Disse bøger kan du glæde dig til efter ferien

Efter sommerferien byder forlagene blandt andet på erindringer fra Bob Dylan og Bono, historiske værker om Putin, Rusland og Ukraine, romaner fra Per Petterson, Linn Ullmann og Michel Houellebecq, fra Maren Uthaug og Hanne-Vibeke Holst

Fra venstre: Bob Dylan, Hanne-Vibeke Holst, Maria Helleberg, Vladimir Putin, Bono og Maren Uthaug. De alle aktuelle med nye bøger.
Fra venstre: Bob Dylan, Hanne-Vibeke Holst, Maria Helleberg, Vladimir Putin, Bono og Maren Uthaug. De alle aktuelle med nye bøger. . Foto: Birgitte Carol heiberg, Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix, Sergei Bobylev/TASS/Ritzau Scanpix, Massimiliano Migliorato/IPA/Ritzau Scanpix, Mandel NGAN/AFP og Ritzau Scanpix.

Forlagene har været vakse ved havelågen, og flere udsender allerede i det tidlige efterår bøger, der belyser krigen i Ukraine og skildrer Ruslands historie. På Grønningen 1 udkommer Samuel Rachlin s ”Putin den anden. Krigspræsidenten i Kreml”, hvor han analyserer Putins magtfuldkommenhed i et forsøg på at forstå den nye verdensorden efter Putins angreb på Ukraine, mens Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel i ”Putins kolde krig” (Gyldendal) spørger, hvordan vi skal forstå Putin, hvad vejen mod krigen var, og hvad det er for en tid, vi kigger ind i – og hvis man har lyst til at dykke ned i Ruslands tidligere historie, er Lindhardt og Ringhof klar med endnu en mursten fra den engelske militærhistoriker Anthony Beevor, der er aktuel med ”Rusland – Revolution og borgerkrig 1917-1921”.

Per Stig Møller retter blikket mod den vide verden, når han i ”Afgørende øjeblikke” (Gyldendal) laver nedslag i historien og blandt andet beretter om Churchill, de Gaulle og Nixon og nogle af deres store og skelsættende beslutninger, og historiker Tom Buk-Swienty henter med sin nye bog en mere glemt del af historien frem i ”Safari fra helvede” (Politikens Forlag), som handler om en gruppe sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste blev sendt på en hemmelig mission til kolonien i Tysk Østafrika under 1. Verdenskrig.

Grundtvig, Dylan, Bono og tro

I år er det 150 år, siden Grundtvig døde, og det bliver markeret med bogen ”Den store mand. Nye historier om Grundtvig” (Gad), hvor Lone Kølle Martinsen sammen med 14 andre forskere tager fat på nogle af de mange stridende og alternative tolkninger af ham ved blandt andet at undersøge den feministiske Grundtvig, den maritime Grundtvig, den europæiske Grundtvig og den grønne Grundtvig. Som salmedigter er han ophavsmand til mere end 1.500 salmer, og hvorvidt Bob Dylan og Bono kan matche det aktivitetsniveau, er måske tvivlsomt, men de gør ikke desto mindre Grundtvig bogselskab i efteråret med henholdsvis ”Den moderne sang” (Gutkind), hvor Dylan i 60 essays tager læseren med ind i det musikalske værksted og fortæller om kunsten at skrive sange, egne såvel som andres, mens Bono i ”Surrender” (Kristeligt Dagblads Forlag) for første gang skriver om sit liv og om dem, han har delt det med, om familie og venner og om den tro, der har støttet, udfordret og formet ham.

Tro er også omdrejningspunktet hos Thure Lindhardt, der er afsender af det seneste bidrag til Eksistensens ”Kristendommen ifølge …”-serie, mens Bibelselskabet har to nye bøger klar i deres fagbogsserie, nemlig Ulrik Nissen s ”De ti bud” og Søren Holst s ”Messias”. I den illustrerede ”Bibelens kvinder” (Kristeligt Dagblads Forlag) undersøger Lisbeth Smedegaard Andersen, hvad Bibelens mange kvinder betyder for den handling, der udspiller sig, og hvordan de har præget vores syn på kønsroller historisk såvel som kulturelt, mens Adrian Hughes har fokus på en enkelt kvinde, nemlig sin mor, som han fortalte om i podcasten ”Mors afskedsbrev”, og som nu får flere lag lagt på sig i ”Mors dreng” (Gyldendal).

