Oversat litteratur: Jeppe Krogsgaard Christensen peger på Peter Handke: ”Ulykkelig og uden ønsker” som en særlig oversættelse fra 2020
”Det skabte jo en del polemik, da Handke sidste år modtog Nobelprisen i litteratur, fordi man så nemt kan angribe hans politiske holdninger, men vil man forstå, hvorfor forfatteren Handke fortjener prisen, kan svaret findes i den lille bog, som han skrev i de første kolde måneder af 1972, kort efter sin mors selvmord. Ethvert selvmord er naturligvis en tragedie, men for Handkes forfatterskab var selvmordet en gave. Det tilførte simpelthen hans bøger en ny dybde. Tidligere havde han udgivet legende og genrebevidste værker, men det afgørende vendepunkt indtraf altså, da han satte sig ved skrivemaskinen i vinteren 1972. Det blev ikke til mere end 86 små sider, men det er til gengæld nogle af de smukkeste og sørgeligste sider, jeg nogensinde har læst. Det er ganske enkelt litteratur uden sidestykke, og er det ikke kun, fordi Handke formår at skrive moderens tunge kår frem og samtidig indkredse hele den sorg, skam og skyld, som mange østrigere bar som et åg efter Anden Verdenskrig, men også fordi Handke – som den mesterforfatter han er – hele tiden er bevidst om, at det er erindringslitteratur, han her skriver, og at den ofte er fuld af faldgruber og klichéer. Og alle, der skriver om deres familier i de her år, og det er mange, burde læse denne sorgsorte og suveræne bog, der nok er lille af omfang, men med et afsindigt stort indre rum.”
Fagbøger generelt: Lotte Kirkeby peger på Jonathan Drori: ”Jorden rundt i 80 træer” som en særlig fagbog fra 2020
”Naturbøger om alt fra bier, ål, svampe, træer og blæksprutter har fået et boost i disse år, vel at mærke de personlige og essayistiske, og der er både fine og fremragende bidrag iblandt. Engelske Jonathan Droris ’Jorden rundt i 80 træer’ hører til blandt de sidste. Han voksede op ved Royal Botanic Gardens i Kew i London som søn af forældre med en forkærlighed for botanik, som øjensynligt er gået i arv, og som er en yderst smitsom størrelse, for det er umuligt ikke at lade sig charmere af hans rejse rundt blandt alverdens træer. Det kan lyde som en lidt stiv konstruktion, måske endda kedelig, men det er det langtfra, da forfatteren formår at folde det enkelte træs historie ud og lade de helt fysiske beskrivelser følge af mytologiske, litterære, religiøse, politiske, økonomiske eller etymologiske anekdoter, og således formår han på blot et par sider at gøre historien om leyland-cypressens udbredelse i England til en fortælling om en bitter krig om klassebevidsthed. Han har et enormt sprogligt register og er en følsom skildrer af blade, stammer og bark, men stærkest står han i den kulturhistoriske beskrivelse af træers betydning gennem tiderne i en bog, der desuden er smuk med fine og varierede illustrationer af Lucille Clerc, der blandt meget andet skildrer en flok geder højt oppe i et argantræ, kaukasiske vildæbler samt palisandertræets lyslilla blomster.”
Teologisk litteratur: Thomas Reinholdt Rasmussen peger på Jørgen I. Jensen: ”Genkendelse” som en særlig bog om kristendom fra 2020
”Var det ikke coronatid, ville mange kulturkristne danskere nok gå i kirke juleaften. Men vil man forstå, hvordan Danmark er båret af kulturkristendom, er det en god idé at læse teologen Jørgen I. Jensens nye bog ’Genkendelse’, som faktisk er en del af en større bogrække, der har været 13 år undervejs, om den europæiske åndshistorie. Men sommetider skal man gå til slutningen for at forstå et værk bedst forfra. Sådan er det med hans seneste værk, ’Genkendelse’, som faktisk leverer en glimrende indgang til at forstå de foregående bøger. Og jeg vil gerne forudsige, at bøgerne som samlet helhed stadig vil stå som et teologisk hovedværk om 20-30 år. Derfor skrev jeg for nyligt i min anmeldelse af ’Genkendelse’, at jeg ville give bogen fem stjerner, men bogrækken seks stjerner, fordi den bedrift samlet set er så suveræn. De forudgående bøger har handlet om analyser af cv-kulturen, Grundtvig og Kierkegaard, den klassiske musik, teologen Ferdinand Ebner (1882-1931) og komponisten Matthias Hauer (1883-1959), men her i det sidste bind, som man altså sagtens kan begynde med, får kulturkristendommen et fundament, mens Jørgen I. Jensen trækker ubesværet på både Luther, Augustin, Grundtvig og Kierkegaard for at spore sig på den form for tro, som man ikke bekender sig til, men omgiver sig med, fordi kristendommen har gennemsyret vores fælles historie og kultur. Selvom det er svært stof, vil jeg tro, at alle kan begynde her. For bogen kræver ikke store forudsætninger at læse, selvom man skal være villig til at følge den springende form. Og bogen giver kulturkristendommen et fundament at stå på.”
