Dødssynder fra en dansk virkelighed

Samtalebog med en politiefterforsker og retsmediciner er både interessant og spændende

Dødssynder fra en dansk virkelighed

Selvom undertitlen er ”Retsmedicineren og efterforskeren om hvorfor ondskab findes i os alle”, så giver bogen med titlen ”De syv dødssynder” ikke noget entydigt svar på undertitlens spørgsmål, og det er måske ikke særlig overraskende. Det er en ordentlig mundfuld at skulle forholde sig til, og selvom retsmedicineren og – især – efterforskeren indimellem forsøger at forholde sig til begrebet ”det onde”, så når de aldrig helt i dybden med emnet, og det er måske heller ikke hensigten.

Den nu pensionerede efterforsker Bent Isager-Nielsen har gennem sin karriere ændret opfattelse. Han tror i dag, at nogle mennesker er født onde. Før mente han, at nogle mennesker gjorde onde ting, fordi de selv havde været udsat for onde ting. Men farlighed og ondskab findes i mennesker, også i nogle af dem, der ikke er sindssyge, som er godt begavede og har haft en god og tryg barndom.

Når man læser om nogle af de sager, han har efterforsket, er det forståeligt nok, og som læser er man – uden at have fuld indsigt i sagerne og uden at være ekspert – tilbøjelig til at give ham ret.

Det er journalisten og forfatteren Stine Bolther, der har sat sig sammen med retsmedicineren Hans Petter Hougen og efterforskeren Bent Isager-Nielsen og ladet de to eksperter tale om deres liv, deres arbejde og deres erfaringer. For Hougens vedkommende er der tale om 30 års erfaring i retsmedicin både fra ind- og udland. Han var statsobducent indtil 2017 og er i dag professor i retsmedicin ved retsmedicinsk institut på Københavns Universitet. Isager-Nielsen blev pensioneret fra politiet i år og var i en årrække chef for Rejseholdet i Rigspolitiet.

Interview- eller samtalebogen består af syv afsnit, et afsnit for hver af de syv dødssynder: hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. I hvert afsnit fortæller de om en række sager, som de knytter til den dødssynd, afsnittet handler om. For eksempel taler de om sagen om den såkaldte Amagermand, der senere blev dømt for to mord og flere voldtægter. Forbrydelserne fandt sted over en længere årrække, og til sidst blev Amagermanden fældet, da han blandt mange andre fik taget sit dna, og politiet fandt et match. Isager-Nielsen konkluderer, at Amagermanden var så hovmodig, at han vitterlig troede, han kunne slippe af sted med det. Han lå endda og sov, da politiet kom for at anholde ham.

I afsnittet om griskhed fortæller Hougen om en sag fra England, hvor en læge viste sig at have taget livet af 215 mennesker med morfin. Han blev afsløret, fordi en ældre dame pludselig døde, og det viste sig, at lægen var enearving. Testamentet var skrevet samme dag, som hun døde.

Ondskab og mangel på empati er karakteristisk for de mange sager, som tages op i bogen, og de to eksperter er enige om, at mange forbrydere har psykopatiske træk. De er samtidig enige om, at selvom nogle forbrydelser i deres bestialitet er så grænseoverskridende, at de overgår almindelig menneskelig forstand, så er der langtfra altid tale om, at de er begået af egentligt sindssyge mennesker. Tværtimod. Men ofte, at der er tale om forbrydere, der udmærket ved, hvad de har gjort, men som oftest er fuldstændig ude af stand til at føle nogen form for empati. I fængslet afsoner de deres straffe, de soner eller angrer aldrig.

At læse om både Hougens og Isager-Nielsens mangeårige arbejde i retsmedicin og efterforskning er både interessant og spændende, og det er en god idé at rubricere fortællingerne under de syv dødssynder. Det styrker og strukturerer fortællingerne.

Læs interview med forfatterne på