Dracula er genopstået fra kisten på Aarhus Teater

Den Jyske Opera og Aarhus Teater er gået sammen om at dramatisere Bram Stokers gotiske vampyrfortælling. Klassikeren er nu tilsat et brag af et operakor, og den slags forestilling skal planlægges ned til sekundet, fortæller dramatiker Martin Lyngbo

Dramatiker og instruktør Martin Lyngbo står bag den nye opsætning af "Dracula". Han har tidligere haft succes med operaopsætninger, blandt andet med operaen "Intet", der i 2021 modtog en Reumert for Bedste Opera.
Dramatiker og instruktør Martin Lyngbo står bag den nye opsætning af "Dracula". Han har tidligere haft succes med operaopsætninger, blandt andet med operaen "Intet", der i 2021 modtog en Reumert for Bedste Opera. . Foto: Liv Høybye.

12 vampyrinder synger en hypnotiserende melodi, mens de i fællesskab løfter en mand op i luften. Manden er skuespilleren Simon Mathew, der spiller advokaten Jonathan Harker, som hjælpeløst er havnet i vampyrindernes hænder på Draculas borg i Transsylvanien, hvor den klassiske fortælling om Dracula finder sted. 

De syngende vampyrinder er 12 af i alt 19 operasangere fra Den Jyske Opera, der side om side med skuespillere på Aarhus Teater er i fuld gang med prøverne på den nye opsætning af forfatter Bram Stokers vampyrklassiker fra 1897. Opsætningen havde premiere på Aarhus Teater den 8. februar, og da Kristeligt Dagblad var med bag scenetæppet, var der tre uger til kulminationen af det første samarbejde nogensinde mellem Aarhus Teater og Den Jyske Opera.

Mozart i halvt tempo

Dramatikeren og iscenesætteren bag forestillingen hedder Martin Lyngbo. Han har været teaterchef for Mungo Park i 12 år og instrueret en række forestillinger på landets større teatre, heriblandt operaen "Intet" på Det Kongelige Teater, som i 2021 løb med en Reumert for Årets Opera. 

Nu kaster Martin Lyngbo sig endnu en gang over operagenren, når han i samarbejde med komponist og arrangør Marcus Aurelius Hjelmborg sætter "Dracula" op som en teateropera. Og hvis man forestiller sig skuespillernes prøver som et sted med plads til spontane ændringer i opsætningen, så kan man godt tro om igen. Musik og replik skal nemlig passe sammen, hvilket betyder, at manuskriptet er planlagt ned til sekundet.

"Man kan ikke bare bede musikerne om at spille Mozart i halvt tempo for at tilføje en replik," siger Martin Lyngbo og viser sit skrummel af et manuskript frem.

Til gengæld er der stadig plads til store armbevægelser, når skuespillernes fysiske bevægelser på scenen skal planlægges, og det er netop, hvad der skal ske denne dag til prøverne, hvor vampyrinderne skal løfte skuespilleren Simon Mathew fra jorden – vel at mærke mens de holder tonerne.

Gyserfortællingen om den hævngerrige Dracula skal gerne komme kraftfuldt ud over scenekanten, hvis alt går vel, når Den Jyske Opera indtager Aarhus Teaters Store Scene sammen med teatrets skuespillere. Her ses skuespiller Tom Jensen i rollen som vampyrjægeren Van Helsing på Draculas borg omringet af operasyngende vampyrinder.
Gyserfortællingen om den hævngerrige Dracula skal gerne komme kraftfuldt ud over scenekanten, hvis alt går vel, når Den Jyske Opera indtager Aarhus Teaters Store Scene sammen med teatrets skuespillere. Her ses skuespiller Tom Jensen i rollen som vampyrjægeren Van Helsing på Draculas borg omringet af operasyngende vampyrinder. Foto: Liv Høybye.

Intet tyder på, at den ekstra belastning på lungerne udfordrer operasangerne. Deres stemmer er så kraftfulde, at Simon Mathew beder dem om at vende ansigterne bort fra hans, når de synger. Til sidst får en af operasangerne til opgave at holde ham for ørerne.

"Sangerne kan synge, så de leverer en fuldstændig vanvittig kraft," siger Martin Lyngbo.

Han beskriver operakoret som et teatralsk "kapow"-virkemiddel, der skal bruges til at trække Bram Stokers vældigt store tanker ind på scenen. 

"På en teaterscene er der typisk ret få skuespillere ad gangen, men et kor på 19 personer fylder på scenen og viser hele tiden publikum, at stykket handler om en menneskemængde, om folket," siger Martin Lyngbo og tilføjer, at forestillingen skulle have været opført i 2020, men blev udskudt på grund af pandemien – så den koger ikke suppe på krigen i Ukraine.

Netop folket spiller en central rolle, for som kendere af "Dracula" ved, foregår den opdigtede fortælling i det britiske imperiums storhedstid i 1800-tallet, hvor briterne frygtede en invasion af en udefrakommende magt. Dracula viser sig i klassikeren at være enmandshæren, der truer med at splitte folket og sætte dræbende hugtænder i den eksisterende samfundsorden. Invasionen er et hævntogt med rødder i en intens vrede, der skyldes, at briterne har glemt, at Dracula og det transsylvanske folks soldater gav en stor ofring og reddede Europa fra invasioner i 1400-tallet.

Rent tilfældigt er fortællingen igen blevet uhyggeligt aktuel, siger Martin Lyngbo.

"Det skøre er jo, at Vlad Dracula minder helt vildt meget om en fyr, der hedder Vladimir. Putin synes, at hans folk ofrede sig for Europa i Anden Verdenskrig, så Dracula-temaet er blevet meget aktuelt," siger han.

Hvis Dracula er frygt, er han til stede 

Så hvilke tanker ønsker Martin Lyngbo, at forestillingen sætter i gang hos publikum?

"Dracula er en karakter, som rummer alt det, rationelle og gode europæere er bange for. Forestillingen giver anledning til samtaler om, hvordan vi forholder os til frygten, og hvordan vi kan handle rationelt, selvom vi er bange. De spørgsmål finder jeg spændende, og de er alt for store til at blive besvaret. Hvis løsningen på Dracula fandtes, var forestillingen ikke værd at lave. Så var han et overstået kapitel. Og det er han desværre ikke. Han er super til stede, synes jeg."

Skuespillets saft og operaens kraft i den kommende forestilling skal derfor minde publikum om størrelsen på de trusler, som lurer lige rundt om hjørnet.

"Hele den her civilisation har vi måske kun til låns. Den kan forsvinde med et pressemøde, et naboland eller med nogle farlige vaner under en klimakrise. Jeg tror, Bram Stoker havde en lignende frygt. Han var bange for at miste det britiske imperium, som for ham var det samme som civilisationen," siger Martin Lyngbo.

Denne dag på Aarhus Teater er der dog ikke megen frygt at spore i Martin Lyngbos øjne – tværtimod. Hans mundviger vender opad i et stolt smil, når han fremviser kulisserne på Store Scene. Fra en af teatersalens øvre publikumsbalkoner kigger han ned på det, der snart skal danne rammen om en gennemarbejdet forestilling, der har været længe undervejs. Scenen er netop blevet installeret med tæppelys og hængende kister, så den er klar, til når Dracula igen opstår.