Der er to institutioner, som de fleste danskere betaler til, men som samtidig deler befolkningen i kærlighed og had og endeløse diskussioner. Den ene er folkekirken, den anden er DR. DR Historie og Tro er redaktionen, som skal formidle det, der samler og skiller os allermest: kirken, historien og troen.
Siden marts i år har redaktionschefen for DR Historie og Tro heddet Morten Thomsen Højsgaard, religionssociolog, tidligere generalsekretær for Bibelselskabet og tidligere kirkeredaktør på denne avis.
For ham er redaktionens vigtigste opgave at være brobygger i en tid med store religiøse og samfundsmæssige omvæltninger. Det fortæller han sine kolleger fra de nordiske public service-stationers trosredaktioner, der er samlet til et seminar om religion og public service over to septemberdage i DR Byen.
”Vi skal bygge bro mellem eksperter og borgere, mellem det elitære og det folkelige, men også mellem fortid og nutid, mellem vores historiske arv og troens rolle i dag,” lyder det fra redaktionschefen.
Den lange buegang, der forbinder DR's mange redaktioner, kan minde om en middelalderlig katedral, men ellers er mediehuset på Amager ikke kendt som et Guds hus.
Da Morten Thomsen Højsgaard blev ansat, forudså Berlingskes Bent Blüdnikow da også, at han hurtigt ville blive spist af DR's ukristelige, kulturradikale kannibaler, og han havde ikke siddet på posten i 100 dage, før det kirkelige bagland var i oprør over forandringer i den tv-transmitterede gudstjeneste. Morten Thomsen Højsgaard ved godt, at han er havnet i orkanens øje.
”Sådan er det at være i DR. Forventningerne er høje, og der er ikke noget helle. Men min ambition er, at DR skal sætte endnu mere fokus på tros- og religionsstoffet, som er vigtigt public service-stof og derfor fortjener en gedigen og grundig journalistisk behandling. Men jeg er ikke blevet spist. Tværtimod er jeg blevet taget rigtig godt imod, og jeg oplever en stor interesse for vores stofområder i hele organisationen.”
Nu har du haft et halvt år til at sætte dit præg på dækningen af tros- og religionsstoffet - hvordan kan DR's seere og lyttere mærke ændringerne?
”Det afgørende nye er, at vi på redaktionen tænker tro og historie sammen. Mange af de programformater, jeg har arbejdet med, vil først kunne ses fra 2016, men allerede i denne uge tager vi hul på en ny journalistisk satsning på køn og religion i radio og tv på én gang. Det er stof, der går i dybden med spørgsmål der stadig er svære for mange religiøse retninger, og som samlet set gør danskerne klogere på tros- og religionsstoffet. For mig er det vigtigt, at vi hele tiden tænker dækning af tro sammen med den virkelighed, mennesker lever i.”
Netop i disse uger og måneder er DR under hård beskydning. Regeringen har varslet et opgør med DR's dominans, som også kritiseres af privatejede medier. Kulturminister Bertel Haarder (V) har kraftigt varslet en slankning af DR's seks tv-kanaler og otte radiokanaler. I sidste uge samledes for første gang det regeringsnedsatte public service-udvalg, som med Connie Hedegaard i spidsen skal sætte DR's public service-rolle til debat.
Nogle vil sige, at etableringen af DR Historie og Tro er DR's forsøg på at mildne de kritiske røster fra det borgerlige Danmark?
”Nej. Vi er skabt til at lave god journalistik om vigtige emner. Men jeg er da glad for, at der er politisk opbakning til det, vi laver - både når vi formidler danmarkshistorie på nye måder, og når vi afdækker, hvad der sker i det kirkelige og religiøse landskab. Interessen for historie og tro er bred politisk, fornemmer jeg.”
Der findes ikke noget TV 2 Tro, og slet ikke noget TV 3 Tro. Hvorfor skal DR blive ved med at lave trosstof til tv og radio?
”Det skal vi først og sidst ud fra et væsentlighedskriterium, Fordi tro og religion betyder noget for mennesker og dermed har indvirkning på samfundet. Det har betydning for mange af de mennesker, der kommer til landet, det har betydning for mange af de 78 procent af danskerne, der er medlem af folkekirken. Det er også et område, som forandrer sig meget i disse år. Der er debatten om stat og kirke, og der er store etiske problematikker, som fortjener en fagredaktion, der kan skelne mellem det væsentlige og det ikke-væsentlige.”
Mange kritiserer, at public service-begrebet bliver udvandet, i takt med at DR segmenterer og skaber stadig flere nichekanaler. Også dele af trosstoffet er flyttet fra hovedkanalen til DR K med faldende seertal til følge - er det ikke et problem?
”Selvfølgelig har det en betydning, når du flytter et program fra DR 1 til DR K. Men hvad angår tv-gudstjenesten, er det vigtigt at sige, at faldet i seertal også var der før flytningen. Der er altså tale om, at først falder publikum fra, og så flytter man programmet. Ikke omvendt. Andre programmer er til gengæld gået den anden vej - for eksempel programmet ”Gift ved første blik”, hvor en præst medvirkede, og som gik fra en nichekanal til DR 1. Vores historiesatsning med Lars Mikkelsen som vært bliver også på hovedkanalen. Eller tag de store gudstjenester ved jul eller nytår. Der kan sagtens være tros- og historiestof på hovedkanalen,” påpeger Morten Thomsen Højsgaard.
Der findes to fortællinger om troen og religionens rolle i samfundet i dag. Den første er forfaldshistorien om folkekirkens faldende medlemstal, lave dåbstal og troen, der svækkes.
Den anden er fortællingen om, at religion og tro betyder mere, fylder mere i dag end i de seneste mange årtier. Som religionssociolog kan Morten Thomsen Højsgaard godt se paradokset. Men han har også et bud på en forklaring.
”Konkurrencesamfundet og udviklingen de seneste 10-20 år, som har skabt det religiøse marked, samler i virkeligheden de to perspektiver. Folkekirken bliver mindre, andelen af dem, der står udenfor, hvad enten de tror på noget andet eller slet ikke tror, er blevet større. Derfor kan forfaldshistorien trives fint, samtidig med at konkurrencen, kampen om religiøse markedsandele, skaber øget opmærksomhed og får tro til at fylde mere i mediebilledet.”
Under seminaret i DR Byen om religion og public service sammenfatter professor, medie- og religionsforsker Stig Hjarvard udviklingen ved at beskrive de brede tendenser på det religiøse marked: medialisering, globalisering, individualisering og sekularisering.
Morten Thomsen Højs-gaard spørger, om den udvikling er uafvendelig, eller om den rent faktisk kan påvirkes af medier og andre af samfundets aktører. Det akademiske svar er langt, men spørgsmålet kan stilles videre til redaktionschefen.
Skal DR afspejle eller påvirke udviklingen på det religiøse marked?
”Vi skal begge dele. I vores journalistiske dækning skal vi forholde os til det religiøse marked som en del af virkeligheden. Hvor folkekirken stadig fylder meget, men ikke længere er alene. Men som public service-station skal vi også oplyse og kvalificere debatten og samtalen om tro og religion. Og ligesom folkekirken er gået fra en monopolsituation til at skulle tilbyde aktiviteter på et religiøst marked, så skal DR også lave radio og tv til forskellige målgrupper.”