Ifølge Danmarks Statistik vil godt halvdelen af alle par, der bliver gift, blive skilt i løbet af deres ægteskab. Så slemt er det, at nogle faktisk har døbt den unge generation for 7/7 generationen, fordi så mange af dem har været delebørn. Børn oplever skilsmisse meget forskelligt. Især børn, der er i billedbogsalderen, har særligt vanskeligt ved at forstå, hvad der skal foregå, når forældrene bliver skilt. Som treårig kan man ikke helt forestille sig, at ens livsvilkår kan ændres drastisk.
Børns Vilkår fortæller, at ”barnet i børnehavealderen har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed […]. Det fire- til femårige barn kan måske tro, at vreden kan være så mægtig, at den kan sætte huse i brand og slå folk ihjel.” Det er med andre ord stærke følelser, der vækkes i forbindelse med en skilsmisse. Så stærke, at det helt kan tage magten fra barnet.
Det er derfor ingen overraskelse, at mange børnebøger handler om, hvordan børn oplever forældrenes skilsmisse. Der er en meget stor spredning blandt illustratorer og forfattere, hvad angår måden, de tackler emnet. Nogle går lidt analyserende til værks, andre dykker ned i følelsernes dyb. På en måde er det vildt, at børnebogsfolkene kan forstå og fornemme desperationen så godt, at de kan fremmane en historie, der i den grad er solidarisk med børnene. Særligt i billedbogssammenhæng kræver det en særlig evne at kunne fortælle på en måde, der virker troværdig og samtidig vise en ægte stråle håb til allersidst.
Billedbøgerne er også specielle, fordi de ofte bliver læst op af en af aktørerne i skilsmissen. Læsesituationen inviterer i sig selv til kommentarer og samtale, og her nytter det ikke noget, at vrede og frustration tager over, så aftenritualet i form af godnatlæsning ødelægges fuldstændig. Altså fungerer billedbøgerne også medierende, fordi de sætter ord og billeder på ellers forbudte følelser. Det kan virke helende og beroligende.
Kærlighedens hokus pokus
Kim Fupz Aakeson er relativt analyserende i sin ”Filiokus”, hvor pigen, som forældrene kalder Musse, får at vide, at forældrene skal skilles. Først mindes pigen, hvordan forældrene plejede at have det, mens det hele gik godt, og læseren får derfor også et indblik i, hvordan det videre udvikler sig, da det begynder at gå skidt. Under pakningen af sit værelse finder Musse sit gamle tryllesæt frem, og hun kan her med et velplaceret ”Hokus Pokus Filiokus” få forældrene til at elske hinanden igen.
Problemet er, at de så kun har øje for hinanden og slet ikke har tid til at tage sig af hende. Det, hun troede, var en løsning, viser sig at være en blindgyde. Musse må derfor ophæve fortryllelsen, for måske er skilsmissen alligevel det bedste for alle. Skinkeapes (som den norske illustrator Marianne Engedal kalder sig) illustrationer er seje, ekspressive og barnlige. Der er liv og fart over feltet, og kompositionen gør, at der er masser at se på i bogens mange opslag.
Illustrationerne får nærmest deres egen fortællerstemme, hvilket får bogen til at være ekstra livlig. Det er en overbevisende og meget indtagende historie, der bedst egner sig til de lidt ældre billedbogslæsere.
Følelser for store til en lille krop
I den helt modsatte ende af grøften finder vi Anna Jacobina Jacobsens ”Hval”, som er spektakulær symbolsk og følsom. Jacobsen har stået for både illustrationer og tekst. Sidstnævnte kræver en vis evne til fortolkning. Bogen begynder således: ”Først var der røde øjne og nikkende hoveder og blide ord som: ’Bedst for os alle’ og ’En hel ny start’ og ’Vi er stadig gode venner’.” Men en sætning senere flyver kopperne, og de hårde ord skærer huller i luften. Følelserne er for store til pigen, og hun undrer sig over, ”hvordan noget så stort kunne være inde i hende, som var så lille.”
Pigen vil gerne forsvinde, og det gør hun inde i en hval i sit badekar. Her kan hun være inde i noget stort og gemme sig for de frygteligt slidsomme følelser, der river i hende. Inde i hvalen, belejligt væk fra alt og alle, kan hun finde ro i sig selv. Først da er hun klar til at komme ud, nærmest genfødt. Jacobsens illustrationer er fantastisk suggestive. Store, rødlige, kærlige og yderst følsomme blyantstegninger, der kærtegner siderne og understreger den kropslighed, som pigen oplever i sin smerte over familiesplittelsen.
Pigen når frem til sin frelse i hvalens bug og finder glæden inde i sig, fordi hendes spontane sørgesang i hvalen bliver besvaret. Det er smukt, at det lykkes symbolsk med tekst og tegninger at vise, hvordan det hjælper at blive hørt og forstået. Det er en meget intellektuel fortælling midt i al sin kropslige følsomhed, og den kan være lidt udfordrende at læse. Samtidig inviterer den til, at man som barn og voksen kan fortolke i dialog og dermed blive klogere på den og sig selv på én gang. Det er ofte bøger, der ikke er så ligetil, der skaber det fantasirum, hvor forståelsen får lov til at gro på tværs af alder og erfaring.
Kim Fupz Aakeson & Skinkeape (ill.): Filiokus. 40 sider. 249,95 kroner. Carlsen. 5 ud af 6 stjerner.
Anna Jacobina Jacobsen: Hval. 32 sider, 259 kroner. Jensen & Dalgaard. 5 ud af 6 stjerner.