Familien von Trapp er i topform

”The Sound of Music” på Det Ny Teater er en vellykket, familievenlig forestilling båret af gode stemmer. Der er meget mere end sentimental underholdning på færde

Abbedissen, her spillet af Louise Fribo, sender novicen Maria Rainer, spillet af Maria Lucia Heiberg Rosenberg, ud som guvernante i familien von Trapp, hvor syv børn venter.
Abbedissen, her spillet af Louise Fribo, sender novicen Maria Rainer, spillet af Maria Lucia Heiberg Rosenberg, ud som guvernante i familien von Trapp, hvor syv børn venter. . Foto: Det Ny Teater.

Åbner Gud et vindue, når han lukker en dør? Det er en af de overbevisninger, der bærer musicalklassikeren ”The Sound of Music”, der nu vises på Det Ny Teater i København. Publikum bliver taget med til Nonnberg-klostret i Salzburg i Østrig anno 1938. Det Ny Teaters nonner gør deres til, at man retter sig i sædet med deres fremførelse af ”Dixit Dominus”, hvor de får tilbedelsen frem, uden det bliver karikeret.

Den unge novice Maria Rainer, som spilles med både glød, charme og stemmemæssigt overskud af Maria Lucia Heiberg Rosenberg, er til samtale hos abbedissen. Klostrets ledelse har besluttet, at Maria skal have en pause fra klosterlivet for at blive sikker på sit kald. Inden har Maria Rainer sunget sine længsler ud som en bøn i de bjerge, man aldrig slipper af syne i denne opsætning af Broadway-klassikeren, for lyden af musik er i bjergene. Paul Farnsworths scenografi er effektfuld, og Salzburgerlands bjerge står overbevisende på den københavnske scene.

Men har en novice med stort sølvkors i et østrigsk bjerglandskab stadig mulighed for at fortrylle publikum, som Maria Rainer har gjort siden premieren på stykket i 1959? Forestillingen bygger på Maria Augusta Trapps erindringer ”The Trapp Family Singers”. Og tro mod den oprindelige historie bliver publikum taget ind i en verden spændt ud mellem klostersamfundet og nazisternes Østrig.

I den oprindelige Broadway-opsætning er Maria klædt i Jomfru Marias farver: Lyseblå og hvid. Sådan er Maria Rainer på Det Ny Teater ikke klædt, men hun er tro mod de Maria-karakterer, som er skrevet ind i rollen: Moderlighed, medfølelse og kærlighed. Og med disse værdier forandrer og forløser hun livet for de syv børn i familien, hvor hun er den 12. guvernante.

De syv von Trapp-børn leverer generelt en god indsats i forestillingens løb i blandt andet ”Do-Re-Mi”. Ikke mindst Liesl von Trapp, der spilles overbevisende af Clara Rugaard-Larsen, som imponerer med sin klare vokal. Den tyske folkemusik er aldrig langt væk i forestillingen. I ”Gedehyrdens Sang” får de to drenge Friedrich von Trapp (Carl-Emil Lohmann) og Kurt von Trapp (Lucas Lomholt Eriksen) smilene frem.

Forestillingen er familievenlig med den bevægende handling, men har man en seksårig Gretl, må man nok hellere lade hende blive hjemme, for det er et drama med en god del teatertorden.

Jens Jacob Tychsen har rollen som Georg von Trapp, der efter ægtefællens død har opdraget børnene til at lystre en fløjte og marchere. Han er nøjagtig så stiv og autoritær i rollen, som man kan forvente, og i takt med at relationen mellem Georg von Trapp og Maria Rainer udvikler sig, undergår han en forvandling.

I en af de sidste scener synger han ”Edelweiss”. Sangen om den beskedne alpeblomst blev et stort hit, skønt det var kontroversielt at hylde et så udpræget germansk symbol i 1959. Edelweiss bevæger fortsat, men det er ikke Tychsens stemmepragt, man overvældes af.

Stor stemmepragt har til gengæld abbedissen, som på premiereaftenen blev spillet af Louise Fribo. Det musikalske højdepunkt denne aften var uden tvivl hendes ”Stig op på Bjerget”.

Er en musical blot et frikvarter fra virkeligheden, som masserer sentimentale følelser? Vel er der en god del sentimentalitet i ”The Sound of Music”. Men også meget andet. Vi tager afsked med familien på et tidspunkt, hvor de er blevet til flygtninge. De elskende har fået hinanden, men det onde er ikke fordrevet. Familien sendes på flugt med løfterige ord, hvor abbedissen citerer fra Salmernes Bog om en Gud, som hjælper: ”Jeg løfter mine øjne mod bjergene.”

Der er en tro på, at Gud ville åbne et vindue, når en dør var lukket, men familiens usikkerhed er håndgribelig, og den bliver publikum sendt hjem med som en sten i skoen.

nygaard@k.dk