Prøv avisen
Bogen i tiden

Disse bøger kan danske læsere glæde sig til i foråret

Det synes umuligt at komme uden om nordmændene, når man i disse år snakker skønlitteratur, og den kommende sæson er ingen undtagelse. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Der er gensyn med en række store udenlandske forfatternavne i forårets kataloger. Samt erindringer fra kunstens og nødhjælpens verden. Der er i det hele taget noget for enhver smag, så læs og bliv inspireret til, hvilke bøger du skal læse i årets første måneder

Det synes umuligt at komme uden om nordmændene, når man i disse år snakker skønlitteratur, og den kommende sæson er ingen undtagelse. Norske Vigdis Hjorth, som fik et stort dansk publikum med den autofiktive ”Arv og miljø”, udgiver nemlig romanen ”Lærerindens sang” (Turbine) her i foråret. Den handler om en lærerinde på en kunsthøjskole, der pludselig får den helt store tur i mediemøllen som et eksempel på, hvor hårde underviserne på skolen egentlig er.

Der er ligeledes nyt fra norske Geir Gulliksen, der med romanen ”Se på os nu” (C&K) fortsætter den undersøgelse af vores moderne kærlighedsrelationer, som han indledte med ”Historien om et ægteskab”, og fra Per Petterson, der med romanen ”Mænd i min situation” (Batzer & Co.) atter skriver om sit alter ego Arvid Jansen, der denne gang er lige ved at gå i opløsning efter en skilsmisse.

Den tyrkiske Nobelprismodtager Orhan Pamuk udgiver romanen ”Den rødhårede kvinde” (Gyldendal), der ifølge forlaget handler om den unge apotekersøn og forfatterspire Cem, der har fået et sommerferiejob uden for Istanbul, hvor han skal hjælpe en brøndgraver med at grave en brønd – og om kærlighed og svigt, fædre og sønner og fortællingens magi – og skotske Ali Smith fortsætter med romanen ”Vinter” (Gyldendal) sin årstidskvartet med fortællingen om en dysfunktionel jul i en dysfunktionel familie i et dysfunktionelt England. Tredje bind med titlen ”Forår” er planlagt til udgivelse i 2020.

Også på den udenlandske krimifront er der norsk invasion i foråret med nye romaner fra blandt andre Jo Nesbø og Anne Holt, der er aktuelle med henholdsvis ”Kniv”, 12. roman om kriminalbetjent Harry Hole, og ”En grav til to”, 1. roman i en planlagt serie om stjerneadvokaten Selma Falck (begge Modtryk), mens der fra Sverige er gensyn med Camilla Läckberg med ”Det gyldne bur” og fra Danmark med blandt andre Helle Vincentz med ”Søster min” (begge Peoples’Press) og Niels Krause-Kjær, der er aktuel med den politiske thriller ”Mørkeland” (Lindhardt og Ringhof), der byder på et gensyn med journalisten Ulrik Torp, som nogle måske vil huske fra forfatterens tidligere roman ”Kongekabale”, der også blev filmatiseret.

En forfatter, som mange kender fra netop spændings- og krimigenren, er svenske Liza Marklund, der denne gang skriver noget helt andet, nemlig romanen ”Sort perle” (Rosinante), der tager sin begyndelse på Cook-øerne i Stillehavet og beskrives som en roman om kærlighed og magt og om, hvor langt vi vil gå for dem, vi elsker, mens Jens-Martin Eriksen omvendt har skrevet en thriller med titlen ”Helter Skelter” (Gyldendal) om dobbeltagenten Thorsten Vahlgren, der arbejder for flygtningekrisen for FN – men også for den mystiske Mr. Boyd, der står i spidsen for Instituttet, en højreorienteret organisation, der arbejder på at orkestrere et kup i Vesteuropa.

Danske Christina Hesselholdt tager i sin nye roman ”Virginia is for lovers” (Rosinante) udgangspunkt i en virkelig hændelse, nemlig et dobbeltmord på et ægtepar, der i 1985 blev brutalt myrdet i deres hjem i Virginia i USA, hvor deres datter og hendes kæreste efter en lang efterforskning og ditto retssag blev idømt livsvarigt fængsel for mordene – og hvor en paparazzo-fotograf, Mr. Up Front, i Hesselholdts version pludselig står med mordgåden i hænderne.

