Prøv avisen

DRs dramaserier skal samle og udfordre danskerne

”I bedste fald har serien ikke kun fået seerne til at grine, men også tænke over, hvad lykke er,” siger DR’s dramachef, Ingolf Gabold, om depressionskomedien ”Lykke”, der sluttede i søndags. – Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

Ingolf Gabold, DRs dramachef, mener, at DRs dramaserier skal bidrage til at skabe mere tænkende samfundsborgere

I søndags så 1,5 millioner danskere med, da karriere-kometen Lykke Leth blev gift med sin gamle ærkefjende, Anders Assing, i 18. og sidste afsnit af Lykke en depressionskomedie på DR 1.

LÆS OGSÅ: Briterne er vilde med Borgen

De danske tv-anmeldere er delte, når det gælder vurderingen af, om serien Lykke lykkedes kunstnerisk. Men der kan næppe være tvivl om, at det endnu en gang lykkedes DR Drama at trænge igennem til en stor del af befolkningen med serien.

I en tid med et hav af forskellige tv-kanaler og et svimlende udbud af informationer og underholdningsmuligheder på internettet er der ellers kun få ting, der virkelig kan samle danskerne. Men hver gang DR udsender en ny dramaserie, sidder op mod halvdelen af befolkningen klar søndag aften.

Det skal ses i forhold til, at pr-folkene bag spillefilmen Hvidsten Gruppen for eksempel lige har udsendt en begejstret pressemeddelelse om, at over 90.000 så den film i weekenden eller 1/16 af det antal mennesker, der så Lykke i weekenden.

Normalt fanger DR Drama mellem 55 og 65 procent af alle danskere, der ser fjernsyn i det tidsrum, hvor DRs danske dramaserier vises.

Nogle anmeldere har beskyldt os for at være banale og arbejde på klicheernes holdeplads. Men de glemmer, at det er en kunst for sig at fortælle nogle væsentlige ting om danskere, så alle kan forstå det, siger DRs dramachef, Ingolf Gabold, og fortsætter:

Vi kan ikke tillade os, at folk skal sidde og lege gættelege i stuen. For så får vi ikke alle med. Jo mindre komplekst vi gør det, jo flere kan vi få med. Derfor har vi i en vis forstand brug for klicheerne, og derfor er det også urimeligt at måle os på, om man har set noget lignende før. Da vi for nogle år siden lod Per Fly instruere seks afsnit af serien Forestillinger på et meget højt kunstnerisk niveau, havde vi kun 600.000 til 700.000 seere til første afsnit og 400.000 seere til det sidste. På den måde nåede vi nok nogle seere, vi ellers ikke ville nå, men vi skal først og fremmest lave de store samlende fortællinger.

Det var også DR Drama, der i sin tid fangede det højeste antal danske tv-seere, der nogensinde er blevet målt, da 2.617.000 danskere eller 89 procent af alle danske tv-seere den aften så afsnit 10 af Krøniken i 2004. Og selvom DR Dramas hovedmål er at lave dramatik om danskerne for danskerne, er DRs dramaserier også populære uden for landets grænser.

I USA, Frankrig og navnlig England tiltrækker både Borgen og Forbrydelsen for eksempel i øjeblikket millioner af seere.

Siden Ingolf Gabold blev dramachef i Danmarks Radio for 13 år siden, har det nærmest også snarere været reglen end undtagelsen, at DRs dramaserier blander sig, når der skal uddeles internationale tv-priser. Og selv forklarer den mangeårige dramachef, at opskriften på succes er at tage ved lære af H.C. Andersen:

H.C. Andersen forstod at skrive historier, der på den ene side er så letforståelige, at et ethvert barn kan have glæde af dem, men på den anden side er så dybe, at det kræver voksne med en lang livserfaring at forstå dybden af dem. Sådan skal vores dramaer helst også være, siger Ingolf Gabold og fortsætter:

Vi skal lave dobbeltlagede historier, som alle kan forstå, men vi skal sørge for, at der er mere på spil, så det både har social, psykologisk og etisk relevans.

Dybest set betragter vi seerne som samfundsborgere, som vi ikke kun vil underholde, men også bidrage til at gøre til endnu mere oplyste og tænkende borgere ved at give dem historier om det, der rører sig i vores samfund. Internt på afdelingen siger vi også, at alt, hvad vi laver, er en form for danmarksbilleder, som folk så kan spejle sig i. Og med lange dramaer på 18-20 timer kan vi også afspejle det levede liv langt bedre end en spillefilm. For det giver mulighed for langsommere udvikling af personerne og et større persongalleri omkring dem.

Lykke var også tænkt som mere end en sjov serie. Genremæssigt hører serien hjemme i hybridgenren mellem drama og komedie, som amerikanerne kalder dramady, men Ingolf Gabold synes bedre om forfatternes danske undertitel en depressionskomedie.

Den undertitel indikerer netop, at der gemmer sig noget under overfladen. Det, der satte forfatterne i gang, var, at Danmark på den ene side er blevet kåret som verdens lykkeligste land flere gange, men samtidig har en stigende skilsmisseprocent og en velvoksen selvmords-rate, og serien handler dybest set om danskernes lykkebegreb.

I bedste fald har serien ikke kun fået seerne til at grine, men også til at tænke over, hvad lykke er. Skal man være lykkelig hvert minut, for at det er lykke? Skal man behandle sorg med lykke-piller? Det er den slags spørgsmål, vi gerne vil have folk til at tænke over.

Lykke udspiller sig til dels i en medicinalvirksomhed, der både producerer stresspiller og antidepressiv medicin. Og serien etiske spørgsmål bliver for eksempel rejst i sidste afsnit, hvor den komiske kommunika-tionschef laver en absurd reklamefilm for firmaets stresspille Fortisol til håndkøbsmedicin, mener Ingolf Gabold:

Reklamen viser et barn, der først vil i skole, da forældrene tilbyder barnet en stresspille. Og med den slags scener lægger vi jo op til en etisk diskussion blandt danskerne.

Serien diskuterer i høj grad også kønsroller, mener dramachef Ingolf Gabold:

Lykke handler jo om en ung ambitiøs kvinde, der er parat til at fravælge et kærlighedsliv, hvis hun kan få en karriere i en verden, der stadig er mandsdomineret. Og det er jo en problematik, som man kan se overalt i den vestlige verden. Vi giver jo ingen løsninger selv, men spørger gennem serien, hvilken kvinderolle der er blevet idealet. Vi har faktisk beskæftiget os med kvinderoller, siden danskerne kunne følge Ingeborg i Matador. Moderne kvinder står over for et hav af svære valg, efter at de er blevet en del af arbejdsmarkedet. Det er jo også et tema i Borgen, hvor Birgitte Nyborg føler sig splittet mellem familielivet og karrieren. Vi viser, at det godt kan lade sig gøre at være kvindelig statsminister, men hvor der er valg, er der også fravalg. Og det viser vi i alle vores serier.

I øjeblikket arbejder DR Drama blandt andet både på nye afsnit af Borgen og Forbrydelsen, ligesom en stor historisk serie om 1864 er på vej.

”I bedste fald har serien ikke kun fået seerne til at grine, men også tænke over, hvad lykke er,” siger DR’s dramachef, Ingolf Gabold, om depressionskomedien ”Lykke”, der sluttede i søndags. – Foto: Agnete Schlichtkrull/DR.