Prøv avisen
Interview

Filosof bag ny bog om drømme: Drømme er mere banale end bizarre

Melanie Gillespie Rosen er forfatter til bogen ”Drømme”, der i går udkom på Aarhus Universitetsforlag i serien ”Tænkepauser”. Foto: Aarhus Universitets Forlag

Melanie Gillespie Rosen er som filosof fascineret af, hvad drømme er, hvorfor vi har dem, og hvad de siger om vor bevidsthed. I går udkom hendes bog ”Drømme”, der er nummer 80 i Aarhus Universitetsforlags serie ”Tænkepauser”

Det kan føles meget privat, ja næsten intimt, at spørge et menneske, som man aldrig har talt med før, om, hvad vedkommende drømte i nat. Men med Melanie Gillespie Rosen går det vel an, for emnet for vores samtale er netop drømme. Hun svarer da også beredvilligt, da vi mødes over en Skype-forbindelse så tilpas tidligt på dagen, at søvnen ikke er langt væk.

”Som regel er jeg faktisk ikke særlig god til at huske mine drømme, og dem fra i nat er helt væk. Men du kan få en fra forleden,” siger hun og giver sig til at fortælle på et engelsk, der røber hendes canadiske rødder:

”Jeg drømte, at jeg skulle starte i et nyt job, hvad jeg faktisk også snart skal i virkeligheden. I drømmen var jeg til jobsamtale med nogle mennesker, jeg aldrig havde mødt før, og som altså ikke var dem fra min virkelige jobsamtale. En af dem sagde til mig, at jeg havde været virkelig uforskammet under samtalen, men alligevel gav de mig ni ud af 10 point. Det var meget ubehageligt for mig, for jeg går ret meget op i at gøre et godt indtryk, når jeg møder nye mennesker.”

Drømmen kategoriserer Melanie Gillespie Rosen som stressende, og dem har hun faktisk haft en del af på det seneste, og hun har erfaret, at flere i omgangskredsen har oplevet den samme tendens.

”Jeg tror, det har noget med coronakrisen at gøre, for virkelighedens bekymringer kan sagtens fortsætte ind i drømmene. Vi husker bedst de bizarre drømme med flyvende grise eller andre unaturlige elementer, men sandheden er, at drømme ofte er mere banale end bizarre. I et kontrolleret forsøg vil en sovende person, der vækkes i løbet af natten, sandsynligvis fortælle om nogle utroligt kedelige drømme. I stedet for løver og livsfare drømmer vi nemlig for det meste bare om arbejde,” siger hun.

Melanie Gillespie Rosen er forfatter til bogen ”Drømme”, der i går udkom på Aarhus Universitetsforlag i serien ”Tænkepauser”. Hun, der har en masteruddannelse i filosofi og er vant til at skrive akademiske artikler, har, med egne ord, haft det rigtigt sjovt med at skrive en bog om det emne, hun har været glødende interesseret i de sidste 13 år.

”Drømme er noget, alle kan forholde sig til, og som mange interesserer sig for, for vi har jo alle sammen prøvet at drømme og bliver ved med at gøre det livet igennem,” siger hun om baggrunden for bogen.

Som filosof står hun på skuldrene af artsfæller, der i århundreder har studeret drømme. Eksempelvis mente Aristoteles over 300 år f.Kr., at drømme opstod, fordi sanserne stadig er aktive, efter man er faldet i søvn. I 1600-tallet kom franskmanden René Descartes frem til, at drømmes realisme gav grund til at nære skepsis over for, om verden overhovedet eksistererede, men først i 1950’erne kom det første, store videnskabelige gennembrud. Dengang opdagede to amerikanske neurologer den såkaldte REM-søvn og mente dermed at have opdaget den søvntilstand, hvor alle drømme opstår. Det imødegik den amerikanske filosof Norman Malcolm, som påstod, at mennesker slet ikke drømmer, men blot finder på historierne, når de vågner.

”Det er forbløffende, hvor meget uenighed der stadig er om endda de mest basale aspekter ved at drømme. Spørgsmål som: Hvad er en drøm? Og: Hvad vil det sige at drømme? er stadig til debat,” siger Melanie Gillespie Rosen og tilføjer, at hun især er interesseret i, hvad drømme kan fortælle os om vores menneskelige bevidsthed.

”Vi sover typisk otte timer hver nat, og en stor del af det tidsrum er vi i gang med at drømme. Alene det, at vi bruger så stor en del af vores liv på det, er for mig interessant,” siger hun.

For den canadiske forsker er det især interessant at forske i, hvordan drømme er et stadium af bevidsthed, som indeholder alle de samme elementer som et menneskes vågne tilstand og måske endda flere.

”Jeg tror, at drømme kan få os til at forstå nye ting både om os selv og om andre. I bedste fald kan de være med til at udvikle empati. Vi kan i drømme opleve os selv og andre i helt andre udgaver, end vi er vant til. Måske er vi blevet udstyret med tre arme, eller måske oplever vi i en drøm, at en af vores arme sidder på en anden person. Den slags, tror jeg, er med til at gøre os mere empatiske i vågen tilstand,” siger Melanie Gillespie Rosen og tilføjer, at hun i fremtiden gerne vil arbejde mere med især den del af drømmeforskningen.