden, men de ser ikke livet på samme måde. Journalisten er, som der står i forordet til bogen, skeptisk og trosforskrækket. Præsten er folkekirke-forelsket!

Så er de to kamphaner præsenteret. Man kan næsten høre indledningen til en boksekamp. I det blå hjørne: Udfordreren Peter, der er ”hjerneblæst og stiller dumme spørgsmål”! I det røde hjørne: Mesteren Gudmund, der er ”forstenet i sin tro på en 2000 år gammel fortælling om en mand, der kunne gå på vandet”!

Inden forargelsen stiger alt for højt over denne beskrivelse, så er ordvalget hentet fra forordet til bogen. Den lune jyske tone går igennem bogen. De kommer nok i infight, de to herrer, men kampen afgøres ikke på knockout! Det er lidt for sjov.

Idéen med bogen er god. En dialogbog om tro, hvor man kan komme i samtale om emner som tro og viden, det ondes problem, poesi og fakta, Djævelen, meningen med dette liv, jomfrufødsel, liv efter døden, vantro og kirke. Kan Vær Kirke, som de begge er naboer til, og som har ligget dér siden 1100-tallet, stadig give svar på tilværelsens store spørgsmål?

De to herrer er velskrivende og giver hinanden nogle gode punch-slag indimellem, men der mangler noget i bogen. Det pudsige er, at de begge hylder samtalen som det helt store. Præsten siger, at ”hvor der er to, der taler til og med hinanden, er der altid en tredje dimension til stede. Den formidlende. Det åndelige.” Journalisten siger: ”Den køber jeg! Det, der opstår ved samtalen, er det åndelige.”

Problemet med bogen er, at man ikke rigtig mærker, at det er en samtale. Det er snarere en række indlæg eller stød, hvor det åndelige, det overraskende, det imødekommende bliver væk. Når man bare skiftes til at slå, forsvinder samtalen. Bevares, der er lidt dialog undervejs, men det er ikke en lyttende og befordrende dialog. Vi kommer ikke dybt nok ned i emnerne og i de to kamphaners synspunkter. Der er mange steder, hvor jeg, hvis jeg havde været dommer i kampen, havde bedt om en timeout, hvor der kunne have været en uddybning. ”Hvad mener du egentlig med det?”.

I forordet står der, at de to ikke har mødtes meget, men skrevet fra hver sit sted og sendt mails over Vær Sø til hinanden. Det havde været bedre, om de i stedet havde mødtes på midten af søen i en lille båd og haft en tredjepart med, der kunne have forlangt en pause mellem stødene. Så ville der måske have kunnet komme flere åndfuldheder frem, end der gør, og så ville det måske også have været sjovere og mere udbytterigt for os som læsere.

Man bliver lidt træt af de skrevne oplæg, der serveres i en lind strøm, men er man til små præstelige foredrag krydret med litterære citater og journalistiske underfundigheder ledsaget af lidt frækheder, så er der da noget at hente i bogen.