Efteråret er også leveringsdygtigt i romaner fra en stærk fransk trio, da Gad fortsætter sin udgivelsesrække med bøger af den franske forfatter Annie Ernaux, nu med ”Skammen”, der undersøger den skam, hendes forældre og hun selv følte i kølvandet på farens forsøg på at slå moren ihjel, da forfatteren var 12, mens Michel Houellebecq er aktuel med ”tilintetgøre” (Vinter Forlag), hvor der kort før præsidentvalget i 2027 bliver spredt en mystisk video med et attentat på økonomiministeren, som embedsmanden Paul bliver involveret i, og romanen følger såvel det politiske spil op til valget som Pauls personlige historie. Og endelig er der nyt fra Delphine de Vigan med ”Børnene er konger” (People’s), hvor den seksårige reality-stjerne Kimmy forsvinder, hvilket kaster kriminalassistenten Clara ind i en verden, hvor børn er små influencere, og hvor alt tilsyneladende er til salg.

Stærkt skandinavisk program

Igen i år er også det skandinaviske program stærkt. Således er der en ny roman fra norske Linn Ullmann på tapetet. Den hedder ”Pige, 1983” (Gyldendal) og betegnes som en erindringsroman, der udspiller sig i Oslo, New York og Paris og trækker linjer frem og tilbage i et livsforløb, blandt andet til en sekstenårig pige, der i 1983 befinder sig i Paris med en seddel med adressen på A, en tredive år ældre fotograf. Et helt andet sted i verden befinder hovedpersonen i islandske Jón Kalman Stéfansson s ”Dit fravær er mørke” (Batzer & Co) sig. Her vågner fortælleren, der lider af hukommelsestab, nemlig op i en fremmed kirke et sted i det nordvestlige Island, hvor han forsøger at huske sit liv med hjælp fra en mystisk mand, som bliver hans ledsager, og som måske er buschauffør, måske præst eller måske Djævelen selv.

Hos Lars Saabye Christensen møder man den tilsyneladende mere ufarlige og grå kontormand Gordon Mo i romanen ”En tilfældig nordmand” (Grif), der en dag får nok, han koger ganske enkelt over og bliver fyret, men heldigvis er der nogen, der kan bruge ham, og han rejser ud, i første omgang til USA i det, som af forlaget betegnes som en satirisk og provokerende roman, der leverer en kommentar til tidsånden, til den norske krænkelsesdebat og til #MeToo. Mere stilfærdigt går det for sig hos landsmanden Per Petterson, der i ”Mit Abruzzo” (Batzer & Co) giver os de noter fra sit liv, som han tog i det halve år, inden han fyldte 69, og som mestendels består af læsning, skrivning og arbejdet på det lille landbrug, hvor han bor, og mellem skildringerne af de praktiske gøremål trænger minderne om såvel barndom som læste og elskede bøger sig på.

To af amerikansk litteraturs stjerneskud, Ocean Vuong og Hanya Yanagihara, er begge aktuelle med nye romaner til efteråret, begge på Politikens Forlag, og mens den første i ”Tiden er en mor” leverer en personlig søgen i efterskælvet fra sin mors død, samler den anden i ”Til paradis” tre fortællinger fra henholdsvis 1893, 1993 og 2093 i en symfoni, hvor temaer og motiver uddyber hinanden, og endelig bliver østrigske Ingeborg Bachmann s ”Krigsdagbog” (Grif) nu tilgængelig for de danske læsere. Her skildrer forfatterens sit unge jeg, der som 18-årig jubler over at opleve den skønneste sommer i sit liv, nemlig den sommer, hvor freden nåede Østrig, men også hvor hun som datter af en nazist møder en britisk-jødisk soldat.

Det er ligeledes Anden Verdenskrig, der danner ramme om Anne Lise Marstrand-Jørgensen s nye roman, ”Sange om stilhed og hjem” (Gyldendal), hvor et barn få måneder inden krigens afslutning bliver tvunget på flugt sammen med en gruppe kvinder og børn. De ender i København, hvor de på første hånd oplever, hvordan Danmark tog sig af de næsten 250.000 tyske flygtninge, som for hovedpartens vedkommende blev samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Også Birgithe Kosovi er klar med en roman med en aktuel problematik, nemlig ”En by i Europa” (Politikens Forlag), hvor en hvid mand, der nærer en dyb vrede mod muslimer, og en muslimsk kvinde, der bærer tørklæde, forelsker sig i hinanden.

