Man kan kalde det for et glidende generationsskifte. Efter over 1000 koncerter sammen med Povl Dissing, pladedebuterer sønnerne Jonas og Rasmus nu på egen hånd. Den 5. maj udsendes cden Lige præcis, hvor de spiller uden far, men dog fortsat i samarbejde med Las Las Nissen, som gennem de seneste 10 år næsten er blevet en del af Dissing-familien.
Sammen har familiebandet turneret land og rige tyndt under navnet Dissing, Dissing, Las og Dissing, og de udgav for et år siden det anmelderroste album Hjemløs, hvor sønner såvel som far som Las kom til orde med hver deres sange. Denne gang er det så uden Dissing senior. Altså nu Dissing, Dissing og Las eller Dissing & Las, som det forkortes til på den nye udgivelse.
Trioens pladedebut på egen hånd betyder ikke, at det er slut med koncerter sammen med senior. Trioen har koncertmæssigt kørt sin egen karriere ved siden af, og der skal fortsat være plads til både det ene og det andet, understreger Jonas, Rasmus og Las.
Man kan sige, at det er livet selv, der driver os frem til at lave den her plade, forklarer Las Nissen. Povl er lige fyldt 70 år, så skal vi blive ved med det her om 20 år, kan vi nok ikke regne med, at Povl tager med ud hver gang, vel?
Og så var det, at de trioen sad en septemberdag sidste år efter en stribe vellykkede koncerter og blev enige om, at det blev man nødt til at følge op på. For der skal en plade til, om man skal tages seriøs i musikbranchen, påpeges det.
Til svendestykket Lige præcis har alle tre bidraget med sange, ligesom til Hjemløs, men den nye plade er ikke så politisk.
På Hjemløs gennemsyrede den sociale indignation sangene. På Lige præcis bevæger de sig mere på det personlige plan, og der er, til forskel fra Hjemløs, ret mange glade sange på den her plade, konstaterer Rasmus Dissing.
Det er helt klart en gladere plade, men der er også lidt kant. Det skal der være, ellers ville det jo bare blive kedeligt og ligegyldigt.
For sange skal efter trioens opfattelse mere end blot underholde. De skal også inspirere os til at tage stilling til os selv, som Las Nissen forklarer.
Det lyder måske lidt højt-ravende, men det er jo ikke noget med, at vi føler os som bedre eller rigtigere mennesker, eller tror vi har en højere moral eller noget i den retning, men det er jo det, kunst kan gøre: Den kan hjælpe os til at tage stilling til os selv, så vi får respekt for os selv og andre mennesker, og ikke bare viljeløs driver med den store flok, fordi det nu er lettest og bedst betaler sig. Det er der alt for mange der gør i vore dage.
Jonas og Rasmus, henholdsvis 37 år som også Las er det og 34 år, spillede for første gang sammen med deres fædrene ophav på jazz-festivalen i Molde i Norge i 1993. Trioen er helt på det rene med, at navnet Dissing koblet på far Povl er med til at åbne døre og bryde igennem mediestormen, hvor den folk-rock eller roots-musik, som de spiller, måske ellers ville have svært ved at sætte sig igennem.
Derfor har det jo først og fremmest været en fordel for os at have Povl som far, fastslår Jonas, men har man en forventning om, at man skal nå det samme som Povl og blive lige så god som ham eller bedre så får man det svært psykisk. Så ville det være rigtig rigtig hårdt.
Og selvfølgelig har det da ind imellem været lidt irriterende at have en berømt far, men det har Rasmus og jeg skullet vænne os til, lige siden vi var små. Det startede allerede i skolegården, hvor vi blev drillet med, at om lidt er kaffen klar og øh, skal du nu ud og ha ostemad?. På den måde har Povl altid fyldt meget i vores liv.
Cden Lige præcis omfatter 15 sange og et radio-mix af den iørefaldende Mexico City med omkvæd fra børnesangen om hjulene der drejer rundt, rundt, rundt. Musikken er energisk, robust og veloplagt, med blandt andet takket være Jonas mundharpe - et underliggende touch af blues og mindelser tilbage til 1960erne. Med og uden Povl, så satser den musikalske Dissing-Las-familie på intensiteten og udtrykket.
Emnemæssigt spænder sangene fra det følsomme og poetiske til et støjende møde med en tidstypisk egoist, hvis eneste livsindhold er at rage til sig, og til melankolien i ensomhedens isolation og længsel. Der synges om flugtbilisten, som må forsøge at leve med sin skyld resten af livet, men der er også forår og spontan glæde over livet, hvor ænderne snadrer og duer gør kur/ i liften der ligger en unge på lur..., som Rasmus synger med sin stærke vokal i forlængelse af de bedste Dissing-traditioner.
Væk er den nu den mørke vinter/ nu tror vi igen på chancer for sol/ og dagen bliver lang i Dannevang. Det er lige ved, at vi fornemmer, at nu er kaffen lige så klar, som i Benny Andersens Svanteviser, Povl Dissing har udødeliggjort.
Og rent faktisk er der kaffe med i sangen Forår. Men i den nye generation er kaffen naturligvis en cafe au lait.
Dissing & Las: Ligepræcis. Cope Records. Udkommer den 5. maj.