”Western” er et følsomt portræt af en arketypisk mand fanget i en moderne europæisk virkelighed

Tysk-bulgarske ”Western” er genrefilm, politisk allegori og følsomt mandeportræt. Og det hele er aldeles vellykket

”Western” er et følsomt portræt af en arketypisk mand fanget i en moderne europæisk virkelighed
Foto: Cph Pix.

De bulgarske bjerge og sletter på grænsen til Grækenland er EU’s ”outback”. Herude i et nærmest ingenmandsland, the frontiers, kan mænd blive til mænd og kvinder forblive kvinder.

Den tyske instruktør og manuskriptforfatter Valeska Grisebach har skabt en moderne western, en hyldest til Hollywoods cowboy og en duel sat i et moderne Europa. ”Western” er en tvekamp mellem Øst og Vest, mellem tyskere og bulgarere. Den grænseløse modernitet og arbejdskraftens frie bevægelighed sat over for det stedsspecifikke landsbyliv.

Der er mange ligheder mellem ”Western” og Hlynur Pàlmasons ”Vinterbrødre”. Understrømmen af maskulin energi, det fysiske arbejdes intensitet, det klaustrofobiske liv. Men Grisebach fastholder en helt anden naturalisme, western-genrens mytologiske jordbundethed, med en varme i billederne.

Et sjak tyske konstruktionsarbejdere rejser det tyske flag på en bakketop bag en bulgarsk landsby. De skal hjælpe med at bygge et vandværk. Meinhard (Meinhard Neumann) er den ensomme rytter, manden uden fortid. Øjnene misser mod solen, gangarten er skødesløs, jeansene sidder højt i taljen, og blikket er uudgrundeligt. En cowboy uden fortid, en konstruktion, der frivilligt rejser dybt ind i det Bulgarien, som bulgarerne ellers har travlt med at forlade. Meinhard knytter venskaber med beboerne i landsbyen, ordløse venskaber i EU’s Babelstårn, hvor fællesskabet påtvinges ovenfra, men venskaber knyttes på den stenede jord.

Som i den originale western-genre er det Darwins lov, der styrer. Og selvfølgelig kommer det til konfrontation mellem de bøse tyskere og bulgarerne.

Som kvinde styrer Valeska Grisebach venskaberne skabt af håndens arbejde og fjendskaberne skabt af fremmedangst med en fintfølende instruktion.

Sproget bliver både banalt og basalt, når mennesker ikke forstår hinanden. Men for de umælende bliver det fysiske ved at lægge sten, slås og tæmme heste til meningsfulde udvekslinger.

Meinhard Neumann i den både altoverskyggende og uanseelige hovedrolle er amatør ligesom alle de andre på rollelisten. De er fundet på byggepladser i Tyskland og landsbyer i Bulgarien. Men der er intet amatøristisk over hverken skuespillet eller filmen. Neumanns ansigt er karvet af skuffelser og ensomhed. Magnetisk og overvældende overbevisende. Fordi så meget af handlingen i ”Western” er bygget op omkring umage sprogmøder, bliver det i øjnene, bevægelserne og mimikken, musikken skal findes. Og den brager igennem.

Meinhard har en fortid i fremmedlegionen og en fremtid ingen steder. Han forlader det trygge tyske fællesskab i barakken og søger imod landsbyen, hvor lokale mafiosoer styrer spillet. Meinhard mægler mellem arbejdslederen, den bryske Vincent (Reinhardt Wetrek) og landsbyen. Vincent tror på tysk overlegenhed, men man kommer ikke langt med den overbevisning, når vandforsyningen er knap.

”Western” er et følsomt portræt af en arketypisk mand fanget i en moderne europæisk virkelighed. Et politisk portræt af en union og en humanistisk utopi om fællesskab på tværs af de grænser, der ikke kan nedbrydes af bureaukratiske beslutninger. Kun af menneskelige møder.