En lang række danske byer har haft besøg af en lille orange bil med Kalle Mathiesen iført joggingtøj og svedbånd om hovedet og en energisk tilgang til sit trommesæt. Hvert sted spiller han koncert på ladet af sin bil og finder på en ny sang om hvert sted i samarbejde med byens børn, og der er ikke en grænse for, hvilke byskilte, boremaskiner og dimser, den energiske sønderjyde udsætter for de ivrige trommestikker.
Sådan er Kalle Mathiesen, da han var på sin Danmarksturne på DR’s Ramasjang. Og sådan er han også uden for tv’et.
Den høje, bredskuldrede musiker og tv-vært med kort fuldskæg rundt om sit smittende store smil er på mange måder ikke som de fleste, og heldigvis for det og til stor glæde for danske børn.
Kalle Mathiesen har også et budskab til voksne, som han deler i en lille, men ambitiøs, bog med filosofiske betragtninger om at gøre tingene på en anden måde end de sædvanlige og om livet, tvivl, død og kærlighed. Bogen er skrevet på forskellige livserfaringer fra angstsygdom til musik og forældreskab.
”To plus to behøver ikke altid at give fire,” er Kalle Mathiesens mantra:
”Men sådan har vi stort set skabt verden. Her er ikke plads til at træde ved siden af. Og er det virkelig det bedste, vi kan præstere og give videre til vores børn?”, spørger han og peger ud mod det københavnske byliv bag sig.
Hans eget svar er , at det er det forhåbentlig ikke. Men valget af Donald Trump som USA’s næste præsident bekræfter ifølge trommeslageren, at mennesker ikke bliver meget klogere. Valget må være et bevis for, at vi har det bedste demokrati, der kan købes for penge, siger Kalle Mathiesen med en lidt mindre begejstring i den ellers altid positivt ladet stemmeføring.
”Jeg vil undgå den situation, at min datter bliver voksen og kommer over til mig og siger: ’Hey, hvad skete der lige med verden, og nu er vandstanden så høj, hvorfor gjorde du ikke noget?’. Og mit svar så vil være, at jeg bare spillede en masse trommesoloer med pivdyr og en boremaskine. Det er måske lidt naivt, men nu har jeg da forsøgt noget, bare en lillebitte ting,” siger han.
”På den anden side er det alligevel godt, at en som Trump når helt frem. For så er vi på en måde kommet helt ud over kanten, og det er måske en brat opvågen, vi har brug for. Det er jo systemet, der er noget galt med, og det begynder folk måske så at forstå nu. Vi havde brug for et chok,” siger Kalle Mathiesen og henviser blandt andet til forbrugerismen, der netop er manifesteret ved fænomenet ”Black Friday”.
”Kapitalismen står i vejen for reel forandring og gør os afhængige af ting. Og uden biler, telefoner og legetøj føler mange, at de dør. Det er et pseudobehov. Forbrug giver folk en slags dødsstivhed. Jeg tror, det er op til os med børn at ændre tingenes tilstand. Vi har især et ansvar og et sted i historien, hvor vi har alle muligheder og ressourcer, som vores bedsteforældre ikke havde, og hvordan forvalter vi så det?”, spørger Kalle Mathiesen.
Han har indset disse ting på en hård måde. I perioder af sit liv har lidt af angstanfald og har troet, han skulle dø hvert øjeblik. Men i stedet for at indtage medicin, forsøgte Kalle Mathiesen at blive i følelsen og kæmpede sig ud på den anden side, hvorfra han nu analyserer verden.
”Anfaldene kom næsten altid, når jeg var i ro – nok fordi min store udfordring er en slags overenergi. Og så blev jeg dødsangst for se den side af mig i øjnene. Folk bedøver sig med alkohol og piller og nye biler. De drøner rundt, går i butikker og mærker ikke sig selv og de atomer, de er lavet af. Døden er en ingrediens i livet, vi alle hele tiden nærmer os og må forholde os til. Ved at mærke disse følelsesmæssige op- og nedture lærer man sig selv bedre at kende, og ens kontakt med andre bliver mere reel, synes jeg,” siger Kalle Mathiesen, der jævnligt mediterer for at være i roen uden at gå i panik.
Det er ikke , fordi Kalle Mathiesen har fundet svaret på det hele. Han kører selv rundt i en bil, kigger ofte på sin telefon og er også offer for hverdagens konformiteter. Dem forsøger han at afbryde med sin tilgang til musikken og livet. Han opsøger på en måde en slags ”Trump-effekt” ved at overraske så meget som muligt. Fordi ”chokket” sikrer folks opmærksomhed og tilstedeværelse.
”Som musiker har jeg altid forsøgt at gøre tingene på en anden måde. Jeg oplevede på konservatoriet, at selv improvisationstræning var sat i rammer. Det gjorde mig desillusioneret. Jeg forsøger derfor at springe ud fra 10-metervippen, eksempelvis når jeg opfordrer publikum til at ønske et nummer, som jeg måske slet ikke kender. Og så sker der noget anderledes og nyt, nogle gange godt, andre gange mindre succesfuldt. Men det er her, kreativiteten opstår, og med den kommer jeg lidt tættere på virkelig at mærke livet,” siger Kalle Mathiesen og afslutter så:
”Og jeg håber, folk vil være med på den rejse sammen med mig.”
