Djævelsk spil om skyld

Grum verdenspremiere på Aarhus Teater Studio

teatersal, teater,
Teatersal, teater, . Foto: .

Langsomt afsløres det, at det er en gyser, vi overværer.

Titlen er Faces Look Ugly, et citat fra et nummer af den legendariske amerikanske rockgruppe The Doors. Det grumme stykke, der i Annika Silkebergs iscenesættelse har haft intet mindre end verdenspremiere på Aarhus Teater Studio, er skrevet af den unge tasmanske dramatiker Tom Holloway, der præsenteres som et af den internationale scenes fremstormende talenter, omend han i vores del af verden endnu har et gennembrud til gode.

TEMA: Kultur

I begyndelsen af den historie, han udfordrer med, synes alt så normalt, at man i hvert fald næsten kan bilde sig ind, at det er det. Jane kommer hjem fra arbejde og undrer sig over, at hendes mand ser tv. Det plejer han aldrig på det tidspunkt. Og hvad er det for noget med den fremmede pige, der ligger i hendes seng og senere viser sig at være ilde tilredt?

Forestillingen, der opføres i et langstrakt, anonymt scenerum med tre små akvarier hver indeholdende en guldfisk, er ganske kort, kun knap halvanden time. Alligevel var jeg en overgang lidt utålmodig: Hvad fører dette her til? Fører det overhovedet til noget som helst? Det gør det. Men hvad der egentlig sker og hvad der måske kun er fantasi må den enkelte selv tage stilling til.

Da ægtefællerne taler om nogle ulykker, de i dagens løb har været i nærheden af, bliver man for alvor klar over, at noget er galt hos og mellem dem.

De er enige om, at det er irriterende med en selvmorder, der kaster sig ud foran toget. For det betyder forsinkelse. Men samtidig dvæler de ved ulykkerne, som de finder spændende. Kvinden pirres endda seksuelt ved at høre om dem. Mere og mere tydeligt bliver det, at det unormale er det normale. Vi føres ind i et djævelsk spil, hvor både voldtægt og mord indgår, føres ind i den totale destruktivitet og menneskeforagt.

Det, der gør størst indtryk, er Marie Louise Wille i rollen som Jane. Potentialet er imponerende, udtrykskraften uomgængelig. Wille fremstiller kvinden, som var hun blot en sød lillepige, der aldrig er blevet voksen. Eller er blevet det på en perverteret og afstumpet måde og skjuler sin skyld bag af en facade af uskyld. At hun er skræmmende uden at virke sådan, er det virkeligt skræmmende.

Flertydigheden, dog knap så vibrerende, er til stede ligeledes hos Bue Wandal som ægtemanden, bag hvis maske af træt desillusion alt synes at kunne ske. Også det værste. Noget mindre at arbejde med har Helle Rossing som den fremmede pige.

Hvem er vi? Hvorfor handler vi, som vi gør? Sådan spørger publikum måske, men ikke forestillingen: Den registrerer, hvor øde der kan være, hvor mennesker færdes.

Tom Holloway: Faces Look Ugly. Oversættelse: Mikkel Wallentin. Iscenesættelse: Annika Silkeberg. Scenografi og lysdesign: Jenny André. Komponist og lyddesign: Frederik Arsæus Nauckhoff. Aarhus Teater Studio. Verdens-premiere.