DR’s nye litteraturprogram er søvnigt og servilt – indtil Peder Frederik Jensen toner frem

DR 2’s ”Fokusgruppen”er tidstypisk litteraturformidling med ”den almindelige læser” i centrum, men byder på et enkelt sort og stort øjeblik

I DR 2’s nye program ”Fokusgruppen” samles ”almindelige” danskere om et rundt bord og taler om den bog, de har læst.
I DR 2’s nye program ”Fokusgruppen” samles ”almindelige” danskere om et rundt bord og taler om den bog, de har læst. Foto: DR Presse.

Kunsten er licens-fjernsynets smertensbarn og ikke mindst litteraturen. Program efter program om bøger og forfattere har kørt en tid, en sæson eller to, for så at forsvinde fra skærmen igen.

Nu gælder det så ”Fokusgruppen”, som DR 2 forsøger sig med, og her er konceptet lige så enkelt, som det er tidstypisk: Fem ”almindelige” danskere – lærere, dyrlæger, vognmænd, studerende, pensionister – samles om et rundt bord og taler om den bog, de har læst. Men hvad de ikke ved, er, at forfatteren lytter med på den anden side af væggen, sammen med den altid årvågne, venlige vært Maria Månson, og får altså læsernes mening råt for usødet. Og til sidst i programmet træder han eller hun så ind i studiet til de overraskede læsere.

Nogen konfrontation er der nu sjældent tale om. Kun en enkelt gang, men det er til gengæld et af de stærkeste litteratur-øjeblikke i tv i nyere tid. Mere om det senere og først lidt om det typiske program som for eksempel dét, hvor forfatter Thomas Rydahl lytter til sine læseres samtale om ”Forførernes klub”. De taler høfligt og positivt om romanen, mens Rydahl betror Månson, at det er grænseoverskridende sådan at være fluen på væggen, men at det er godt at høre, at de har forstået bogen.

Det er den gængse reaktion, og forfatter Ida Marie Hede morer sig tydeligvis over at høre læserne være ivildrede over hendes viltre ”Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?”, mens forfatter Charlotte Weitzes ængstelse bliver afløst af lettelse over, at de synes om den fabulerende ”Rosarium”.

Mest grelt bliver forfatternes positive reaktioner i programmet med Leonora Christina Skov og om hendes selvbiografiske ”Hvis vi ikke taler om det”. Læserne mener, at bogen er okay, men Skov gør dét, hun altid gør, nemlig at skabe en alliance med sine læsere. Sine vidunderlige læsere. Dem, der virkelig forstår hende, og hvor hårdt hun har haft det. Og da en af dem siger, at det er fantastisk, hun har fået så stor succes trods al den modgang – er blevet næsegrus og tandløs beundrer – er det lige, hvad Skov gerne vil høre.

Det er ret ulideligt, og det er det også, at programmerne er så optaget af spejling. Af identifikation.

”Det her kunne aldrig foregå i Aarhus,” som en aarhusianer indvender mod handlingen i en bog.

Men litteratur er mere end genkendelse. Som den amerikanske forfatter Fran Lebowitz har sagt:

”En bog skal ikke være et spejl, den skal være en dør.”

Den dør er smækket i autofiktionens tidsalder, og på den måde er ”Fokusgruppen” på godt og ondt et udtryk for ånden i 2021. Men midt i læsernes ønsker om at se sig selv på siderne, midt mellem almindeligheder og forfatternes affable lytten og kommenteren, ja, så sker der noget.

Det er forfatter Peder Frederik Jensen, der er gæst med sin socialrealistiske roman ”Det Danmark du kender”, som handler om underklassen på Lolland. Den bryder læserne sig virkelig ikke om. Den er karikeret, ukærlig, ensidig, skematisk. En dårlig bog, simpelthen. Og som de får talt sig varme og hårde, ser Jensen mere og mere tynget ud. Da han til sidst, modvilligt, skal ind og møde læserne, siger én af dem:

”Vi mente det ikke,” og de andre griner nervøst.

”Men det gjorde jeg,” svarer Jensen.

Han forklarer, at han har det svært med, at de ikke kan lide det, han har tænkt og gjort. Men ”at det er sådan, det er at skrive. Og det er sindssygt ubehageligt”.

Jensen dér mellem sine læsere – knuget, vred, hudløs – er uforglemmeligt, sandt og stærkt litteratur-tv. Et fjernsynsminde for livet. Mens resten af udsendelserne i første sæson af ”Fokusgruppen” er søvnige, sært servile og endnu et velment, men forglemmeligt forsøg på litteraturformidling.