Aarhus Festuges lokaler befinder sig på grænsen mellem to af byens vartegn.
Fra direktør Rikke Øxners kontor på Vester Allé i Aarhus er der nemlig ikke langt til hverken det 75 år gamle rådhus eller Olafur Eliassons kun femårige regnbue på toppen af kunstmuseet ARoS. Og når et andet af byens kendetegn, den 52. Aarhus Festuge, løber af stablen fra i morgen, befinder den sig ligeledes på kanten mellem det gamle og det nye, forklarer den 51-årige direktør, som trådte til den 1. oktober sidste år.
”Det handler om at spænde den historiske bue. Jeg synes, det er vigtigt, at man trækker tråde mellem epoker og forskellige kunstformer og de aftryk, de har haft,” siger Rikke Øxner, der kalder sit eget aftryk på årets festival for ”en blanding af, at jeg gerne vil fastholde nogle af de stolte traditioner, men at der også er noget, der udvikler sig”.
For hvis Festugen skal nå sit 100-årsjubilæum, kræver det fornyelse, slår Rikke Øxner fast.
”Festugen skal ikke være der for enhver pris, men den skal være der, så længe den kan få folk til at reflektere eller sætte ting i perspektiv. Forstyrre de gængse tanker og vaner. Festugen må gerne bruges til at få folk til at standse op og sige, at dét og dét havde de aldrig tænkt på før. For det er det, som musik, teaterforestillinger og malerier – kultur – kan gøre på rigtig mange måder.”
Af samme grund har flere af byens yngre, alternative musikalske kræfter fået lov at sætte deres præg på årets program i form af de nye Understrøms- og Inversus-festivaler, der præsenterer mere ukendte kunstnere.
Og mens den velkendte danske rapper L.O.C. står på scenen til morgendagens uofficielle åbning, er det den japanske tegneseriefigur Hatsune Miku, som med sin computergenerede stemme optræder på multi-skærme til Festugens officielle åbning fredag.
”Den slags forestillinger kommer vi til at se meget mere af, og selvom nogle måske tænker: ’Hvad var dog det?’, så vil de også om nogle år kunne fortælle, at det her så de for første gang i Festugen. Det er med til at skrive historie,” forklarer hun.
For ja, fornyelse er vigtigt, men det samme er er historie og tradition, mener Rikke Øxner. Derfor kan Festugens gæster også tage på en historisk vandring i byens baggårde, besøge et af de traditionsrige festtelte eller opleve den årligt tilbagevendende Natcabaret.
”Festugen er en begivenhed, som har stolte traditioner, og som er en uløselig del af Aarhus by. Og med hverdagens mange nu og her-oplevelser på de sociale medier, kalder også Festugen på et historisk supplement og oplevelser i 1:1,” forklarer Rikke Øxner.
Medejerskab er et andet element, der for Rikke Øxner har betydning for Festugen og dens fremtid. Selv vil hun gerne arbejde for, at det frivillige engagement styrkes, og at Aarhus’ borgere i højere grad står sammen om byfestivalen.
”Jeg vil gerne være med til at opdyrke flere fællesskaber. Udvikling sker, når mennesker taler sammen og inspirerer hinanden. Derfor er det vigtigt, at vi ved siden af vore egne liv har lyst til at lave noget sammen og tage fælles ansvar for tingene.”
Festugens tema er i år ”Upside Down” (Med bunden i vejret), og det er et valg, der for Rikke Øxner både er sjovt og legende – at man kan vende op og ned på ting og begreber – men som samtidig lægger sig i forlængelse af temaet ”Let’s Rethink” til næste års Aarhus som kulturhovedstad.
Der er dog ikke tale om, at Festugen blot er opvarmning til Aarhus 2017, understreger Rikke Øxner.
”Jeg synes, der er en god synergi i det. En kulturhovedstad er jo en enormt stor ting for i vores tilfælde hele regionen. Men når den har fundet sted næste år, er den væk, mens Festugen kommer igen. Så hvis kulturåret skal have en reel værdi andet end at være én lang fest, så skal der være noget, der lever videre bagefter. En arv. Derfor har vi været i tæt dialog med Aarhus 2017 hele vejen igennem, for på den måde finder vi ud af, hvad vi kan lave sammen, og om der er noget af det, der kan have et liv også efter 2017.”
Tidligere er Festugen blevet kritiseret for ikke at tilgodese kirkelige arrangementer, og ej heller i år er der gudstjenester på programmet. I stedet er flere af byens kirker repræsenteret i kategorien ”Rum der forkynder”. hvor for eksempel Domkirken lægger vægge til duoen Den Sorte Skole.
”Det er ikke ristet i runer, men vi ser ikke, at Festugen skal være en platform for decideret agitation eller forkyndelse,” siger Rikke Øxner.
Religiøse temaer i bred forstand vil der dog kunne blive plads til, vurderer hun.
”Man kan sagtens have debatter eller samtaler, der handler om religion, for det kan godt gøres relevant. Men i bund og grund synes jeg ikke, forkyndelse er kulturstof i festugeregi.”