Digter Liv Nimand Duvå vil have en statsminister med ar og kørestol. Værket er væsentligt, men mangler slagkraft

Liv Nimand Duvå går ind i det nye år med et politisk væsentligt, men ikke poetisk vægtigt langdigt, der virker som en mellembog, inden hun i år udgiver sin tredje roman

Digter Liv Nimand Duvå vil have en statsminister med ar og kørestol. Værket er væsentligt, men mangler slagkraft

Liv Nimand Duvås lille, nye politiske langdigt, ”Jeg vil have en statsminister”, der udkom som en art poetisk nytårstale den 1. januar, står på skuldrene af en større og egentlig også, når det kommer til stykket, mere fængende historie end det aktuelle værk selv: I 1992, året hvor Bill Clinton udfordrede den siddende præsident George H.W. Bush, skrev den amerikanske kunstner Zoe Leonard et ikonisk digt, ”I want a President”, der opremser de forskellige præsidenter, hun kunne tænke sig, i stedet for de hvide, privilegerede mænd, der ellers havde siddet – og stadig sidder, må man konstatere her 30 år efter – solidt i magtens stole.