Efterår er bogtid, også inde i fjernsynet. I hvert fald kommer bøgerne på skærmen her i efteråret, når DR lancerer et litteraturtema under overskriften ”Med andres ord”. Herunder tre nye bogprogrammer og en ny sæson af ”Øgendahl og de store forfattere”.
Litteratursatsningen bunder ifølge Henrik Bo Nielsen, der er direktør for Kultur, Børn og Unge i DR, i en ambition om at skabe sammenhængskraft.
”Vi gør det grundlæggende, fordi det er vigtigt, at alle danskere intereresser sig for bøger. For litteratur og litteraturhistorie – og for at læse. Overordnet bliver man et bedre menneske af det, men i litteraturen ligger også fordybelse, viden og fantasi. Vi er nogle, der er så heldige, at vi ikke kan lade være, men for andre er det usædvanligt at gå på biblioteket eller ind i en boghandel. Dem vil vi gerne have fat i,” siger Henrik Bo Nielsen.
Et af de nye programmer er en slags kobling mellem ”true crime” og formidling af litteraturhistorie. I programmet ”Jagten på de forsvundne eventyr” går Mette Frisk, kendt fra blandt andet ”Forsvundne arvinger”, på jagt efter nogle manuskripter, der i 1992 blev stjålet fra H.C. Andersen-museet i Odense.
Undervejs i eftersøgningen af originalmanuskripterne til ”Kejserens nye klæder”, ”Den lille havfrue” og ”Elverhøj” går vejen forbi Holland, Tyskland og Sverige, og krimisporet vil ifølge DR blive krydret med viden om H.C. Andersens liv og forfatterskab.
Komikeren Mick Øgendahls livtag med de største danske forfattere fik drøje hug af anmelderne, da programserien blev sendt første gang sidste forår. Men programmerne blev populære hos seerne, så populære, at de nu får en sæson to. I den nye sæson besøger Mick Øgendahl blandt andre Karin Michaëlis, Henrik Pontoppidan og Michael Strunge.
Hos DR er der dog blevet lyttet til kritikken, siger Henrik Bo Nielsen.
”Kritikken er i høj grad kommet fra de i forvejen læsende. Men vi skal sørge for, at der både er noget bredt og noget smallere. En del af kritikken er derfor forfejlet, fordi programmerne er blevet bedømt af folk, der i forvejen er læsestærke. Men vi har lyttet og tænkt over, at det er vigtigt, vi er til stede på flere planer samtidig. Der skal både være noget for dem, der har fem bøger liggende på natbordet, og dem, der aldrig har åbnet en bog. Og jeg tror også, man vil opdage, at vi i anden sæson af ’Øgendahl og de store forfattere’ går lidt tættere på teksten og substansen. Der er måske lidt mere fokus på teksterne nu, men det er stadig personportrætterne, der dirker døren til litteraturen op.”
DR er også blevet kritiseret for at lade nogle værter uden en synderligt kulturel profil varetage kulturprogrammer. For eksempel blev kulturmagasinet ”Gejst” sidste år lanceret med ”Aftenshowet”-værten Louise Wolff i værtsrollen, mens ”Vild med bøger” havde livsstilseksperten Flemming Møldrup som vært. Ingen af disse programmer får umiddelbart nye afsnit i efteråret.
Et af de nye litteraturprogrammer er ”Helt lyrisk”, hvor kendte kunstnere fra musikbranchen tolker digte og omdanner dem til musik. Lise Rønne, der efter sigende er en stor læsehest selv, er vært på programmet. Hun har også udtalt til Ekstra Bladet, at hun har planer om at tage fag på litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
Formidlingsevnen er stadig det vigtigste, siger Henrik Bo Nielsen.
”I det mere specialiserede taler vi selvfølgelig om, hvordan vi kombinerer speciel indsigt og formidlingsevne. Vi lytter og prøver at se på, om vi kan kombinere det bedre, end vi har gjort. Men man kan også diskutere, hvad indsigt er. For eksempel sætter vi i ’Helt lyrisk’ musikeren Bro (den 23-årige popsanger Kevin Andreasen, red.) til at arbejde med en Michael Strunge-tekst, og han aner ikke, hvem Strunge er. Men min datter på 11 år ved til gengæld godt, hvem Bro er. Og hvis vi nu lærer nogle midaldrende om, hvem Bro er, og min datter kan lære om Strunge ved samme lejlighed, så er vi godt hjulpet.”
Men en bog er jo et medie i sig selv. Hvorfor er det så vigtigt, at der også er fjernsyn om bøger?
”Tv kan åbne op, gøre karaktererne levende og fortælle om de måder, litteraturen påvirker sproget. Når nogen taler om ’grimme ællinger’ eller i en bestemt situation synker ned i en stol og siger: ’Jeg sku’ ha været taxachauffør’, så taler de jo i en kode. Det er public service at sørge for, at alle kan være med i den samtale og få lyst til at sige: ’Det der med litteratur, det er også noget for mig,’” siger Henrik Bo Nielsen.