Prøv avisen
Bog

Den moderne død er forbundet med talrige dilemmaer

Jacob Birklers bog er først og fremmest henvendt til professionelle, læger, sygeplejersker og plejepersonale, men andre kan med udbytte læse med. Foto: Nils Rosenvold

Jacob Birklers bog om døden bør være obligatorisk læsning for alle, der arbejder blandt døende og pårørende

Sådan er det: Døden er til syvende og sidst uafvendelig, men den moderne død er forbundet med talrige dilemmaer. Også vilkår ændrer sig. Det oplever især sundhedspersonale, der gang på gang befinder sig i gråzoner, der opstår i kølvandet på beslutninger af etisk eller politisk karakter. Et helt praktisk eksempel: Når man har besluttet at opsætte hjertestartere på plejecentre, betyder det så, at plejepersonalet i udgangspunktet altid skal bruge den, hvis der opstår hjertestop hos en beboer?

Jacob Birkler, filosof og formand for Det Etiske Råd, har skrevet bogen ”Døden i et professionelt perspektiv”, hvor en række svære valg i forbindelse med døden vendes og drejes:

Hvad er der på spil, og hvilke overvejelser må man gøre sig?

Bogen er, som det fremgår af titlen, først og fremmest henvendt til professionelle, læger, sygeplejersker og plejepersonale, men andre kan med udbytte læse med. Selvom de ikke som de professionelle skal ”håndtere” situationer, hvor der er involveret døende, pårørende og professionelle med hver deres ønsker, frygt og interesser.

Der er nok af dilemmaer at tage fat på. Førstehjælp er ikke altid næstehjælp, som eksemplet med hjertestarteren viser. Næstehjælp er et godt ord, Birkler bruger, det er et fokus på at redde livet, før det slutter, mens førstehjælp fokuserer på at forlænge det, vi ikke altid kender kvaliteten af. Hvad er bedst?

Det er det svære valg, der skal tages - hurtigt - i den konkrete situation.

Andre dilemmaer handler om sammenstødet mellem personalets sundhedsfaglige vurderinger over for patientens ønske om enten mere behandling i en udsigtsløs situation eller ingen behandling i tilfælde, hvor ret enkel behandling kunne hjælpe. Vi vægter af gode grunde patientens selvbestemmelse højt, hvilket også afspejler sig i diskussionen om aktiv dødshjælp. I Birklers bog har dette fået et særskilt kapitel, blandt andet begrundet i den brede offentlige interesse for spørgsmålet.

Mere aktuelt og praktisk prekært i det danske sundhedsvæsen er imidlertid spørgsmålet om såkaldt palliativ sedering, altså den lindrende bedøvelse, hvor patienten sover ind. Palliativ sedering er omdiskuteret, men bliver mere og mere almindeligt.

Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem bedøvelse til bevidstløshed og aktiv dødshjælp? Man fornemmer, at Birkler personligt har betænkeligheder her. Det er også her, man med Birkler kan ærgre sig over, at diskussionen om aktiv dødshjælp igen og igen føres som en skyttegravsdiskussion for eller imod - i stedet for at diskutere, hvordan man skaber de bedste rammer og betingelser for døende her i landet. Birklers bog viser, at der er behov for denne brede diskussion. Det er spørgsmål, der angår alle. Døden - eller måske rettere livet - er for vigtig til alene at overlade til de professionelle i sundhedssektoren.

Jacob Birkler giver ikke entydige svar på de svære spørgsmål. Han giver nogle vigtige ræsonnementer og redskaber til samtale for det professionelle personale i gråzonerne omkring døden. Bogen bør være obligatorisk læsning for mennesker, der arbejder blandt døende og pårørende.