Prøv avisen

Digitaliseringen ændrer kulturlivet

Kulturminister Uffe Elbæk (R) mener, at det er for tidligt at dømme ham som minister. Hans planer om at mangfoldiggøre kulturen og ændre kulturinstitutioners tankegang tager mange år, konstaterer han. – Foto: Søren Staal.

For snart et år siden blev Uffe Elbæk (R) kulturminister. Efter en del kritik er han nu klar med et politisk projekt med fokus på digitalisering, Kulturdanmark og mangfoldighed, ligesom han vil sprede kulturtænkning til andre ministerier

Da Uffe Elbæk (R) satte sig på kulturministerens kontorstol for et år siden, ventede der en række store opgaver, som han selv synes, at han efterhånden har løst tilfredsstillende.

Der er fundet flertal for en ny omfattende kunststøtte-reform, museumsudredningen ligger klar til lovgivning, og en musikhandlingsplan er på vej. Og under det danske EU-formandskab afviklede han to store kulturprojekter, Creative Europe og Europa for borgerne, som han selv betegner som rigtig gode, selvom de i høj grad fandt sted under de fleste danske mediers radarer.

LÆS OGSÅ: Radikale enige: Afskaf Dannebrogs særstatus

Jeg var meget tilfreds, da jeg gik på sommerferie, siger Uffe Elbæk, der dog i mellemtiden fra flere sider i kulturlivet er blevet beskyldt for at være usynlig og en kasserer for kunsten og kulturen, ligesom flere har efterlyst et egentlig politisk kulturprojekt fra hans side.

I denne uge har han dog fremlagt tre sigtepunkter, der bliver styrende for hans fremtidige arbejde som minister: digitalisering, Kulturdanmark og mangfoldighed. Målet med det hele er at sprede kulturen ud til alle aspekter af samfundet, forklarer han, da han tager imod Kristeligt Dagblad til et om, hvor han vil hen med sine sigtepunkter.

Man kan næsten blive træt af at høre om digitalisering, fordi man har talt om, at den snart kommer, i 20 år, men nu er den her. Og jeg har oplevet på allertætteste hold, hvordan det har ændret musik-, film- og snart bogbranchen.

Han mener, at den digitale revolution kommer til at udfordre alle fødekæder, mellemled, økonomistrømme og selvforståelser i kulturlivet.

Jeg synes, at det er min pligt som kulturminister at italesætte den dagsorden og den virkelighed så hurtigt som overhovedet muligt, selvom det rummer et hav af konflikter. Og det gør det, erkender kulturministeren.

Mens skiftende kulturministre i den borgerlige regering fokuserede mere på den fælles fortid med kulturkanoner og klassisk dannelsestænkning retter han altså i højere grad blikket mod de nye medier, mangfoldighed i kulturlandskabet og unge kunstnere, der også er repræsenteret på ministerkontoret med en hel væg med skiftende udstillinger fra kunstakademielever fra både Odense, Aarhus og København. Og med sigtepunktet Kulturdanmark ønsker han netop også at sørge for, at der findes god og spændende kunst overalt i Danmark, forklarer han:

Den traditionelle diskussion handler om skævvridning mellem København og provinsen, og det går meget på økonomi, men noget andet er, at meget af det kulturliv, der er ude i provinsen, er usynligt. De fleste medier ligger i København, og det er vanvittigt svært at få anmeldere fra København til at tage op for at anmelde noget i Aalborg. Det handler derfor også om at gå på opdagelse i Danmark for at opleve alle de kulturskatte, vi har. Og det sidste element i mit arbejde for Kulturdanmark handler om at få kulturinstitutioner til at arbejde sammen på tværs af landet, ligesom jeg mener, at vi skal have mere samarbejde mellem stat og kommune, siger Uffe Elbæk, der dog endnu ikke vil løfte sløret for, hvordan han konkret vil føre de tanker ud i kulturlivet.

Til gengæld har han allerede gjort en del for at skabe mere mangfoldighed, der også er hans sidste sigtepunkt, fortæller Uffe Elbæk, der selv blev forarget over at opdage, at kulturens 10 mest magtfulde mennesker i Danmark udelukkende består af midaldrende hvide mænd.

Derfor har han siden sin tiltrædelse arbejdet for at få flere kvinder og unge folk ind i de magtfulde kulturbestyrelser. For eksempel skiftede han hele bestyrelsen ud for Det Kongelige Teater. Og senere vil han komme med en række konkrete tiltag for at fremme sine tre sigtepunkter i kulturlivet.

Det er dog ikke noget, der klares lige med det samme, fortæller han. Det skal lykkes gennem det, han foreløbig kalder usynlige processer. Det at ændre tænkning, fokus og selvforståelse er langsommelige processer, som kan være sværere at se lige nu og her, men det er ændringer, der på lang sigt vil definere dansk kulturpolitik, siger Uffe Elbæk, der dermed mener, at det er for tidligt at dømme ham som minister.

Det er lettere at sige, så, nu har jeg bygget Den Sorte Diamant. Se, så har jeg sat en markør der. Det handler om at flytte folks mindset, at få institutioner til at arbejde sammen på andre måder. Og det tager lang tid, og mange vil arbejde imod det for at beskytte deres domæne og magtpositioner, siger Uffe Elbæk, der erkender, at der ikke kommer flere penge til området foreløbig.

Han er derfor fuldt bevidst om, at han kommer til at skuffe en del medier, forlag og boghandlere, der vil blive beskåret, når han i stedet retter mere fokus på de nye digitale medier i et økonomisk nulsumsspil, som han siger.

Der er ingen tvivl om, at kultur er et marginalt politisk område. Sådan har det altid været. Det er ikke noget nyt.

I 1960erne var kultur da en mere aktiv del af regeringens politik og en mere central del af regeringens projekt, hvor Julius Bomholt som den første kulturminister for eksempel udvidede området markant ...

Jo, jo, og jeg tør slet ikke at skrive mig ind i den historie. Lad os vente med at skrive den, til jeg er færdig. Men når jeg kigger ud i Europa, er det det samme billede, der tegner sig af, at det er en daglig opgave at tale kulturområdet ind på den centrale politiske scene, der ellers er optaget af arbejdsløshed, økonomisk krise og nationale konflikter. Og det var netop derfor, at jeg syntes, at det var interessant at spørge, hvad kunstens rolle er i en krisetid under Creative Europe. For jeg tror, at den har en fantastisk vigtig rolle at spille, siger Uffe Elbæk, der derfor vil forsøge at gøre kultur synlig og anvendelig gennem samarbejdsprojekter mellem sit og andre ministerier.

Sådan at jeg i bedste forstand dybest set laver et kulturelt virusangreb på de andre ministerier. For eksempel har jeg indgået et samarbejde med undervisningsministeren for at sikre en mere musisk folkeskole. Og sådan prøver jeg også at tænke i forhold til samarbejder med erhverv, handel og turisme, siger Uffe Elbæk, der stadig er fuld af tro på kulturens muligheder.

Jeg synes ikke, at kulturen skal noget, men jeg tror, at kulturen kan noget. Det er ligesom med forskning, hvor der både er eksperimental grundforskning og anvendt forskning. Og kultur rummer også både det eksperimenterende og den anvendte kultur, som man kan bruge til meget forskelligt, hvis man kobler den sammen med andre ting. For kultur er helt afgørende for vores velfærdssamfund.