Johannes Jørgensen Selskabet blev stiftet den 2. november 2002 og har således fejret sit 10-års-jubilæum. Selskabet har ønsket at markere denne begivenhed med udgivelsen af en Johannes Jørgensen-antologi med titlen Via Ricordi. Det må siges at være en rigtig god idé. Der er i almindelighed alt for stille om dette litterære verdensnavn. Johannes Jørgensens liv og værk fortjener i høj grad at blive både kendt, læst og analyseret.
LÆS OGSÅ: Til søs med den litterære super-tanker Herman Melville
Johannes Jørgensen var født i Svendborg i 1866, og han døde samme sted så sent som i 1956, men han tilbragte ikke mindre end 40 år af sit liv i Assisi, hvor han endte som æresborger.
Johannes Jørgensen er kendt og ikke mindst anerkendt for sin fine lyrik, men for de fleste vil hans navn nok især være knyttet til de to helgenbiografier om henholdsvis Frans af Assisi og Katharina af Siena, ligesom mange sikkert også vil kende hans selvbiografi Mit livs legende, hvis syvende og sidste bind udkom i 1928. Men allerbedst kender vi ham selvfølgelig, selvom vi måske ikke altid er os det bevidst, fra den vidunderlige sommersang Nu lyser løv i lunde, grønt ligger Danmarks land, skrevet til grundlovsfesten på Vodrofflund i 1892. Måske bør det også nævnes, at det er Johannes Jørgensen, der er ophavsmand til den danske oversættelse af den populære Solsang af Frans af Assisi.
I Via Ricordi, der er redigeret af tegner og forfatter Stig Holsting og religionshistoriker Oluf Schönbeck, kommer man vidt omkring. De i alt ni bidrag til antologien har meget forskellige emner og lige så forskellige grader af indforståethed. Der er afsnit, der næppe lader sig læse med udbytte af andre end absolutte kendere af hele det jørgensenske univers, det gælder såvel liv som værk. Det gælder for eksempel Nemesis og Prometheus. Uddrag af den unge Johannes Jørgensens dagbøger af Oluf Schönbeck. I denne i øvrigt glimrende fremstilling kan man som almindelig læser let blive lidt svimmel og ør i hovedet. Et forhold, der måske nok i sandhedens interesse må siges mere at skyldes den unge Johannes Jørgensen selv og hans temmelig vidtløftige univers end Oluf Schönbeck.
Helt anderledes ligetil og ligefremt givende er Bo Alkjærs artikel Kunstner og katolik. Johannes Jørgensens venskab med maleren Ludvig Find, en artikel, der på glimrende måde også får trukket denne så uretfærdigt næsten glemte maler lidt frem i lyset. Også Anders Thyrring Andersens artikel med titlen Min Sjæls Ø, aldrig kom jeg der. Længslen, det religiøse og Johannes Jørgensen-inspirationen i Johannes V. Jensens digte er umiddelbart spændende læsning. Thyrring Andersen påviser suverænt og overbevisende denne umiddelbart overraskende sammenhæng mellem disse to så forskellige digterprofiler.
Endvidere er Søren Sørensens bidrag: Johannes Jørgensen og Sverige. En analyse af hans lyrik med svenske motiver og hans forhold til svensk litteratur umiddelbart spændende læsning.
Tankevækkende, men også ganske beskæmmende læsning er Sven Hakon Rossels omhyggeligt dokumenterede artikel om Johannes Jørgensen som katolsk forfatter i den danske litteraturhistoriske tradition. Mærkeligt så mange forbehold og direkte fordommene mod katolikker og katolsk kristendom, der findes også i litteraturens verden.
Andre bidragydere er Ove Kreisberg og Anders Ehlers Dam. Via Ricordi er alt i alt en både nødvendig udgivelse og et absolut læseværdigt bekendtskab.