Vi ses under uret, du!
En indforstået joke mellem børnene på børnehjemmet Titan, som blev sagt, når kammeraterne forsvandt en efter en. Til nye hjem, blev der sagt, men de så dem aldrig igen. Nu hører Peter Boutrup igen den gamle hilsen fra en sortklædt og maskeret mand, der med hjælp fra en makker er ved at kidnappe Peters halvsøster Rose og hendes kusine Anne Marie midt på en gade i Aarhus Midtby.
Det begynder ellers festligt i Elsebeth Egholms nye Dicte Svendsen-krimi, Eget ansvar. Det er den syvende i serien, der danner baggrund for TV 2s krimiserie Dicte med Iben Hjejle i hovedrollen som den egenrådige, barske kriminalreporter, der altid ender med at blive dybt involveret i opklaringen af de kriminalsager, hun dækker for Aarhus-redaktionen på en landsdækkende avis. Men denne gang kommer det alt for tæt på den skrappe journalistmosters eget liv.
I Eget ansvar udruller Elsebeth Egholm et følelsesmæssigt medrivende og raffineret plot, der blandt andet bygger på aktuelle problemstillinger som illegale arbejdstilladelser og donorbørn. Dicte Svendsen og hendes datter Rose holder fælles fødselsdagsfest på en trendy cafe. Sønnen Peter Boutrup, som blev bortadopteret efter fødslen, er efter børnehjemsopvækst og fængselsophold blevet om ikke forenet, så bekendt med sin mor, Dicte Svendsen. Han er også inviteret med til festen. Men som det fremgår af tidligere bøger i serien, kan han og moderen ikke finde ud af det sammen, og han foretrækker at holde øje med festen fra en café overfor. Og det er der, han ser Rose og Anne Marie forlade festen, han går efter dem og bliver vidne til kidnapningen, som han forgæves forsøger at forhindre.
LÆS OGSÅ:Dødens dagsorden
Samme dag bliver en kendt flygtningeadvokat fundet død i sin villa i Højbjerg. Et ungt par finder en afsavet hånd i en rævegrav. Og gradvist bliver de tre sager kædet sammen af John Wagner, der er efterforsker ved Østjyllands Politi. Da der bliver begået indbrud i Dicte Svendsens hus, hvor hun bor med fotografen Bo, går det op for hende, at hun har noget, som kidnapperne leder efter.
Hun føler sig skyldig og ansvarlig for, at hendes datter og niece er i fare. Og da en politiaktion, hvor Dicte skal møde kidnapperne, mislykkes, tager hun sagen i egen hånd og udsætter sig for alvorlige overgreb og livsfare undervejs.
Parallelt går Peter Boutrup i gang med sin egen efterforskning og begynder ansporet af den gamle under uret-hilsen at grave i miljøet fra sin børnehjemsfortid en forsamling af forhutlede psykisk syge, psykopater og hardcore-kriminelle fra randområderne af den menneskelige eksistens og Aarhus og omegn.
Som læser af Egholms bøger tror man ikke, at der kan være flere skeletter at komme efter, men de fortsætter med at rasle ud af skabene. Som nu Dictes søster Sofie, der er blevet i det Jehovas Vidner, som journalisten forlod som ung, og som nu som før giver søsteren skylden for alting. Og som viser sig at bære på en hemmelighed, der kan koste hende udstødelse fra den religiøse sekt.
Fra krimierne Tre hundes nat og De døde sjæles nat, der har Peter Boutrup som hovedperson, ved man, at også han har sit at kæmpe med, deriblandt en hævntørstig rockerbande. I møderne med de gamle kammerater fra Titan bliver der tegnet et mere nuanceret portræt af den ensomme ulv Peter, der viser sig at have været en helt, der tog straffen for de svage på børnehjemmet.
En stor kvalitet ved Eget ansvar er det indviklede og uigennemskuelige plot, som ikke er for amatøropdagere. Dertil kommer det traumatiske og forkvaklede forhold mellem Dicte og Peter. I deres uartikulerethed vil de gerne nå hinanden, men foreløbig er det ikke lykkedes. Det er anfægtende og afføder et håb om, at deres skaber, Elsebeth Egholm, snart finder på noget, der kan forene de to for alvor.