Dansk litteratur: Lars Handesten peger på Birgitte Kosovic: ”Det du ikke vil vide” som en særlig dansk roman fra 2020
”Der er kommet forbløffende mange gode bøger i år, men den vigtigste bog, jeg selv har læst, er formentlig Birgitte Kosovics ’Det du ikke vil vide’. Det er en dokumentarroman, hvori hun skriver om sig selv og sin far. Vi har set mange autobiografiske værker de seneste år, og man kan næsten tale om en hel bølge af romaner, hvor forfatteren retter en sønderknusende kritik mod en af sine forældre, men de fleste af disse værker bliver først skrevet, når moderen eller faderen er død. I Leonora Christina Skov og Malene Lei Rabens populære bøger er det for eksempel den afdøde mor, som bliver til romanstof. Birgitte Kosovic har derimod modet til at tage opgøret, mens hendes far er i live. Det rejser selvfølgelig også nogle etiske dilemmaer, men jeg synes, at romanen er mere interessant end de fleste andre autobiografiske romaner, fordi Birgitte Kosovic samtidig besidder en stor portion kunstnerisk fantasi, som også betyder, at synsvinklen skifter undervejs, så vi pludselig ser det hele gennem faderens øjne. Det kræver netop empati og fantasi af en forfatter at sætte sig i faderens sted, så han ikke kun fremtræder som en hidsig hustyran. Det klæder romanen, fordi den derfor virker mere nuanceret og har mindre karakter af en ren offerfortælling. Og hun formår at gøre sin familiehistorie til noget langt mere end blot hendes eget forurettede opgør med en far, der ender med ikke at ville vide af hende. Som efternavnet Kosovic antyder, kommer faderen fra Eksjugoslavien, og romanen bliver derfor også en slags indvandrerfortælling, som også handler om sammenstødet mellem forskellige værdier og kulturer.
Historisk faglitteratur: Jes Fabricius Møller peger på Jakob Skovgaard-Petersen: ”Muslimernes Muhammad – og alle andres” som en særlig historisk bog fra 2020.
”Der findes mange holdninger til muslimernes profet, der endda kan staves på forskellige måder. Religionshistorikeren Jakob Skovgaard-Petersen vælger stavemåden ’Muhammad’, men hans bog ’Muslimernes Muhammad – og alle andres’ viser, at der ikke kun findes ét billede af Muhammed, men mange forskellige. Og i bogen argumenterer han for, at man ikke kan tale om islam i bestemt form ental, fordi der netop er så stort et fortolkningsrum. Muslimer har mange forskellige udgaver af Muhammed, og bogen viser for eksemel, hvordan karikaturkrisen ikke blot handlede om en kamp mellem islam og ytringsfrihed, men rummer mange forskellige dagsordener. Bogen er en gennemgang af de mange forskellige forsøg på at skrive biografier om Muhammed gennem de sidste 1400 år. Skovgaard-Petersen viser, hvordan alle Muhammeds mere eller mindre kritiske biografister alle sammen har plukket ret frit fra de tre skriftlige hovedkilder, der kan tegne et billede af Muhammed. Dels fra Koranen, fra hadith – den korte visdomslitteratur – og endelig fra Sira, som er alle de muslimske forsøg på at skrive biografier om Muhammed. Fælles for alle de skriftlige kilder er, at de helt sikkert er efterredigeret efter hans død. Og de levner nok fortolkningsrum til at tegne et billede af Muhammed som from profet, krigsherre og analfabet, afhængig af hvad man gerne vil have frem. Napoleon blev i sin tid for eksempel sammenlignet med Muhammed, fordi han var en dygtig general. Skovgaard-Petersen folder hele fortolkningsspektret ud. Og derfor er bogen også en gave til debatten om religion, som ellers kan være præget af polariserede og fastlåste holdninger.”