Prøv avisen

DR gør dannelse til en leg

0Rosa Nyholm fra programmet ”Rosa fra Rouladegade” lærer børn at bage kager i sit program, der efter eget udsagn bygger på kærlighed og eventyr.

DRs børnekanal Ramasjang rammer rigtigt, når det gælder om at kombinere leg med læring. Men kanalen må ikke glemme de blødere værdier, mener forsker, mens flere børneværter savner talentudvikling

Der er travlt bag det store cirkustelt, hvor en DR-producer løber frem og tilbage og kalder artisterne ind.

Cirkus Summarum er kun et af eksemplerne på, at DRs børne- og ungdomsafdeling har fundet helt nye platforme, siden DRs nye børnekanal Ramasjang så dagens lys den 1. november 2009. For siden har B&U også lanceret Ramasjang Radio, nye netsatsninger og altså oven i købet et rigtigt cirkus, hvor de populære børneværter hvert år agerer artister. Nu er DRs teltpæle igen slået op på Tiøren på Amager. Og alle er i sving før den første prøve inden premieren i næste uge.

TotyndemændtrækkeritykkebamsedragtersomDR-figurerneBamseogBruno,indenbamsehovederneklipsesfastsomgigantiskestyrthjelme.Andreøversigpåderesdansetrin.Enflokbørniførtstribettøjlignerzebraer,dererklartilatindtagemanegen.OgKristeligtDagbladermedibaggrundenforatkommetætterepåværternesfornemmelsefor,hvadgodtbørnefjernsyner.

Den tidligere B&U-chef Mogens Vemmer plejede at sige, at godt børnefjernsyn altid skulle være lærerigt, men hvis børnene lagde mærke til, at de lærte noget, skulle produceren fyres. Det synes jeg indfanger B&Us ånd meget godt. Og mit eget mål med mine programmer er også altid at underholde børn og gøre dem klogere på samme tid, siger børneværten Sebastian Klein uden for cirkusteltet og tilføjer selv:

I mit tilfælde er det nemt nok, fordi jeg laver programmer om dyr, og så snart man holder en kanin i hånden og kommenterer dens lange ører, har man jo i princippet lært børn noget. Men jeg vil også gerne lave udsendelser, som de voksne gider at se sammen med deres børn. For jeg elskede selv, når mine forældre gad at se børnefjernsyn sammen med mig, og det ville de for eksempel gerne, når vi så Poul og Nulle, siger Sebastian Klein, der som søn af skuespilleren Jesper Klein selv mener, at han kom forholdsvist nemt til jobbet som børnevært i DR.

De første udsendelser, jeg lavede, var egentlig ikke ret gode, men det blev da bedre og bedre til de til sidst kunne lide det, og siden er jeg blevet hængende. Men i dag var jeg nok blevet hældt ud fra begyndelsen. For der er sket enormt meget i B&U siden. Og der er ikke længere ressourcer til at lade folk udvikle sig ordentligt over tid.

Det er kollegaværten Jacob Riising enig i:

Jeg mener, at DR høster de talenter, der er, men de gør desværre sjældent meget for at så nye. Alligevel viser både Ramasjang-kanalen og Cirkus Summarum, hvor stærkt et hold vi stadig har, når man samler talentmassen på ét sted. Der bliver stadig lavet godt dansk børnefjernsyn, men det er mere tilfældigt i forhold til, hvordan det var, da B&U virkelig var et kraftcenter.

Et af de lidt tilfældige talentfund er Mikkel Lomborg, der blevet kendt som Hr. Skæg. Han laver de populære skoleforberedende udsendelser Skæg med tal og Skæg med bogstaver. Og selv uden for skærmen lyser han af overskud, når han taler med de medvirkende børn til forestillingen. Men han kom netop til at lave børnefjernsyn ad vidunderligt tilfældige veje, som han siger. For det var en quiz, der skaffede det skæggede talent på skærmen. Dengang skulle børnene gætte, hvis skæg der var falsk i Jacob Riisings børneprogram Amigo. Lydmanden kendte en, der havde et flot overskæg. For Mikkel Lomborg arbejdede som pædagog i den institution, som lydmandens far ledte. Og sådan kom Mikkel Lomborg på skærmen første gang i 40 sekunder.