I tredje bind i serien om brødrene Brinch er Lise Ringhof og Erik Valeur aktuelle med ”Det er de unge som forsvinder” (Gutkind), og brødrene er her blevet forældre til en generation, som de ikke rigtigt forstår. Romanen foregår i begyndelsen af 1990’erne og frem til 2015 og sætter blandt andet generationskløfter, svigt, krig og flugt under lup i en tid, hvor de gamle værdier ændrer sig hurtigere end måske nogensinde før, om end næppe så meget som i Maren Uthaug s ”11 %” (Lindhardt og Ringhof), hvor der ingen mænd er tilbage i samfundet, bortset fra en lille flok hanner i et avlscenter på Lolland. Men det vendes der op og ned på, da en dreng pludselig dukker op ude i det fri.

En anden forfatter, der bevæger sig væk fra det realistiske, er Dennis Gade Kofod, hvis nye roman ”Power to X” (People’s), første bind i en trilogi, har fået genrebetegnelsen paranormal spændingsroman af forlaget, og den handler om magikeren og lærervikaren Joan Kofod Stine, der i forbindelse med et mord mangler en hjemløs sjæl, som hun sætter sig for at finde.

Med afsæt i virkeligheden

Hos Hanne-Vibeke Holst er det derimod virkeligheden, der bliver brugt som skelet i ”Kriger uden maske” (Gyldendal), der tegner såvel et portræt af den unge Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af den nyere tids mest betydningsfulde danske kunstnere, som af Danmark og verden i første halvdel af det 20. århundrede, mens Agnete Braad i ”Franciska” (Politikens Forlag) skildrer maleren Franciska Clausen (1899-1986), der i 1917 forlader sit velstillede hjem i Åbenrå for at følge undervisningen hos tidens dygtigste malere i europæiske storbyer.

Det er også kvinderne, der står centralt hos Kristina Stoltz, der i romanen ”For evigt” (Gutkind) skildrer tre generationer af kvinder, Cajsa, hendes mor Anna og hendes mormor Baby og deres indbyrdes relationer, som også Maria Helleberg har gjort i sine seneste bøger, hvor hun nu er nået til bind fire i Thy-serien, nemlig ”Teenageren fra Thy” (Gyldendal), der fortæller, hvordan det er at være større end et barn, men mindre end en voksen.

Rejsen hos Anne-Marie Vedsø Olsen er måske mere konkret end mental i ”Misteltenen” (Lindhardt og Ringhof), anden bog i forfatterens serie ”Vølvens vej”, der er inspireret af den nordiske mytologi, for her drager Snehild atter afsted, blandt andet for at opsøge dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.

Mere genkendeligt er universet formentligt i Jens-Martin Eriksen s ”Natten er Jordens skygge” (Alhambra), en fortælling om Aalborg og Verden, en allegori over livet i et lokal- og parallelsamfund styret af egne uskrevne regelsæt – og måske desværre også i Glenn Bech s manifest, ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (Gyldendal), der ifølge forlaget sprutter af indignation over hykleri, forstillelse og selvgodhed og middelklassens privilegieblinde udskamning af alt det ’ukorrekte’.

Og endelig byder efteråret på en romandebut til Jeanette Varberg med ”Enkernes land” (Politikens Forlag), hvor hjemmehjælperen Jette finder den gamle fru Jensen død på badeværelset, og hvor Peter Iversen, vicepolitiinspektør, sammen med Bill Perez fra FBI tager læseren med til blandt andet Kairo og Vatikanet, samt på et gensyn med Kirsten Hammann, der udgiver ”Georg-komplekset” (Gyldendal) om Georg, der engang var forfatter med succes, men nu bare er en midaldrende mand i skrivekrise, hvis kone for at sætte trumf på er begyndt at skrive en roman, som forlaget forventer sig bliver en bestseller, og det sætter han sig for at sabotere.

Spørgsmålet er blot, hvor langt man som forfatter vil gå for succes, og måske er der hos Georg tips og tricks at hente for alle de mange, der skriver. For alle os andre er der i hvert fald masser af gode bøger at glæde sig til. Rigtig god læselyst.