Familieromanerne bliver ved med at have et godt tag i læserne, og en af forrige års helt store sællerter var Maria Hellebergs ”Kvinderne fra Thy”, som hun i efteråret følger op med endnu et kapitel i sin slægtshistorie, nemlig ”Søstrene fra Thy” (Rosinante), hvor Marie Dusines børn er ved at finde fodfæste i et København præget af Anden Verdenskrig.
Hos Dorrit Willumsen, der er aktuel med romanen ”Løg trækker tårer” (Gyldendal) om Wendy på 74 år, som har fået nok, og som beslutter sig for at gå sin vej, er der også opbrud, præcis som hos Erling Jepsen, der i sin fortsættelse til ”Gramhavet”, romanen ”Hjemmefra – Familiehemmeligheder 2” (Gyldendal) skildrer drengen Erling, der skal hjemmefra og får sig rodet ud i noget snavs, da han pynter lidt vel meget på sit ophav.
Hovedpersonen hos sidste års modtager af DR’s Romanpris, Maren Uthaug, kæmper også med en hemmelighed i romanen ”En lykkelig slutning” (Lindhardt og Ringhof), som ifølge forlaget leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie med fortællingen om bedemanden Nicholas, der i lige linje nedstammer fra syv generationer af bedemænd, men som har fået et problem, da lig begynder at tiltale ham på en ny måde.
Desuden byder efteråret på noveller fra Thomas Korsgaard, der i ”Tyverier” (Lindhardt og Ringhof) skildrer hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger – og på nye bøger fra blandt andre Birgithe Kosovi, Svend Åge Madsen og Kim Leine.
Når det gælder den udenlandske skønlitteratur, er der meget godt at glæde sig til, ikke mindst hvis man vender blikket mod nord. Men først byder efteråret på oversættelsen af den sandsynligvis første europæiske roman, nemlig ”Tirant lo Blanc” af Joanot Martorell, som forlaget Jensen og Dalgaard udgiver. Den blev udgivet første gang i 1490, er 1200 sider lang og blev af Cervantes kaldt for ”den bedste bog i verden”.
I et fællesnordisk samarbejde udgiver forlaget Rosinante tre romaner, der alle tager afsæt i et af norske Henrik Ibsens dramaer. Danske Merete Pryds Helle skriver om Nora fra ”Et dukkehjem” i ”Nora”, mens svenske Klas Östergren har begået ”Hilde” – en romanfantasi over Ibsens birolle-karakter Hilde Wangel, der optræder i dramaerne ”Fruen fra havet” og ”Bygmester Solness”, mens norske Vigdis Hjorth med ”Henrik” har skrevet en bog baseret på ”Hedda Gabler”.
Hos forlaget Turbine er svenske Jonas Gardell med ”Til minde om en betingelsesløs kærlighed” hoppet med på den autofiktive vogn med en roman om en hård og kærlig opvækst og en mor, der elsker så højt, men ikke selv forstår, hvordan hun kan modtage kærlighed, og det autofiktive spiller – i hvert fald delvist – også en rolle hos norske Lars Saabye Christensen, der er klar med tredje bind i serien ”Byens spor.” (Grif). Romanen hedder ”Skyggebogen” og begynder i 1968, hvor der er opbrud og værdiskred på alle fronter, og hvor fortællingerne fra de to foregående romaner samles, og hvor forfatteren desuden fortæller om sin kræftdiagnose- og behandling.
Og så er der også nyt fra dette års modtager af Nordisk Råds Pris, Auur Ava Ólafsdóttir, der er aktuel med ”Miss Island” (Batzer & Co), der handler om den spirende forfatter Hekla, som har fået navn efter den berømte vulkan, og som må sande, at en kvinde, der vil skrive, må stå alene i et mandsdomineret samfund.