To år senere havde Danmarks Radio sat sig for at lave en dansk udgave af et succesfuldt svensk børneprogram, hvor mænd med skæg lavede skæg med regnestykker. Et kvikt hoved kom i tanke om manden med det flotte skæg fra Amigo. Og sådan kom Mikkel Lomborg til casting som Hr. Skæg, fortæller han:

Der er meget gak og sjov i både Skæg med tal og Skæg med bogstaver, men jeg håber også, at man kan ane, at der er en lille smule dybtfølt alvor nedeunder pakket ind i skæg. Jeg var selv rigtig dårlig til tal i skolen. Og det, jeg tror har været kardinalproblemet, var, at jeg blev skræmt langt væk fra at tro, at jeg kunne. Og på den måde kom det ret hurtigt til at virke farligt og uoverskueligt for mig. Min hovedmission med Skæg med tal har derfor været at gøre det så ufarligt som overhovedet muligt. Og et af de rigtig gode redskaber til at gøre det er at tage en voksen, der lærer noget af nogle børn, siger Mikkel Lomborg og fortsætter:

Når Hr. Skæg møder et barn, er det barnet, der er eksperten. Det er en god startposition, når man allerede føler, at man har en lille succesoplevelse fra begyndelsen. Det trick bruger mange skolelærere allerede, men man kan også være uheldig at møde en lærer, der tror, at pisken virker. Og det virkede overhovedet ikke på mig, fordi det fjernede min tro på, at det kunne lade sig gøre. Jeg tror, at nysgerrighed er nøglen til læring. Og nysgerrighedens ærkefjende er angst. Angst er den værste nysgerrighedsdræber overhovedet. Men hvis man fjerner angsten, er der plads til, at nysgerrigheden kan blomstre.

Tilbage i DR Byen mener kanalchef for B&U Birgitte Fredsby, at Ramasjang rammer rigtigt med den tænkning:

Værdierne på B&U har altid været, at man bedst skaber læring gennem lyst og leg. Derfor er alle vores programmer præget af en smittende begejstring, så børnene selv kan lege og lære videre, når fjernsynet er slukket. Jeg plejer at sige, at en times Ramasjang optimalt set gerne skulle blive til 100 timers leg. Det, der adskiller os fra de kommercielle børnekanaler, er også, at vi langtfra kun er sat i verden for at skabe en underholdningsplatform, siger Birgitte Fredsby og tilføjer:

Jeg mener ikke, at vi har nogen opdragelsesforpligtelse, men vi har helt klart en dannelsesforpligtelse.

Hun erkender dog, at konkurrencen er meget hårdere. For med store kommercielle børnekanaler som Cartoon Network og især Disney-kanalerne er det ikke længere en selvfølge, at danske børn ser dansk produceret børnefjernsyn. Derfor er der de seneste år kommet mere fokus på seertal og underholdningsværdi i programmerne. Men målet skulle stadig gerne være at forene læring og viden med leg og begejstring, så børnene får oplysende oplevelser gennem Ramasjang, forklarer hun:

For mig handler dannelse meget om nysgerrighed. Og vi vil gerne have, at DR er med til at gøre danske børn nysgerrige på verden, så de får lyst til at blive en del af det samfund, vi alle sammen har et fælles ansvar for. Derfor prøver vi også at afspejle samfundets mangfoldighed i vores programmer, så ungerne får indblik i andre miljøer end dem, de selv er en del af.

Stine Liv Johansen, ph.d. og adjunkt ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, mener, at Ramasjang er en stor gevinst for danske børn og børnefamilier. Men hun er bekymret for, at den skandinaviske tradition for at have et bredt dannelsesperspektiv i børneprogrammer er på vej ud.

Der bliver lagt ekstremt megen vægt på læring i børne-tv også mere, end jeg tror er godt. Men det er afgørende, at der er kommet en dansksproget tv-kanal til børn. Det er et skridt frem, næsten ligegyldig hvilke programmer de sender, fordi det bliver et alternativ til de udenlandske kanaler, der også sender hele dagen. Konkurrencen fra de udenlandske medier er hård, og særligt Disney har en utrolig stærk markedsposition. Og det er vigtigt, at der fortsat findes programmer, der taler til danske børns hverdag, siger Stine Liv Johansen, der mener, at dansk børnefjernsyn generelt står stærkt og har en høj kvalitet.

Foran det gigantiske cirkustelt på Tiøren har Sebastian Klein dog stadig større drømme for dansk børnefjernsyn:

Vores store berettigelse er at lave danskproduceret børnefjernsyn. Og min egen drøm for Ramasjang var, at den kun bestod af danskproduceret børnefjernsyn. For alle de elendige og voldsomme japanske tegnefilm, som vi også køber hjem, kan børnene jo alligevel finde andre steder, så hvorfor skal de sendes hos os?

ohrstrom@k.dk

julie.hansen@k.dk

0Mikkel Lomborg er bedre kendt som Hr. Skæg i programmerne ”Skæg med tal” og ”Skæg med bogstaver”, der bygger på lege og sange.
0Sigurd Barret har lavet en lang række børneprogrammer som ”Sigurds bjørnetime”, der gennem leg og sang lærer børn om musikforståelse og musikhistorie.
0Sebastian Klein er blevet kendt for sine dyreprogrammer som ”Sebastians Jul” og ”Kære Sebastian”, hvor han legede dyrepasser.