Christian Lollike har fat i ekstremerne i sin nye forestilling All my dreams come true: En mand på to meter og seksten, en kvinde, der er betydelig overvægtig, to dværge og en spastiker befolker foruden to skuespillere scenen, og med det hold vil den prisbelønnede dramatiker gerne udfordre det normalitetsprincip, der kan være med til at skabe depressive og eventyrløse tilstande hos mennesker.
Jeg har villet lave et anderledes eventyr, eller et rigtigt eventyr om du vil, og søgte derfor kroppe, der kan fortælle eventyr. Eventyrene er altid befolket af figurer, der på den ene eller anden måde er abnorme, undtagen prinsesserne, som altid er perfekte, og jeg ville gerne undersøge, hvor de personer fandtes i virkelighed. Til castingen mødte dværge, spastikere, kæmper og overvægtige mennesker op, og de blev en vigtig del af forestillingen. Fordi de i sig selv er et modspil til den prinsesseverden, vi oplever i Disneys verden, i damebladene og i den veltrænede kropsdyrkende kultur, der omgiver os, siger Christian Lollike.
LÆS OGSÅ: Vestjyder står i kø for at høre poesi
Han skriver sjældent på en enkelt idé, og forestillingen er da også en fusion af flere idéer, der opstod nogenlunde samtidig i Lollikes hoved. Èn idé kom, da han så sine børn se Disney-film i fjernsynet, og det gav ham lyst til at undersøge, hvilke værdier de prinsessefilm sætter i spil. En anden idé kom fra en ulmende og længerevarende interesse for depression.
Mange mennesker føler sig depressive, og det udfordrer mig til at tænke: Hvorfor gør de det? Hvad er det i vores kultur og vores måde at indrette samfundet på, der skaber de følelser?, siger Christian Lollike og giver delvist selv svarene:
Vi kalder os verdens lykkeligste folk, men jeg oplever os mere som overvejende selvusikre og angste. Der er så meget, vi skal leve op til, og vi fornemmer ofte, at noget er galt. Vi tilbeder de forkerte værdier, men kan ikke stoppe, selvom vi egentlig gerne vil. Det tror jeg er en væsentlig årsag til, at så mange mennesker er depressive.
De to hovedpersoner i All my dreams come true er deprimerede. De er trætte af deres hverdagsliv, der rummer alt fra leverpostej til finans-krise, terapi og stereotype kropsidealer. De har en længsel efter eventyr, og ikke mindst længes de efter det. Problemet er bare, at de ikke ved, hvad det er. I deres depressive tilstand giver de Disney skylden for, at deres fantasi er slukket, og i jagten på eventyret beslutter de at lave deres egen Disney-film, hvor alle drømmene kan gå i opfyldelse. I filmen forvandles de blandt andet til eventyr- og tegneseriefigurer som Snehvide, Aladdin og Joakim von And, der undervejs blandt andet møder dansende dværge, en tyk havfrue, Superman og en vordende brud.
Dine hovedpersoner ved ikke, hvad det er som de leder efter, har du et bud?
Nej, men tænk hvis vi er dem, som ved, at det ikke længere går. Tænk hvis vi er dem, som inderst inde ved, at vi har spillet fallit, at jorden, klimaet, krisen, overbefolkningen, forbruget, ja, det hele er ved at bukke under, og det ikke nytter noget at skrige vækst. Tænk hvis vi er dem, som ved det, og dem, der siger, at vi ikke vil mere og ikke kan mere. At vi vil have en anden fortælling, et eventyr, som vi kan tro på.
Kan vi nogensinde få det, og bliver vi i så fald lykkelige?
Det må man se forestillingen for at finde ud af.
Christian Lollike kender den udefinerlige længsel fra sig selv, og han mener, den hænger sammen med, at vores måde at fortælle historien om os selv og verden på har ændret sig. I vores bestræbelser på at opnå frihed i tanker og handling mener han, at vi har vendt de store religiøse og ideologiske fortællinger ryggen, og han peger på, at det hele måske er endt med at føles mere meningsløst end befriende.
Men hvordan hænger det sammen med Disneys eventyr-univers?
Disney repræsenterer fantasi, men nærer ingen illusioner om, at vi kan ændre radikalt ved vores samfund. På den måde er der noget desillusionerende ved Disney, som har med med krise og depression at gøre, i hvert fald hvis man mener, at vi savner nye fortællinger og forståelsesrammer. Disney har kastreret eventyrene og gjort dem til små, opdragende fortællinger, mener Christian Lollike.
I det årlige Disney-jule-show, som er en tilbagevendende begivenhed i mange hjem, synger Jesper Fårekylling When you wish upon a star, your dreams come true...
Om Christian Lollike får opfyldt sit ønske om at udfordre publikums normalitetsbegreb, må reaktionerne på hans forestilling vise.