Og endelig er der nyt fra Margaret Atwood, der har skrevet en selvstændig fortsættelse til ”Tjenerindens fortælling”, nemlig ”Gileads døtre” (Lindhardt og Ringhof), hvor den canadiske forfatter samler tråden op, 15 år efter Offred trådte ud i det ukendte med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead; fra amerikanske Patti Smith, der med ”Abens år” (Klim) har skrevet en blanding af rejseoptegnelser, tanker og erindringer, fra Hanya Yanagihara (hende med bestselleren ”Et lille liv”), der udkommer på dansk med romanen ”Folket i træerne” (Hr. Ferdinand), fra Michael Ondaatje (ham med ”Den engelske patient”), der udkommer med romanen ”Warlight” (Batzer & Co), egyptiske Alaa Al-Aswany (ham med ”Yacubians Hus), der er aktuel med ”Jeg løb mod Nilen” (Hr. Ferdinand) og Haruki Murakami ”Det mystiske bibliotek”, en novelle, der er illustreret af Kamilla Slocinska.
På erindringssiden byder efteråret på tredje bind i Ritt Bjerregaards erindringer, ”Udenfor” (Politikens Forlag), mens Mogens Lykketoft med ”Erindringer. Holdning og handling” (Rosinante) har skrevet en personlig bog om, hvad der har formet ham og inspireret ham samt om vanskeligheden ved at balancere mellem idealisme og realisme – og bevare båndene til dem, man holder mest af. Fra kunstens verden er der erindringer på vej fra sanger Elisabeth Gjerluff Nielsen, der er aktuel med ”Store børn. En lillesøsters fortælling” (Gyldendal) om en barndom i provinsen i 1960’erne med perspektiveringer til voksenlivet i København, og fra Lis Sørensen, der sammen med Danni Travn har skrevet ”Jeg er kommet for at synge” (Politikens Forlag).
Og så er der godt nyt til alle Karen Blixen-fans, da Tom Buk-Swienty er klar med ”Løvinden. Karen Blixen i Afrika” (Gyldendal) – og selvom store dele af historien allerede er kendt, skal man kende Buk-Swienty dårligt, hvis han ikke alligevel får gravet noget nyt og spændende frem. I ”Moder, søster, elskte. Frelsende kvindeskikkelser i dansk litteratur” (Eksistensen) reflekterer en række danske forfattere, blandt andre Suzanne Brøgger og Joakim Garff, over den frelsende kvinde, som hun var – og måske stadig er i dag – i den danske litteratur. Bogen er redigeret af David Bugge og Anna Hermann.
Også den allestedsnærværende Svend Brinkmann er bogaktuel med såvel ”Hvad er et menneske? En filosofisk dannelsesrejse” (Gyldendal), hvor han forsøger at svare på titlens spørgsmål ved at fortælle historien om en ung mand, der tager på dannelsesrejse gennem Europa, samt med bogen ”Livsopgaver – samtaler og klummer om det moderne menneske”, som han har skrevet sammen med Katrine Marie Guldager på Politikens Forlag, mens det er det mere fortidige menneske, der bliver introduceret i Else Roesdahls ”Vikingetid” (Aarhus Universitetsforlag), der fortæller om vores forfædres gøren og laden, ude såvel som hjemme.
Det er dog den lidt nærmere fortid, som Per Stig Møller vender blikket mod, nemlig Anden Verdenskrig, eller rettere sagt tiden lige efter, i ”Sommeren 1945. Fra overmod til mismod” (Kristeligt Dagblads Forlag), der skulle være den første historiske fremstilling – uge for uge – af sommeren, der fulgte efter fem års krig i Danmark, mens Lykke Friis med ”Håbets Europa” (Gads Forlag) markerer 30-året for Berlinmurens fald.
I efteråret er der ligeledes bøger, der hylder andre mærkedage, nemlig 50-året for den første bemandede månelanding, som astrofysiker Anja C. Andersen med ”En lille bog om månen” (Lindhardt og Ringhof), har skrevet om, mens 100-året for Genforeningen allerede i år bliver fejret med Simon Kratholm Ankjærgaards og Ole Sønnichsens ”Genforeningen 1920. Da Danmark blev samlet” (Lindhardt og Ringhof).
God sommer og rigtig god læselyst!
I ”bogen i tiden” skriver vi hver uge om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en eller flere bøger har rejst. Med denne særudgave af ”bogen i tiden” går klummen på sommerferie.