Også Kristina Stoltz tager udgangspunkt i virkeligheden, når hun i romanen ”Cahun” (Rosinante) skildrer Claude Cahuns tilværelse som kunstner og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig – og endelig er der debut til blandt mange andre Sofie Jama med romanen ”Et andet menneske, et andet liv” (Politikens Forlag). Romanen handler om en ung pige, der flygter fra konflikten i Somalia, til Puk Qvortrup (Grif), der i den autofiktive roman ”Ind i en stjerne” fortæller om at blive enke som højgravid og mor til et lille barn, til Tina Månsson, der med ”Hestehullerne” (Gyldendal) fortæller om en gruppe mennesker, som bor på Næsset, og som er viklet helt ind i hinanden, og til Anna Elisabeth Jessen, der med romanen ”Om hundrede år” (Rosinante) fortæller en familie- og danmarkshistorie fra skiftende perspektiver i hundrede korte nedslag fra 1914 til 2014.

På fag- og debatfronten er der nyt på vej fra Rune Lykkeberg, der med ”Vesten mod Vesten” (Informations Forlag) forsøger at forstå Vestens globale og kulturelle rolle gennem at tegne et portræt af Vestens fortællinger om sig selv, blandt andet ved hjælp af læsninger af litteratur og populærkultur som film og tv-serier, mens Rane Willerslev i sin nye bog ”Rygrad og rummelighed” (People’s-Press) leverer et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb, og Charlotte Rørth, forfatteren til ”Jeg mødte Jesus”, deler overvejelser og beslutninger om, hvordan hun lever med de religiøse oplevelser, som hun langtfra er alene om at have, men som mange på grund af fordomme og tabuer finder det vanskeligt at tale om. Det sker i bogen ”Gud, du er jo lige her. Sådan lever jeg med min tro”, der udkommer på Gyldendal.

Tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm har skrevet sine erindringer i ”Flygtningegeneralen. Erindringer om 30 års liv med mennesker på flugt” (Gads Forlag), hvor han blandt andet kommer med et personligt bud på menneskerettighedstænkningen.

Også kunstneren Arne Haugen Sørensen har skrevet sine erindringer, der har fået titlen ”Tiden grebet i halen” (Gyldendal) og er rigt illustrerede. En anden bog i den kunstneriske boldgade kommer fra Lisbeth Smedegaard Andersen, der i bogen ”Vilhelm Hammershøi og den skjulte meddelelse” (Kristeligt Dagblads Forlag) arbejder ud fra en formodning om, at den verdensberømte danske maler ikke blot har læst Kierkegaard, men også brugt ham som tematisk inspiration. Bogen leverer billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi og er desuden en biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.

Det sidste finder man ligeledes i Lotte Thranes ”Asta Nielsen. En biografi” (Gads Forlag), der kaster nye blikke på Danmarks store verdensstjerne, stumfilmskuespillerinden, performeren, billedkunstneren, skribenten og mytologen Asta Nielsen (1881-1972) og den tid, hun var en del af, mens Jens Andersen (der netop har udgivet en bog om Kim Larsen) og Jette Glargaard har redigeret ”Jeg har også levet! En brevveksling mellem Astrid Lindgren og Louise Hartung” (Gyldendal), der maler et personligt billede af livet i Sverige og Tyskland i en periode med genopbygning og social omvæltning, men som også giver et indblik i Astrid Lindgrens private liv og verdenssyn samt et indblik i et venskab mellem to kvinder, der mellem 1953 og 1965 udvekslede mere end 600 breve. Rigtig god læselyst!

I ”bogen i tiden” skriver vi hver fredag om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en eller flere bøger har rejst. ”Bogen i tiden” holder nu juleferie og vender tilbage i det nye år.

Svenske Liza Marklund, der ellers er kendt for sine krimier, er næste år aktuel med noget helt andet: en roman om kærlighed og magt. – Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Der er også nyt på vej fra Charlotte Rørth, der fortæller om, hvordan hun lever med de religiøse oplevelser, som mange finder det vanskeligt at tale om. – Foto: Leif Tuxen