Den folkekære ”City Slang”-digter Søren Ulrik Thomsen har i sine to et halvt år som sekretær i Det Danske Akademi, den 20 mand store forsamling af landets dygtigste litterater, forfattere og professorer, været den rummelige stemme. Han har insisteret på, at der skal være plads til forskellige litteratursyn i den traditionsrige institution, akademiet er, og fastholdt, at konsensus ikke kan være målet i en frugtbar litterær debat.
Men det har været gevaldigt op ad bakke på det seneste, og mandag aften tog Søren Ulrik Thomsen konsekvensen af forårets skandalesager og trak sig fra posten som sekretær. Det skete ved et ordinært møde i akademiet på Karen Blixens Rungstedlund, nord for København.
”På aftenens møde i Det Danske Akademi valgte jeg at træde tilbage som sekretær, men jeg fortsætter som aktivt medlem af akademiet,” lød beskeden fra Søren Ulrik Thomsen i en mail sendt til Kristeligt Dagblad sent mandag aften, og han ønskede ikke selv at begrunde hvorfor.
Det er konflikter omkring MeToo-kritikeren og akademimedlemmet, lektor og dr.phil. Marianne Stidsen, der dette forår har sat akademiet på den anden ende. Stidsens udtalelser i den offentlige debat, blandt andet om MeToo som en ”terrorbevægelse”, førte i april til en offentlig udvandring fra akademiet. Fire medlemmer, forfatterne Ida Jessen, Suzanne Brøgger, Astrid Saalbach og Jens Smærup Sørensen sagde farvel og tak. Dertil kom en lækket mailkorrespondance, der blev bragt i Weekendavisen, og som afslørede voldsomme interne uenigheder. Det medførte en sag om brudt tavshedspligt, og der opstod også en mindre mediekrig på de sociale medier, hvor beskyldningerne føg mellem avisredaktører og journalister.
Lektor i litteratur ved Syddansk Universitet Lars Handesten ser det sådan, at Søren Ulrik Thomsen må været blevet godt og grundigt træt af det hele.
”Jeg forstår godt, Søren Ulrik Thomsen har trukket sig. Det kan ikke være nogen særligt sjov position at stå i at skulle forlige de forskellige parter i akademiet, som han har forsøgt,” siger Lars Handesten og fortsætter:
”Samtidig er der kommet hele den her offentlighed omkring akademiet, som ikke har været der før. Tillidsposten som sekretær har skiftet karakter fra at være et internt anliggende, hvor man en sjælden gang imellem har skullet sige noget i offentligheden, men ellers har holdt lav profil, men er nu blevet meget offentlig. Det må være trættende. Hvis han skal kunne lave noget ved siden af og samle sig om sin digtning, så forstår jeg godt, han ikke orker den tjans.”
Lasse Horne Kjældgaard, professor i litteratur ved Roskilde Universitet og medlem af Det Danske Akademi siden 2013, er valgt som ny sekretær. Det ”mindsker nok ikke ligefrem konflikten i akademiet”, mener Lars Handesten. Blandt andet fordi den lækkede mailkorrespondance, der var en del af konflikten i april, viste, at Lasse Horne Kjældgaard er medunderskriver på en erklæring, der opfordrer Marianne Stidsen til at trække sig fra sin plads i akademiet.
Af korrespondancen fremgik det også, at Søren Ulrik Thomsen har forsøgt at mane til besindelse i konflikten og forsvaret Marianne Stidsens plads i akademiet.
”At det netop er Lasse Horne Kjældgaard, der kommer til at indtage sekretærposten, gør ikke Marianne Stidsens stilling bedre, og sagen er ikke mindre uafklaret, end den har været før. Søren Ulrik Thomsen har fremstået i offentligheden som en, der har gydet olie på vandene og prøvet at mægle mellem folk, og han har ikke ønsket at bede nogen om at gå. Lasse Horne Kjældgaard har haft en anden holdning og har bedt Stidsen om at gå,” siger Lars Handesten og tilføjer, at akademiets fremtid kommer til at afhænge af, om medlemmerne får afviklet deres konflikter og igen finder en måde at være i stue sammen på.
Lasse Horne Kjældgaard skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at han ”ser det som sin umiddelbart vigtigste opgave at forsøge at være med til at genetablere samarbejdet” i akademiet.
Han tilføjer, at der ikke er indvalgt nye akademimedlemmer endnu, og at ingen af de udtrådte heller har fortrudt.
Ifølge den mailkorrespondance, som Weekendavisen har gengivet, har du selv ønsket, at Marianne Stidsen skulle træde ud af akademiet. Mener du stadig det?
”For mit vedkommende er den dialog afsluttet,” skriver Lasse Horne Kjældgaard.
I sin egenskab af sekretær iværksatte Søren Ulrik Thomsen i april en intern undersøgelse af, om ét eller flere akademimedlemmer havde brudt deres tavshedspligt ved at videresende de interne mails til pressen, og lækagen er ifølge Lasse Horne Kjældgaard stadig uopklaret.
Omdrejningspunktet for al balladen, Marianne Stidsen, afviser over for Kristeligt Dagblad at kommentere sekretærvalget. Adspurgt svarer hun, at hun stadig er medlem af Det Danske Akademi og tilføjer, at hun håber, der nu kan skabes ro.
”Det er mit eget store ønske, at akademiet kan komme på sporet igen. Det er en meget vigtig institution i en tid som denne her, hvor mange kulturinstitutioner vakler, det ser vi blandt andet med Black Lives Matter-demonstrationerne. Der er det så vigtigt, at en institution som Det Danske Akademi, med den lange historie, det har, får restitueret sig og kommer videre. Akademiet skal også være der for de næste generationer,” siger Marianne Stidsen og roser i samme ombæring Søren Ulrik Thomsen for hans indsats som sekretær.
”Det er jo vigtigt at slå fast, at han ikke har været formand eller leder på den måde. Akademiet er kollektivt ledet, og sekretærposten er ikke på den måde en lederpost. Men i den stol har Søren Ulrik Thomsen gjort en enestående indsats i en tid, hvor vi ser andre på den slags poster bøje sig for pres om, at kontroversielle stemmer skal skubbes ud. Det vil tjene ham til ære, den dag historien skal skrives, at han påtog sig den opgave at insistere på, at akademiet er en institution, der må og skal kunne rumme mennesker med forskellige holdninger,” siger hun.
Søren Ulrik Thomsen blev valgt som sekretær for Det Danske Akademi i 2017, hvor han overtog fra Per Øhrgaard. Normalt har man posten som sekretær i syv år, før den overgår til et andet akademimedlem.