I artikelserien ”Mit forandrede liv” taler Kristeligt Dagblad med markante danskere om, hvordan nedlukningen berører deres hverdag. De næste artikler i serien kan blive sendt direkte til indbakken. Tildmeld dig her.
Hvad er det værste ved denne tid?
At vi ikke kan rejse. At tage ud i verden, opleve den, vende tilbage og skrive er en bevægelse, jeg har bygget op i de 16 år, jeg har været forfatter. Andre forfattere har været særligt produktive under den huleagtige isolation, men dét, der inspirerer mig, er at blive ”forstyrret” af afbræk – det dynamiske i at holde foredrag i Viborg, Aarhus, være fire dage Paris, for så at vende hjem til mit skrivebord. De bevægelser er med til at holde mit liv og tankesæt i gang, og dem har jeg manglet.
Hvad er det bedste ved denne tid?
Nu er det sikkert meningen, at jeg skal sige et eller andet om, at jeg har fundet indre ro. Det synes jeg ikke, jeg har. Men corona har været en vigtig påmindelse om fællesskabets betydning. Lige nu bliver vi tvunget til at holde afstand til hinanden – mens vi hele tiden gerne vil tættere på hinanden. Det ligger så dybt i os som mennesker at være del af en flok. Og nu er foråret endelig kommet og er smukkere end nogensinde, måske på grund af nedlukningen over vinteren. Vi ved, at varmen kommer, vi kan være mere ude, vintergækkerne og erantis vælter frem, og vejret bliver mildere – som en lovning på, at vi kan komme tættere på hinanden om lidt, og at det hele bliver lettere.
Nævn en bog, film eller anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig under pandemien.
Troels Kløvedals erindringsbog ”Alle mine morgener på jorden”. Den handler om hans rige og fuldt udlevede rejseliv. Jeg voksede op i en lille flække, Buresø i Nordsjælland. Der skete ingenting. Der var bare en skov og en sø. En af de første bøger, jeg læste af Troels Kløvedal, var, mens jeg boede der. Det var en opdagelse af, at man kan leve et andet liv, at verden er så stor, og at man kan erobre den. Han havde en prisværdig taknemmelighed over for livet, som jeg prøver at efterleve på ydmygeste vis. Der skal være et magisk element i hver eneste morgen, skriver han i sin bog, for om morgenen vågner man op efter at have sovet og indser, at man har fået endnu en dag i det her liv, der ellers er så kort.
Hvilken ændring i dit liv eller dine vaner vil du bevare efter coronaen?
Ikke at være en slave af tiden. I stedet for, at hverdagen er struktureret i de her meget faste rum – hvor man for eksempel halser af sted for at aflevere sit barn i skolen og halser af sted for at hente det til tiden – har alle en forståelse for, at det hele flyder mere sammen nu. Corona har skubbet til struktur og givet tiden en anden form, som jeg vil ønske, jeg kan tage med videre. Og så vil jeg blive ved med at spise fyldte chokolader hver aften.
Hvad er det bedste råd, du vil give til andre til at komme igennem coronatiden?
Mit bedste råd er, at man skal huske også at være alene. Husk at gå et sted hen for dig selv en halv time hver dag og træk vejret. Forfatter Suzanne Brøgger siger det meget fint: Alle mennesker, man elsker, bliver irriterende på et eller andet tidspunkt. Særligt over tid og særligt på et begrænset areal. Sådan er det bare. Det betyder ikke, man ikke elsker sin mand, sine børn, eller hvem det er, man er tvunget ind i en boble sammen med. Jeg tror, det er vigtigt at flytte sig, så man også kan flytte sit perspektiv.