Prøv avisen
Film

”Dr. Amani, gå ikke fra os!”

6 stjerner
Den unge, kvindelige børnelæge Dr. Amani (midt i billedet) kæmper en umulig kamp for at redde så mange som muligt midt i den uendelige borgerkrig i Syrien. Foto: Camera Fil

Fremragende dansk dokumentarfilm, der er Danmarks Oscar-bud, handler om de endeløse glemte lidelser, der udspiller sig under den syriske borgerkrig, hvor der kun er glimt af håb

Overskriften på denne anmeldelse er en af de første sætninger, man hører i denne gribende og forfærdelige film om forholdet på et underjordisk hospital i Damaskus i Syrien. Det er børn, der siger ordene til deres læge, den unge børnelæge doktor Amani, der kæmper en umulig kamp for at redde så mange som muligt midt i den uendelige borgerkrig.

Vi er i Al-Ghouta i det østlige Damaskus, hvor Assad-regimet og dets russiske allierede dagligt bomber bydelen. Det har de gjort i fire år. Bombefly kaster deres dødbringende våben, og hus efter hus ligger sønderbombede tilbage. Det ligner Berlin 1945.

Krigen har nu varet i otte år. Tabstallene er forfærdelige. Millioner er flygtet. Vi så det selv her i Danmark i 2015, hvor strømme af mennesker gik på landevejene.

Feras Fayyad, der selv er syrer og nu bosat i København, har med sin dokumentarfilm ”The Cave” (Hulen) lavet en film om menneskelig overlevelseskamp og offervilje. Midt i den mest brutale og ødelæggende virkelighed, hvor det syriske regime og russerne systematisk bomber med konventionelle og kemiske våben, blomstrer også menneskets smukke side. Offervilje, næstekærlighed og barmhjertighed.

I det underjordiske hospital arbejder doktor Amani med sin stab for at hjælpe sårede børn, der er ramt af krigens følger. Da livet over jorden blev et helvede, gravede befolkningen simpelthen hospitalet ned i underjordiske kældre og opbyggede et netværk af medicinske afdelinger.

I denne hule bringes alle de sårede ind på de forskellige afdelinger. Lægestaben udfører faktisk mirakler! Der er mangel på alt, og bomberne falder ustandseligt over jorden. Lyden oppe fra bombeflyene er nærmest uudholdelig, men personalet trodser alt det sataniske. De har smil til børnene og hinanden, selvom der også råbes og grædes. De er på kanten af menneskelig ydeevne.

Der er nogle meget bevægende nærbilleder af lægerne og sygeplejerskerne. Katastrofen står malet i deres ansigter, men de bliver ved, lige indtil det mest forfærdelige sker.

Har vi ikke set nok om krigen i Syrien? Jo, det kan man sige. Og dog. Denne film kryber helt ind under huden på én. Man mærker virkelig helvedet og tænker, om det aldrig holder op? Er der slet ikke håb? Åbenbart ikke på det politiske plan, men håbet foldes ud af læger, sygeplejersker og de andre grupper, der gør alt for at redde liv.

På et tidspunkt siger doktor Amani: ”Mon Gud virkelig hører os her?”.

Der er en snert af Bibelens klageråb over det. Jeg sad og tænkte på læsningen ved gudstjenesten nytårsdag fra salme 90 i Salmernes Bog: ”Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte? Vis medlidenhed med dine tjenere!”.

Medlidenheden i filmen er filmens lyspunkt. Det står den idealistiske, unge kvindelige børnelæge for. Hun er chef for afdelingen, fordi hun er knalddygtig. Hun må oveni forsvare sig over for patienters mærkelige bebrejdelser om, hvorfor hun som kvinde ikke er derhjemme og passer mand og børn?

Selv hendes far har dette synspunkt, når de taler sammen over telefonen. ”Dine planter savner dig herhjemme, og naboerne taler også om dig.” Og det er ikke det gode, hun gør, de taler om. Nej, det er, fordi hun bryder kønsrollemønsteret, og det bør man ikke.

Filmen er Danmarks bidrag til Oscar-festen i kategorien ”bedste dokumentarfilm”. Der er kun at sige held og lykke. Uanset om den vinder eller ej, så er det en fantastisk film, der burde udløse en Nobelpris til doktor Amani og hendes stab.

Pengene skulle så være øremærket til medicin, udstyr og lokaler i Al-Ghouta, så børnene dér kunne få den bedste pleje. Det fortjener de. Nej, ”Doktor Amani, gå ikke fra os”. Man forstår børnenes ord til nutidens Florence Nightingale. Filmen er en stor oplevelse på mange måder.

The Cave. Instruktør: Feras Fayyad. 101 minutter. Premiere i udvalgte biografer i hele landet.