Drømmen, der blev realiseret i Humlebæk

Michael Sheridans bog om kunstmuseet Louisiana er seriøs arkitekturformidling, men savner et dansk glimt i øjet

Det begyndte med en ældre villa tæt ved stranden i Humlebæk i Nordsjælland og endte med et internationalt renommeret museum for moderne kunst. Her ses Louisianas sydfløj fra skulpturparken. –
Det begyndte med en ældre villa tæt ved stranden i Humlebæk i Nordsjælland og endte med et internationalt renommeret museum for moderne kunst. Her ses Louisianas sydfløj fra skulpturparken. – Foto: Kim Hansen/Louisiana Museum of Modern Art

Amerikaneren Michael Sheridan har gennem de seneste adskillige år haft et skarpt fokus på moderne dansk arkitektur. Han har formidlet i bogform og i tv. Nu er tiden kommet til et af de ikoniske danske projekter, nemlig Knud W. Jensens livsprojekt, Louisiana i Humlebæk. Byggeperioden varede i Jensens egen tid et halvt århundrede. Han købte stedet i 1955.

Det begyndte med en ældre villa og endte med et internationalt renommeret museum for moderne kunst – i rammer, der kun periodevis lå fast. Der blev bygget og udvidet, renoveret og nytænkt, alt imens Jensen skaffede midler til projektet. Et egensindigt projekt, og derfor netop et projekt, der kunne lykkes. Næsten da, for til slut måtte man dog opgive den allersidste udbygning helt nede på stranden i Humlebæk. Da var haven allerede fuldt udbygget med pavilloner, skulpturparker, stadigt større cafeterier og fantasifulde faciliteter for børn. Huset var ikke mere blot huset, villaen, privathjemmet, hvor en kunstsamling var ophængt. Det gamle hus var meget længe stedet, hvor man kom ind, købte billetter og orienterede sig.

Michael Sherian benytter det klassiske begreb om stedets ånd, genius loci – det at landskabet bestemmer over den menneskelige aktivitet, at der skal være harmoni mellem bygninger og landskab. Sheridan udfolder stedets historie fra englands- krigenes tid, da der her var havn for kanonbådene. Siden blev ejendommen udviklingssted for nye frugtsorter, indtil ejerfamilien døde, og stedet kunne købes af den rige ostegrosserer med interesse for moderne dansk kunst.

Med tiden voksede museet og ambitionerne. Den klassiske danske modernisme blev skiftet ud med international kunst. Der opstod en samling, der betød, at man nu kunne udlåne og indlåne. Da fulgte de store udstillinger slag i slag. Hvordan Louisiana nu skal agere, er åbent, da Knud W. Jensens plan om at oprette et center for moderne dansk arkitektur og design blev taget af bordet af hans efterfølger.

Louisiana blev en succes. Ikke blot på grund af beliggenheden, men på grund af Wilhelm Wohlerts og Jørgen Bos arkitektur – for ikke at tale om de landskabsarkitekter, der var involveret.

Bogen er meget omhyggelig, langsomt fremadskridende. Det er en fuld dokumentation for alle de dispositioner, der er truffet i samarbejdet mellem arkitekterne og Knud W. Jensen. Der er planer på foldeark. Nøje beskrivelser af materialer, løsninger med snart sagt alt, fra gulve til vinduer og den overordnede disposition af bygningerne og deres placering. Det er sådan set spændende læsning, men måske skal man være mere end almindeligt interesseret i arkitektur og ligefrem ingeniørvirksomhed, hvis man holder ud hele vejen igennem.

Bogen er kompakt, med en meget tæt klumme og en meget gnidret sats. Siderne er fyldt med tekst og billeder, der ikke er så lette at orientere sig i. Det er, som om der er stoppet for meget ind i bogen. Den breder sig ikke ud, heller ikke i fortællingen. Dermed er det en arkitekturfagbog mere end en bog om Louisianas historie som museum. Ikke kun, men netop mere. For de museologiske overvejelser er der sandelig også. Som sådan er den en fuldkommen beskrivelse af idéen og drømmen, der blev realiseret, Louisiana i Humlebæk.

Den er fint oversat af Knud Michelsen og udkommer også på engelsk. Det fortjener sagen. Det er fornem og seriøs arkitekturformidling, men man savner til tider lige et dansk glimt i øjet.

Det begyndte med en ældre villa tæt ved stranden i Humlebæk i Nordsjælland og endte med et internationalt renommeret museum for moderne kunst. Her ses Louisianas sydfløj fra skulpturparken. –